Blot en drengestreg: Forskelle mellem versioner
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ |
No edit summary |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
}}</ref><ref>Bogen ''Blot en drengestreg'' angiver ''Ufarlige historier'' fra 1955.</ref> |
}}</ref><ref>Bogen ''Blot en drengestreg'' angiver ''Ufarlige historier'' fra 1955.</ref> |
||
Novellen fortæller om to drenge, der |
Novellen fortæller om to drenge, der amputerer benet på en tredje mindre dreng. De to drenges forældre har forklaret om onklens benamputation efter en [[Sepsis|blodforgiftning]]. Da den tredje dreng slår sig begynder de to drenge i [[god tro]] at amputere benet på ham. |
||
''Blot en drengestreg'' er set som en historie om "afstanden mellem børns [[fantasi]]verden og voksnes erfaringer".<ref>Fra omslaget på ''Blot en drengestreg''.</ref> |
''Blot en drengestreg'' er set som en historie om "afstanden mellem børns [[fantasi]]verden og voksnes erfaringer".<ref>Fra omslaget på ''Blot en drengestreg''.</ref> |
||
Novellen er blevet en klassiker. |
Novellen er blevet en klassiker. |
||
Da Villy Sørensen sendte ''Sære historier'' til [[Wivels Forlag]]<ref>Berlingskes Henrik Dannemand påstår at det var Gyldendal der afviste historien, men [[Den Store Danske]] skriver at det var Wivels Forlag der afviste</ref> |
Da Villy Sørensen sendte ''Sære historier'' til [[Wivels Forlag]]<ref>Berlingskes Henrik Dannemand påstår at det var Gyldendal der afviste historien, men [[Den Store Danske]] skriver at det var Wivels Forlag der afviste</ref> |
||
blev han dog afvist og forlaget skrev "Mentaliteten svinger mellem det infantile og det udspekulerede, ofte sindssyge. (...) Man kan beundre forfatterens udholdenhed og konsekvens, som meget ubehageligt får en til at tænke på en tålmodig onanist". |
blev han dog afvist, og forlaget skrev "Mentaliteten svinger mellem det infantile og det udspekulerede, ofte sindssyge. (...) Man kan beundre forfatterens udholdenhed og konsekvens, som meget ubehageligt får en til at tænke på en tålmodig onanist". |
||
Nogle måneder senere godkendte [[Gyldendal]] manuskriptet, og ''Sære historier'' blev udgivet i 1953, dog med undtagelse af teksten ''"Vidunderbarnet"'' , der blev vurderet som værende for grov til udgivelse.<ref>[http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_5/Modernismen_kommer_til_Danmark/Sære_historier_-_Villy_Sørensen Sære historier - Villy Sørensen | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>{{Cite news |
Nogle måneder senere godkendte [[Gyldendal]] manuskriptet, og ''Sære historier'' blev udgivet i 1953, dog med undtagelse af teksten ''"Vidunderbarnet"'' , der blev vurderet som værende for grov til udgivelse.<ref>[http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_5/Modernismen_kommer_til_Danmark/Sære_historier_-_Villy_Sørensen Sære historier - Villy Sørensen | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>{{Cite news |
||
| author = [[Henrik Dannemand]] |
| author = [[Henrik Dannemand]] |
||
Versionen fra 20. jan. 2017, 10:20
Blot en drengestreg er en makaber sorthumoristisk novelle af Villy Sørensen. Novellen blev første gang udgivet i novellesamlingen Sære historier fra 1953.[1][2]
Novellen fortæller om to drenge, der amputerer benet på en tredje mindre dreng. De to drenges forældre har forklaret om onklens benamputation efter en blodforgiftning. Da den tredje dreng slår sig begynder de to drenge i god tro at amputere benet på ham. Blot en drengestreg er set som en historie om "afstanden mellem børns fantasiverden og voksnes erfaringer".[3]
Novellen er blevet en klassiker. Da Villy Sørensen sendte Sære historier til Wivels Forlag[4] blev han dog afvist, og forlaget skrev "Mentaliteten svinger mellem det infantile og det udspekulerede, ofte sindssyge. (...) Man kan beundre forfatterens udholdenhed og konsekvens, som meget ubehageligt får en til at tænke på en tålmodig onanist". Nogle måneder senere godkendte Gyldendal manuskriptet, og Sære historier blev udgivet i 1953, dog med undtagelse af teksten "Vidunderbarnet" , der blev vurderet som værende for grov til udgivelse.[5][6]
Foruden den oprindelige novellesamling finder man også novellen trykt i humorsamlingen Historier med humor fra 1994 og i den korte bog Blot en drengestreg med illustrationer af Pernille Kløvedal Helweg fra 1996.
John Goodwin instruerede en kortfilm fra 1998 baseret på novellen med samme titel.[7] Jannik Hastrup har også arbejdet med en animeret udgave af novellen siden 1960'erne.[8] Hans 15-minutters animationsfilm havde endelig premiere i 2015.[9]
Som et kuriosum kan nævnes at endnu før Sørensen var udgivet, oplæste dansklæreren Johannes Nørvig de maskinskrevne sider for sin klassen på Sct. Jørgens Gymnasium med blandt andre Johannes Møllehave og Rolf Bagger.[10] Møllehave husker specielt Blot en drengestreg.[11]
Henvisninger
- ^ Mette Henriksen (24. maj 2002). "Sørensen, Villy - Sære historier".
- ^ Bogen Blot en drengestreg angiver Ufarlige historier fra 1955.
- ^ Fra omslaget på Blot en drengestreg.
- ^ Berlingskes Henrik Dannemand påstår at det var Gyldendal der afviste historien, men Den Store Danske skriver at det var Wivels Forlag der afviste
- ^ Sære historier - Villy Sørensen | Gyldendal - Den Store Danske
- ^ Henrik Dannemand (17. juli 2004). "Dat var bare en drengestreg". Berlingske.
- ^ "Blot en drengestreg, John Goodwin (DK, 1998)".
- ^ Søren Vinterberg (17. november 2014). "Efter 45 år bliver en drengestreg til levende streger". Politiken.
- ^ Blot en drengestreg
- ^ Johannes Møllehave (6. marts 2010). "En lykkelig familie?". Politiken.
- ^ Johannes Møllehave. På myrens fodsti.