Rudolph Schmidt: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Linje 2: Linje 2:


Schmidt var af fattig familie og fik kun en tarvelig barndomsundervisning; 15 år gammel kom han i [[boghandler]]lære; sin fritid brugte han til læsning, især af [[digter]]værker, og med forsøg i poesien; i en alder af kun 17 år fik han et lille [[skuespil]], ''Frits i sin Lejr'', opført på [[Det Kongelige Teater]], hvor det dog
Schmidt var af fattig familie og fik kun en tarvelig barndomsundervisning; 15 år gammel kom han i [[boghandler]]lære; sin fritid brugte han til læsning, især af [[digter]]værker, og med forsøg i poesien; i en alder af kun 17 år fik han et lille [[skuespil]], ''Frits i sin Lejr'', opført på [[Det Kongelige Teater]], hvor det dog
hurtig blev henlagt. I 1858 udgav han [[anonym]]t en [[digtsamling]] ''Ungdomsliv'', der indeholdt adskilligt kønt og lovende, 1859 [[tragedie]]n ''Alfso''. Disse arbejder vakte nogen opmærksomhed og gav anledning til, at forskellige, særlig [[Henrik Greensteen]] og [[Clemens Petersen]], tog sig af ham og forberedte ham til [[studentereksamen]], som han tog 1861. Ved [[Københavns Universitetuniversitetet]] studerede han med stor energi og ihærdighed [[filosofi]] og sluttede sig nær til [[Rasmus Nielsen (filosof)|Rasmus Nielsen]] som dennes begejstrede og mest fremtrædende discipel og forkynder; efter 1863 at kave udgivet sine ''Digtninger'' lagde han for en tid poesien til side for at vie sine kræfter til sin deltagelse i den strid, der førtes mellem Rasmus Nielsen på den ene, [[Georg Brandes]], [[Henrik Scharling]] og flere på den anden side om "Forholdet mellem Tro og Viden"; vigtige indlæg i denne fejde er fra Schmidts hånd ''Om Tro og Viden, som absolut uensartede Principper'',
hurtig blev henlagt. I 1858 udgav han [[anonym]]t en [[digtsamling]] ''Ungdomsliv'', der indeholdt adskilligt kønt og lovende, 1859 [[tragedie]]n ''Alfso''. Disse arbejder vakte nogen opmærksomhed og gav anledning til, at forskellige, særlig [[Henrik Greensteen]] og [[Clemens Petersen]], tog sig af ham og forberedte ham til [[studentereksamen]], som han tog 1861. Ved [[Københavns Universitet|universitetet]] studerede han med stor energi og ihærdighed [[filosofi]] og sluttede sig nær til [[Rasmus Nielsen (filosof)|Rasmus Nielsen]] som dennes begejstrede og mest fremtrædende discipel og forkynder; efter 1863 at kave udgivet sine ''Digtninger'' lagde han for en tid poesien til side for at vie sine kræfter til sin deltagelse i den strid, der førtes mellem Rasmus Nielsen på den ene, [[Georg Brandes]], [[Henrik Scharling]] og flere på den anden side om "Forholdet mellem Tro og Viden"; vigtige indlæg i denne fejde er fra Schmidts hånd ''Om Tro og Viden, som absolut uensartede Principper'',
''Om Selvmodsigelsen i Prof. R. Nielsens Lære'' og ''R. Nielsens Filosofi og den Grundtvigske Lære af Gs'', alle 1867, skarpe og livlige kampskrifter, der har værd også for senere tider, navnlig som bidrag til belysning af Rasmus Nielsens filosofiske standpunkt, livssyn og hele åndelige personlighed. 1869—1873 var han medredaktør af [[tidsskrift]]et ''For Idé og Virkelighed'' og skrev deri mange vægtige afhandlinger; fra 1874 genoptog han sin digtervirksomhed ved siden af, at han fortsatte sin allerede langt tidligere begyndte gerning som [[manuduktør]] til [[filosofisk eksamen]]. Først kom ''Ældre og nyere Digte'', derpå — 1876 — det romantisk-symbolske [[eventyr]]skuespil ''Den forvandlede Konge''som, da det 1877 opførtes paa det
''Om Selvmodsigelsen i Prof. R. Nielsens Lære''
og ''R. Nielsens Filosofi og den Grundtvigske
Lære af Gs«, alle 1867, skarpe og livlige
Kampskrifter, der har Værd ogsaa for senere Tider,
navnlig som Bidrag til Belysning af R.
Nielsen’s filosofiske Standpunkt, Livssyn og hele
aandelige Personlighed. 1869—73 var han
Medredaktør af Tidsskriftet »For Idé og
Virkelighed« og skrev deri mange vægtige
Afhandlinger; fra 1874 genoptog han sin
Digtervirksomhed ved Siden af, at han fortsatte sin allerede
langt tidligere begyndte Gerning som
Manuduktør til filosofisk Eksamen. Først kom »Ældre
og nyere Digte«, derpaa — 1876 — det
romantisk-symbolske Eventyr skuespil »Den
forvandlede Konge«, som, da det 1877 opførtes paa det
kgl. Teater (anonymt), gjorde overordentlig
kgl. Teater (anonymt), gjorde overordentlig
Lykke ved sin Tankedybde, sin ægte dramatiske
Lykke ved sin Tankedybde, sin ægte dramatiske

Versionen fra 21. sep. 2016, 10:41

Peter Carl Rudolph Schmidt (født 25. juli 1836 i København, død 5. april 1899 sammesteds) var en dansk forfatter.

Schmidt var af fattig familie og fik kun en tarvelig barndomsundervisning; 15 år gammel kom han i boghandlerlære; sin fritid brugte han til læsning, især af digterværker, og med forsøg i poesien; i en alder af kun 17 år fik han et lille skuespil, Frits i sin Lejr, opført på Det Kongelige Teater, hvor det dog hurtig blev henlagt. I 1858 udgav han anonymt en digtsamling Ungdomsliv, der indeholdt adskilligt kønt og lovende, 1859 tragedien Alfso. Disse arbejder vakte nogen opmærksomhed og gav anledning til, at forskellige, særlig Henrik Greensteen og Clemens Petersen, tog sig af ham og forberedte ham til studentereksamen, som han tog 1861. Ved universitetet studerede han med stor energi og ihærdighed filosofi og sluttede sig nær til Rasmus Nielsen som dennes begejstrede og mest fremtrædende discipel og forkynder; efter 1863 at kave udgivet sine Digtninger lagde han for en tid poesien til side for at vie sine kræfter til sin deltagelse i den strid, der førtes mellem Rasmus Nielsen på den ene, Georg Brandes, Henrik Scharling og flere på den anden side om "Forholdet mellem Tro og Viden"; vigtige indlæg i denne fejde er fra Schmidts hånd Om Tro og Viden, som absolut uensartede Principper, Om Selvmodsigelsen i Prof. R. Nielsens Lære og R. Nielsens Filosofi og den Grundtvigske Lære af Gs, alle 1867, skarpe og livlige kampskrifter, der har værd også for senere tider, navnlig som bidrag til belysning af Rasmus Nielsens filosofiske standpunkt, livssyn og hele åndelige personlighed. 1869—1873 var han medredaktør af tidsskriftet For Idé og Virkelighed og skrev deri mange vægtige afhandlinger; fra 1874 genoptog han sin digtervirksomhed ved siden af, at han fortsatte sin allerede langt tidligere begyndte gerning som manuduktør til filosofisk eksamen. Først kom Ældre og nyere Digte, derpå — 1876 — det romantisk-symbolske eventyrskuespil Den forvandlede Kongesom, da det 1877 opførtes paa det kgl. Teater (anonymt), gjorde overordentlig Lykke ved sin Tankedybde, sin ægte dramatiske Holdning og rige Stemningsfylde. S. A. opførtes det alt for tunge og for Skuepladsen daarlig iberegnede Skuespil »En Opvækkelse«, der blev modtaget med Kulde. Efter en Pariserrejse for det Ancker’ske Legat begyndte S. sin Virksomhed som Novellist og opnaaede paa dette Omraade noget betydeligt; Rækken aabnedes med »Haandtegninger« (1881) og fortsattes med et anseligt Antal Bd som »Der Himmel hängt voller Geigen«, »Forestillet og oplevet«, »Skæbner og Skikkelser«, »Joachim Heinrichs«, »Ny Haandtegninger« o. fl. S.’s Fortællinger staar gennemgaaende højt ved fin og ejendommelig Karaktertegning og ikke ringe Kraft i Redegørelsen for Situationerne og i Udviklingen af Handlingen, der altid er anlagt paa at hævde ell. kaste Lys over en bestemt Idé. S.’s senere Skuespil — »Solopgang«, »Udløst«  og »Torquato Tasso« — er svage Arbejder, der ikke vakte synderlig Opmærksomhed; derimod er fl. af hans æstetisk-psykologiske Undersøgelser o. a. populært-videnskabelige Værker — »Buster og Masker«, »Ad egne Veje« og »Fra Liv og Litteratur« — af Interesse. Endnu skal nævnes hans smukke »Fortællinger paa Vers« (1886). -->

Kilder