Jævndøgn: Forskelle mellem versioner
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
Stavefejl på Danmarks Meteorologiske Institut rettet. |
||
| Linje 82: | Linje 82: | ||
== Andre kilder/henvisninger == |
== Andre kilder/henvisninger == |
||
* [http://www.dmi.dk/dmi/index/nyheder/nyheder-2011/paa_vej_mod_vinter.htm DMI ( |
* [http://www.dmi.dk/dmi/index/nyheder/nyheder-2011/paa_vej_mod_vinter.htm DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) har artikler om jævndøgn] |
||
* Københavns Universitets Almanak Skriv- og rejsekalender 2014, Nyt Nordisk Forlag, ISBN 978-87-17-04363-3 |
* Københavns Universitets Almanak Skriv- og rejsekalender 2014, Nyt Nordisk Forlag, ISBN 978-87-17-04363-3 |
||
{{autoritetsdata}} |
{{autoritetsdata}} |
||
Versionen fra 20. mar. 2017, 10:08
Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.[1] Der er altså trods navnet ikke tale om døgn, men om præcise tidspunkter. Omkring disse tidspunkter er nat og dag astronomisk set omtrent lige lange overalt på Jorden.[2] Tidspunkterne falder i det 21. århundrede omkring 19-20. marts dansk tid[3] (kaldet forårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og efterårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller martsjævndøgn som global betegnelse) og 22.-23. september[3] (kaldet efterårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og forårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller septemberjævndøgn som global betegnelse).
Et jævndøgn kan også lidt mere teknisk beskrives som værende det præcise, globale tidspunkt, hvor Solens centrum set fra Jorden passerer himlens ækvator og dermed har deklinationen 0 grader.
Jævndøgnspunkterne er de punkter på himmelkuglen, hvor ekliptika og himlens ækvator skærer hinanden. Forårspunktet (i Vædderen) har rektascensionen 0 timer, og efterårspunktet (i Jomfruen) 12 timer.
Det er almindeligt at sige, at sommerhalvåret starter ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret starter ved efterårsjævndøgn. Bemærk, at sommerhalvåret dermed starter ved martsjævndøgn på den nordlige halvkugle og ved septemberjævndøgn på den sydlige halvkugle. De to "halvår" er efter denne definition ikke lige lange, idet sommerhalvåret på den nordlige halvkugle efter denne definition for tiden er næsten en uge længere end vinterhalvåret. På den sydlige halvkugle er sommerhalvåret tilsvarende en uge kortere end vinterhalvåret. Det skyldes, at Jordens bane om Solen er elliptisk, og at vi er i en astronomisk periode, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod Solen i den periode, hvor Jorden i sin bane er fjernest fra Solen. Ifølge Keplers anden lov bevæger Jorden sig langsommere i den del af banen, og derfor varer sommer-"halvåret" længere tid på den nordlige halvkugle end på den sydlige.
Tid
| år | marts | klokken |
| 2008 | 20. | 06:48 |
| 2009 | 20. | 12:44 |
| 2010 | 20. | 18:32 |
| 2011 | 21. | 00:21 |
| 2012 | 20. | 06:14 |
| 2013 | 20. | 12:02 |
| 2014 | 20. | 17:57 |
| 2015 | 20. | 23:45 |
| 2016 | 20. | 05:30 |
| 2017 | 20. | 11:29 |
| 2018 | 20. | 17:15 |
| 2019 | 20. | 22:58 |
| 2020 | 20. | 04:50 |
| år | september | klokken |
| 2008 | 22. | 17:44 |
| 2009 | 22. | 23:19 |
| 2010 | 23. | 05:09 |
| 2011 | 23. | 11:05 |
| 2012 | 22. | 16:49 |
| 2013 | 22. | 22:44 |
| 2014 | 23. | 04:29 |
| 2015 | 23. | 10:21 |
| 2016 | 22. | 16:21 |
| 2017 | 22. | 22:02 |
| 2018 | 23. | 03:54 |
| 2019 | 23. | 09:50 |
| 2020 | 22. | 15:31 |
Se også
- Antarktis, Arktis, breddekreds, datolinjen, lyse nætter, længdekreds, meridian, Nordpolen, polarkreds, solhverv, Skt Hans, Sydpolen, vendekreds, Ækvator
Referencer
- ^ "equinox (astronomy) -- Encyclopedia Britannica". Hentet 2014-03-20.
- ^ Forårsjævndøgn: Myte om den første forårsdag punkteret | National Geographic
- ^ a b "Dag og nat lige lange lørdag - jævndøgn tirsdag – DMI". Hentet 20. marts 2014.
Andre kilder/henvisninger
- DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) har artikler om jævndøgn
- Københavns Universitets Almanak Skriv- og rejsekalender 2014, Nyt Nordisk Forlag, ISBN 978-87-17-04363-3