Ion: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Jeg har tilføjet viden om ioner
har tilføjet et eksempel
Linje 4: Linje 4:
Alle atomer elektrisk neutrale. Det vil sige, at der er et lige antal af protoner og elektroner. Hvis en eller flere elektroner bliver fjernet fra atomets elektron sky, vil der være et overskud af positivt ladede partikler. Hvis man tilfører en eller flere elektroner til atomets elektronsky vil der være et overskud af negativt ladede partikler.
Alle atomer elektrisk neutrale. Det vil sige, at der er et lige antal af protoner og elektroner. Hvis en eller flere elektroner bliver fjernet fra atomets elektron sky, vil der være et overskud af positivt ladede partikler. Hvis man tilfører en eller flere elektroner til atomets elektronsky vil der være et overskud af negativt ladede partikler.


Derfor vil atomerne enten få en positiv eller negativ ladning. En positiv ion kaldes en [[kation|kat-ion]], og en negativ ion kaldes en [[anion|an-ion]]. I Ioner med modsatte ladninger, kan tilsammen danne et nyt stof ved hjælp af ''ionbindinger.'' Dette fungerer efter ædelgasreglen ([[Oktetreglen]]), som går ud på, at hvert atom skal have 8 elektroner i yderste skal.
En ion har en ladning, som enten er positiv eller negativ, og fungerer efter ædelgasser([[Oktetreglen]]).


'''Eksempel:'''
Der findes både positivt og negativt ladede ioner; undertiden kaldes en positiv ion en [[kation|kat-ion]], og en negativ ion en [[anion|an-ion]]. Ioner med modsatte ladninger kan tilsammen danne et [[Salt (kemi)|salt]], f.eks. spaltes opløst [[køkkensalt]] i positivt ladede [[natrium]]ioner, Na<sup>+</sup>, og negativt ladede [[chlor]]idioner, Cl<sup>-</sup>.

Natrium (Na) står i hovedgruppe 1 i det periodiske system, og har derfor kun én elektron i yderste skal.

Chlorid (Cl) står i hovedgruppe 7 i det periodiske system, og har derfor 7 elektroner i yderste skal.

Natrium vil afgive sin elektron til chlorid, og begge atomer vil nu have 8 elektroner i yderste skal. Natrium har et overskud af protoner og bliver derfor positivt ladet (Na+) og chlorid har et overskud af elektroner og vil derfor blive negativt ladet. Tilsammen vil de udgøre stoffet natriumchlorid (også kendt som køkkensalt) som skrives NaCl.


Indenfor astrofysik, hvor ioniserede atomer giver vigtige oplysninger om fx stjerners og gassers temperatur, benytter man en lidt anderledes [[notation]], idet man betegner det neutrale atom med [[romertal]] I (fx neutral [[Brint]]: HI) og det ionisererede atom med større romertal (fx dobbelt-ioniseret [[Helium]], som har mistet to elektroner: HeIII).
Indenfor astrofysik, hvor ioniserede atomer giver vigtige oplysninger om fx stjerners og gassers temperatur, benytter man en lidt anderledes [[notation]], idet man betegner det neutrale atom med [[romertal]] I (fx neutral [[Brint]]: HI) og det ionisererede atom med større romertal (fx dobbelt-ioniseret [[Helium]], som har mistet to elektroner: HeIII).

Versionen fra 9. okt. 2016, 16:46

For alternative betydninger, se Ion (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ion)

En ion (græsk for gående[1]) er et atom der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner, og derved fået en elektrisk ladning.

Alle atomer elektrisk neutrale. Det vil sige, at der er et lige antal af protoner og elektroner. Hvis en eller flere elektroner bliver fjernet fra atomets elektron sky, vil der være et overskud af positivt ladede partikler. Hvis man tilfører en eller flere elektroner til atomets elektronsky vil der være et overskud af negativt ladede partikler.

Derfor vil atomerne enten få en positiv eller negativ ladning. En positiv ion kaldes en kat-ion, og en negativ ion kaldes en an-ion. I Ioner med modsatte ladninger, kan tilsammen danne et nyt stof ved hjælp af ionbindinger. Dette fungerer efter ædelgasreglen (Oktetreglen), som går ud på, at hvert atom skal have 8 elektroner i yderste skal.

Eksempel:

Natrium (Na) står i hovedgruppe 1 i det periodiske system, og har derfor kun én elektron i yderste skal.

Chlorid (Cl) står i hovedgruppe 7 i det periodiske system, og har derfor 7 elektroner i yderste skal.

Natrium vil afgive sin elektron til chlorid, og begge atomer vil nu have 8 elektroner i yderste skal. Natrium har et overskud af protoner og bliver derfor positivt ladet (Na+) og chlorid har et overskud af elektroner og vil derfor blive negativt ladet. Tilsammen vil de udgøre stoffet natriumchlorid (også kendt som køkkensalt) som skrives NaCl.

Indenfor astrofysik, hvor ioniserede atomer giver vigtige oplysninger om fx stjerners og gassers temperatur, benytter man en lidt anderledes notation, idet man betegner det neutrale atom med romertal I (fx neutral Brint: HI) og det ionisererede atom med større romertal (fx dobbelt-ioniseret Helium, som har mistet to elektroner: HeIII).

  • Et atom der har mistet en eller flere elektroner er positivt ladet (Plus-ion).
  • Et atom der har optaget en eller flere elektroner er negativt ladet (Minus-ion).

Ioner der består af flere atomer (fx OH- og NH4+) kaldes sammensatte ioner eller fleratomioner.

Når ioner opløses i vand kan de lede elektrisk strøm. Derfor kan der gå strøm gennem saltvand men ikke gennem demineraliseret vand.

Når man skal skrive formler for ion-forbindelser, skal der altid være lige så mange minusser(-) som der er plusser(+). F.eks. Zn++ + S- - → ZnS. Zink-ionen er dobbelt ladet, og det samme er svovl-ionen, altså er formlen korrekt med hensyn til ladning. Og man skriver altid den positive ion først.

Planterne optager mineralske stoffer i form af ioner. Da de er elektrisk ladede, er planterne nødt til at bruge energi for at flytte ionerne ind i roden. Derfor findes der en række ionpumper i røddernes overhud, hvor der foregår et ionbytte, sådan at positive ioner (kationer) "betales" med brintioner, mens de negative "betales" med hydroxidioner. Planterne optager flest kationer, derfor fremkaldes der i tidens løb en forsuring af jorden omkring rodnettet.

Noter

Wikimedia Commons har medier relateret til: