Treuhandanstalt: Forskelle mellem versioner
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
Brandsen (diskussion | bidrag) m tilføjer en smule om historien |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[File:Bundesarchiv Bild 183-1990-1219-006, Berlin, Stahlwerker protestieren vor Treuhandanstalt.jpg|thumb|Stålarbejdere fra DDR protesterer mod Treuhandanstalt i 1990]] |
[[File:Bundesarchiv Bild 183-1990-1219-006, Berlin, Stahlwerker protestieren vor Treuhandanstalt.jpg|thumb|Stålarbejdere fra DDR protesterer mod Treuhandanstalt i 1990]] |
||
'''Treuhandanstalt''', eller bare Treuhand, var |
'''Treuhandanstalt''', eller bare Treuhand, var en institution ejet af den [[Tyskland|tyske stat]], der havde til opgave at [[privatisering|privatisere]] eller afvikle de statsligt ejede [[Volkseigener Betrieb|folkeselskaber]] (VEB) i det tidligere [[DDR]] efter [[Tysklands genforening]]. Selskabet virkede i 1990-94. |
||
Treuhandanstalt var et stort projekt, hvor den tyske stat skulle omstrukturere erhvervslivet i det tidligere DDR. Treuhandanstalt blev etableret ved den lov (Gesetz zur Privatisierung und Reorganisation des volkseigenen Vermögens (Treuhandgesetz)), som DDR's parlament, [[Volkskammer]], vedtog 1990 i forbindelse med aftalerne om Tysklands genforening. |
Treuhandanstalt var et stort projekt, hvor den tyske stat skulle omstrukturere erhvervslivet i det tidligere DDR. Treuhandanstalt blev etableret ved den lov (Gesetz zur Privatisierung und Reorganisation des volkseigenen Vermögens (Treuhandgesetz)), som DDR's parlament, [[Volkskammer]], vedtog 1990 i forbindelse med aftalerne om Tysklands genforening. |
||
Treuhandanstalt havde til opgave at privatisere eller afvikle omkring 8. |
Treuhandanstalt havde til opgave at privatisere eller afvikle omkring 8.500 virksomheder med over fire millioner medarbejdere i det tidligere DDR, herunder også 2,4 millioner hektar landbrugsjord og skove. DDR-virksomhederne var ofte ikke konkurrencedygtige i forhold til vestlige og [[Vesttyskland|vesttyske]] virksomheder, hvorfor en række virksomheder ikke kunne privatiseres, men i stedet måtte afvikles. Som følge af de betydelige omvæltninger, der førte til nedlæggelse af arbejdspladser i det tidligere DDR, var Treuhandanstalt udsat for kritik fra flere sider. |
||
Afvklingen af DDR-virksomheder blev afsluttet i 1994, og fra nytår 1995 skiftede Treuhandanstalt derfor navn til Bundesanstalt für vereinigungsbedingte Sonderausgaben. |
|||
Treuhandanstalts chef Detlev Karsten Rohwedder blev myrdet af [[Rote Armee Fraktion]] i 1991 i et politisk motiveret drab. |
Treuhandanstalts chef Detlev Karsten Rohwedder blev myrdet af [[Rote Armee Fraktion]] i 1991 i et politisk motiveret drab. |
Versionen fra 14. aug. 2016, 23:03
Treuhandanstalt, eller bare Treuhand, var en institution ejet af den tyske stat, der havde til opgave at privatisere eller afvikle de statsligt ejede folkeselskaber (VEB) i det tidligere DDR efter Tysklands genforening. Selskabet virkede i 1990-94.
Treuhandanstalt var et stort projekt, hvor den tyske stat skulle omstrukturere erhvervslivet i det tidligere DDR. Treuhandanstalt blev etableret ved den lov (Gesetz zur Privatisierung und Reorganisation des volkseigenen Vermögens (Treuhandgesetz)), som DDR's parlament, Volkskammer, vedtog 1990 i forbindelse med aftalerne om Tysklands genforening.
Treuhandanstalt havde til opgave at privatisere eller afvikle omkring 8.500 virksomheder med over fire millioner medarbejdere i det tidligere DDR, herunder også 2,4 millioner hektar landbrugsjord og skove. DDR-virksomhederne var ofte ikke konkurrencedygtige i forhold til vestlige og vesttyske virksomheder, hvorfor en række virksomheder ikke kunne privatiseres, men i stedet måtte afvikles. Som følge af de betydelige omvæltninger, der førte til nedlæggelse af arbejdspladser i det tidligere DDR, var Treuhandanstalt udsat for kritik fra flere sider.
Afvklingen af DDR-virksomheder blev afsluttet i 1994, og fra nytår 1995 skiftede Treuhandanstalt derfor navn til Bundesanstalt für vereinigungsbedingte Sonderausgaben.
Treuhandanstalts chef Detlev Karsten Rohwedder blev myrdet af Rote Armee Fraktion i 1991 i et politisk motiveret drab.