Glimmer: Forskelle mellem versioner
Addbot (diskussion | bidrag) |
embed {{Autoritetsdata}} with wikidata information |
||
Linje 59: | Linje 59: | ||
{{Commonscat|Mica}} |
{{Commonscat|Mica}} |
||
{{Autoritetsdata}} |
|||
[[Kategori:Silikatmineraler]] |
[[Kategori:Silikatmineraler]] |
Versionen fra 20. jun. 2015, 19:48
Glimmer er et stof der består af tynde lag af (phyllo)silikatmineraler. Glimmer er let at spalte med f.eks. et knivsblad.
Glimmerklassifikation
Glimmer består kemisk af følgende:[1]
- X2Y4-6Z8O20(OH,F)4
- hvor X er K, Na, eller Ca, eller mindre almindeligt Ba, Rb eller Cs.
- Y er Al, Mg eller Fe, eller mindre almindeligt Mn, Cr, Ti, Li, osv.
- Z er hovedsageligt Si eller Al, men kan også inkludere Fe3+ eller Ti
Strukturelt klassificeres glimmer som di-oktahedralt (Y = 4) og tri-oktahedralt (Y = 6). Hvis X-ionerne er K eller Na, er det "almindeligt" glimmer, hvorimod hvis X-ionerne er Ca, klassificeres glimmeret som ("sprødglimmer").
Dioktahedralt glimmer
Almindeligt glimmer:
Sprødglimmer:
Trioktahedralt glimmer
Almindeligt glimmer:
Sprødglimmer:
Lagløst glimmer
Meget finkornet glimmer med stor variation af ioner og krystalvand kaldes uformelt for lerglimmer:
- Hydro-muskovit med H3O+ sammen med K i X-pladsen.
- Illit med K-mangel i X-pladsen og tilsvarende mere Si i Z-pladsen.
- ”Phengite” med Mg eller Fe2+ udskiftet med Al i Y-pladsen og tilsvarende mere Si i Z-pladsen.
Fund
I 2005 producerede Kina mest glimmer; op imod 1/3 af verdens produktion tæt fulgt af USA, Sydkorea og Canada, reporterer British Geological Survey.
Glimmer er meget udbredt og forefindes i magmatiske, metamorfe og sedimentære bjergarter. Store glimmerkrystaller som anvendes mange steder udvindes typisk fra granitiske pegmatitter.
Indtil det 19. århundrede var store glimmerkrystaller ret sjældne og dyre pga. begrænset udbud i Europa. Glimmers pris faldt drastisk, da store forekomster blev fundet og brudt i Afrika og Sydamerika siden det tidlige 19. århundrede.
Egenskaber og anvendelser
Glimmer har en høj dielektrisk styrke og er fremragende kemisk stabilt, hvilket gør at det bliver anvendt i glimmerkondensatorer til højfrekvens-udstyr. Glimmer anvendes også som elektrisk isolatormateriale i højspændingsudstyr. Glimmer kan klare op til 60 kV/mm.
Fordi glimmer er varmebestandig op til og måske mere end 600 °C, anvendes det i stedet for glas i ovnruder (marieglas). Glimmer anvendes også som isolator i elektriske ledere i elektriske kabler som skal være brandfast – f.eks. nødbelysning.
Glimmer i forhistorisk tid
Glimmer har været kendt og anvendt siden stenalderen til bl.a. at få lertøj til at glimte.
Kilder/referencer
- ^ Deer, W. A., R. A. Howie and J. Zussman (1966) An Introduction to the Rock Forming Minerals, Longman, ISBN 0-582-44210-9