Kurdisk (sprog): Forskelle mellem versioner

Kurdisk ; (Kurdî, كوردی, Kurdí, Кöрди)
Talt i:	• Tyrkiet; • Iran; • Irak; • Syrien; • Armenien; • Aserbajdsjan; • Georgien
Talere i alt:	29.960.872 (2007)
Sprogstamme:	Indoeuropæisk; Indoiransk; Vestiransk; Nordvestiransk; Kurdisk
Skriftsystem:	Kurmanji Alfabet (Latinsk alfabet; bruges mest i Tyrkiet og Syrien); Sorani Alfabet (Arabisk alfabet; bruges mest i Irak og Iran); Kyrilliske Alfabet (bruges mest i Armenien og Sovjet union)
Officiel status
Officielt minoritets sprog i 2 lande:
	Armenien; Iran
Reguleret af:	Ingen officiel regulering
Sprogkoder
ISO 639-1:	ku
ISO 639-2:	kur
ISO 639-3:	kur
	Kort over kurdisk-talende områder;

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 4. jul. 2015, 16:50

Kurdisk er navnet på et sprog, der tales i Irak, Tyrkiet, Syrien, Iran og Armenien. Kurdisk er nært beslægtet med persisk og hører til den iranske gren af det indoeuropæiske sprog.

Kurdisk er et mindretalssprog i alle de stater, hvor det tales, og flere steder er sproget ligefrem undertrykt.

De to største kurdiske dialekter er kurmanji og sorani, men der er flere lokale dialekter, heriblandt enkelte, som f.eks. zazaki, der tales af nogle få i Nordkurdistan (i og omkring Dersim) og Midtkurdistan. Der er mange flere dialekter, deriblandt nogle gamle og stort set uddøde.

Dialekter

Nord Kurdisk (Kurmanji)
Kurmanji er den mest udbredte kurdiske dialekt. Der tales af 15-20 millioner i Tyrkiet, Syrien, Irak, Iran og Armenien. Siden 1930'erne er Kurmanji dialekt skrevet med det latinske alfabet og sproget er i øjeblikket i udvidelses proces.

Central Kurdisk (Sorani)
tales af en anslået 7 millioner kurdere i store dele af irakisk Kurdistan og den iranske Kurdistan provinsen.^[4] Sorani er en skriftlig standard for Central kurdisk udviklet i 1920'erne (opkaldt efter den historiske Soran Emirat) og blev senere vedtaget som standard retskrivning af kurdisk som officielt sprog af Irak.^[5]

Syd Kurdisk
Det tales af omkring 3 millioner kurdere i Kermanshah og Ilam provinserne Iran og i Khanaqin distriktet i det østlige Irak.^[6]

Alfabeter

Kurmanji Alfabet
Den Kurmanji kurdiske dialekt indeholder 31 bogstaver. Der er syv vokaler i dette alfabet, fire korte og tre lange. De lange vokaler er (E, I og U), og de korte er (A, Ê, Î, O og Û). Det kurdiske vokalsystem minder meget om det engelske.

A, B, C, Ç, D, E, Ê, F, G, H, I, Î, J, K, L, M, N, O, P, Q, R, S, Ş, T, U, Û, V, W, X, Y, Z

Sorani Alfabet
Den Sorani kurdiske dialekt bliver hovedsageligt skrevet ved at bruge et omdannet arabisk-baseret alfabet med 33 bogstaver. I modsætning til det arabiske alfabet, er vokaler obligatoriske, hvilket gør Sorani nemt at læse. Kurdere i Irak og Iran bruger hovedsageligt dette alfabet, selvom man også skriver på Kurmanji.

ى, ێ, ﮪ , ﻭﻭ, ﻭ , ﯙ , ﻥ , ﻡ , ﻝ, ڵ, ﮒ, ﮎ, ﻕ, ڤ, ﻑ, ﻍ, ﻉ, ﺵ, ﺱ, ﮊ, ﺯ, ڕ, ﺭ, ﺩ, ﺥ, ﺡ, ﭺ, ﺝ, ﺕ, ﭖ, ﺏ, ﺋ, ﺍ

Kyrillisk Alfabet
Det tredje skriftsprog, bliver brugt af få Kurmanji-talende kurdere i det tidligere Sovjetunionen, der bruger et omdannet Kyrillisk alfabet som består af 32 bogstaver.

А, Б, В, Г, Д, Е, Ә, Ж, З, И, Й, К, Л, М, Н, О, Ö, П, Р, С, Т, У, Ф, Х, Һ, Ч, Ш, Щ, Ь, Э, Q, W

Referencer

^ Kurdish Language - Kurdish Academy of Language
^ http://www.ethnologue.com/language/kur
^ The map shown is based on a map published by Le Monde Diplomatique in 2007. A similar map was made in 1998 by Mehrdad Izady (and labelled "for class use only"). The map is based on a twofold "North Kurdish" vs. "South Kurdish" division, and apparently conflates Central and Southern dialects. The area marked "Gorani" significantly overlaps with the areal of Southern Kurdish.
^ Philip G. Kreyenbroek, "On the Kurdish Language", a chapter in the book The Kurds: A Contemporary Overview. The book is previewable at Google Book Search.
^ Joyce Blau, Methode de Kurde: Sorani, Editions L'Harmattan (2000), p. 20
^ Ranjbar, Vahid. Dastur-e Zaban-e Kurdi-ye Kermanshahi. Kermanshah: Taq-Bostan. 1388

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kurdisk (sprog)
Der findes også en Wikipedia på kurdisk.

[1] Kurdish Language - Kurdish Academy of Language

[2] ttp://www.ethnologue.com/language/kur

[3] The map shown is based on a map published by Le Monde Diplomatique in 2007. A similar map was made in 1998 by Mehrdad Izady (and labelled "for class use only"). The map is based on a twofold "North Kurdish" vs. "South Kurdish" division, and apparently conflates Central and Southern dialects. The area marked "Gorani" significantly overlaps with the areal of Southern Kurdish.

[kreyenbroek-4] Philip G. Kreyenbroek, "On the Kurdish Language", a chapter in the book The Kurds: A Contemporary Overview. The book is previewable at Google Book Search.

[5] Joyce Blau, Methode de Kurde: Sorani, Editions L'Harmattan (2000), p. 20

[ReferenceA-6] Ranjbar, Vahid. Dastur-e Zaban-e Kurdi-ye Kermanshahi. Kermanshah: Taq-Bostan. 1388

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

@@ Linje 56: / Linje 56: @@
 {{col-end}}
 ]]
-Kurdish is divided into three groups, where dialects from different groups are not [[mutually intelligible]] without acquired bilingualism.<ref>Hassanpour, A. (1992). Nationalism and language in Kurdistan. San Francisco: Mellon Press. Also mentioned in: [http://wwww.kurdishacademy.org/?q=node/712 kurdishacademy.org]</ref><ref name=":0">Postgate, J.N., Languages of Iraq, ancient and modern, [Iraq]: British School of Archaeology in Iraq, 2007, ISBN 978-0-903472-21-0, p.139</ref>
 [[Nord Kurdisk]] ([[Kurmanji]])<br />
 Kurmanji er den mest udbredte kurdiske dialekt. Der tales af 15-20 millioner i Tyrkiet, Syrien, Irak, Iran og Armenien. Siden 1930'erne er Kurmanji dialekt skrevet med det latinske alfabet og sproget er i øjeblikket i udvidelses proces.