Villy Sørensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ikke at forveksle med politikeren og borgmesteren Willy Sørensen
Villy Sørensen
Født 13. januar 1929 Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Død 16. december 2001 (72 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Taarbæk Kirkegård Rediger på Wikidata
Søskende Henning Sørensen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Freiburgs Universitet,
Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Oversætter, forfatter, litteraturkritiker, filosof Rediger på Wikidata
Arbejdssted København Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Søren Gyldendal-prisen (1965),
Kritikerprisen (1959),
Georg Brandes-Prisen (1973),
Amalienborg-prisen (1977),
PH-prisen (1987) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Villy Sørensen (født 13. januar 1929Frederiksberg, død 16. december 2001 i Hellerup) var en dansk filosof og forfatter. Som en markant personlighed i dansk kulturliv gennem et halv århundrede stod han bag flere kulturpolitiske projekter, bl.a. tidsskriftet Vindrosen.

Sørensen blev født i1929 og voksede op i den københavnske bydel Valby. Han studerede efter sin studentereksamen fra Vestre Borgerdyd Gymnasium filosofi på Københavns Universitet og i Freiburg (Breisgau). Pga. utilfredshed over universitetet forlod han sine universitetsstudier for at fortsætte på egen hånd og videreudviklede sig som kritiker og forfatter. Efter inspiration af Franz Kafkas værker skrev han novellesamlingen Sære Historier, der dog blev afvist af redaktør Ole WivelWivels Forlag. Det lykkedes ham i stedet at få den udgivet i 1953Gyldendals Forlag. To år efter udgav Sørensen novellesamlingen Ufarlige historier. Fra denne tid stammer den sorthumoristiske horrornovelle Blot en drengestreg.[1]

I perioden mellem 1959 og 1963 redigerede han litteraturtidsskriftet Vindrosen (tidsskrift) sammen med Klaus Rifbjerg, der var hans gamle skolekammerat. Sørensen og Rifbjerg udviklede et nært og produktivt samarbejde. I 1962 modtog han Det Danske Akademis pris og fra 1965 var han medlem af Akademiet. I 1974 modtog han Nordisk Råds litteraturpris for bogen Uden mål - og med. Moralske tanker, og i 1979 blev han æresdoktor ved Københavns Universitet. Han var i perioder kandidat til Nobelprisen i litteratur.

Han døde d. 16. december 2001 og blev begravet på Taarbæk Kirkegård.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

Bøger[redigér | rediger kildetekst]

  • Sære historier, 1953
  • Ufarlige historier 1955
  • Digtere og dæmoner: fortolkninger og vurderinger, 1959
  • Hverken-eller – kritiske betragtninger, 1961
  • Nietzsche, 1963
  • Formynderfortællinger, 1964
  • Kafkas digtning, 1968
  • Mellem fortid og fremtid – kronikker og kommentarer, 1969
  • Schopenhauer, 1969
  • Uden mål – og med – moralske tanker, 1973
  • Seneca – humanisten ved Neros hof (1976)
  • Oprør fra midten, Sammen med Niels I. Meyer & K. Helveg Petersen 1978
  • Den gyldne middelvej og andre debatindlæg fra 70erne, 1979
  • Vejrdage, 1980
  • Røret om oprøret – mere om midten, Sammen med Niels I. Meyer & K. Helveg Petersen 1982
  • De mange og de enkelte og andre småhistorier, 1986
  • Demokrati og kunsten, 1988
  • Tilløb – dagbog 1949-53, 1988
  • Apollons oprør – de udødeliges historie, 1989
  • Forløb – dagbog 1953-61, 1990
  • Den frie vilje – et problems historie, 1992
  • Jesus og Kristus, 1992
  • Perioder – dagbog 1961-1974, 1993
  • En glashistorie – og andre noveller, 1995
  • På egne veje – erindring, kommentar, polemik, 2000
  • 55 bagateller, 2003

Noveller[redigér | rediger kildetekst]

Børnebøger[redigér | rediger kildetekst]

  • Aladdin og den vidunderlige lampe, 1981
  • Ragnarok – en gudefortælling, 1982
  • Den berømte Odysseus, 1988
  • Historien om Ødipus, 1995
  • En ensom fugl – H.C. Andersens livs historie fortalt for børn, 2000
  • Vintereventyr, 2000

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Bogen Blot en drengestreg fra Tiderne Skifter skriver at novellen stammer fra Ufarlige historier, mens andre kilde skriver Sære Historier.


Artiklen om Villy Sørensen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.