LORAN: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 21. feb. 2018, 16:12

LORAN (LOngRAngeNavigation) er et radionavigationssystem, der bruger lavfrekvente radiosignaler fra tre eller flere stationer at finde positionen af et skib eller fly.

Princippet systemet er baseret på, at man måler tidsforskellen på pulserne fra hhv. Master-senderen og én af Slave-senderne i samme Loran-kæde (en Loran-kæde har 3 stationer: En Master og 2 slaver). Denne måling placerer brugeren (positionen) på en hyperbolsk linie på jordoverfladen. Gør man den samme måling vha. Masteren og den anden slave, får man en ny linie. Dér hvor disse linier krydser, er brugerens position.

Den aktuelle version af LORAN som anvendes primært kaldes LORAN-C, der opererer på lavfrekvensbåndet på eksakt 100 kHz. Bølgelængden er derfor 3 km. LORAN-signalet er lodret polariseret, og en "naturlig" kvartbølge-"pisk" kan derfor ikke realiseres, da den skulle være omtrent 3/4 kilometer høj, og isoleret fra Jorden. I stedet tuner man en mast på typisk 200 meters højde til de 100 kHz, ved hjælp af reaktive komponenter (spoler og kondensatorer). Da masten således er for kort, anvender man en spole. Effekten i en LORAN-puls er typisk 1 MW (én million watt).

Unøjagtigheden i LORAN-navigation er nominelt 1/4 sømil. Til sammenligning opgives GPS til 15 meter, altså ca. 30 gange mere nøjagtigt. En LORAN-kæde har under gunstige forhold en brugbar rækkevidde på over 5000 km.

Mange nationer, herunder USA, Japan, Norge og Rusland har LORAN stationer i drift. Norge har en station på Jan Mayen. Brugen af LORAN er faldende, hovedsageligt på grund af den store stigning i brugen af GPS i den seneste tid, men har også haft en vigtig rolle som et backup system på grund af at svagheder i satellitbaseret navigationssystem er blevet bedre forstået.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 '''LORAN''' ('''LO'''ng'''RA'''nge'''N'''avigation) er et [[radionavigationssystem]], der bruger lavfrekvente radiosignaler fra tre eller flere stationer at finde positionen af et skib eller fly.
+Princippet systemet er baseret på, at man måler tidsforskellen på pulserne fra hhv. Master-senderen og én af Slave-senderne i samme Loran-kæde (en Loran-kæde har 3 stationer: En Master og 2 slaver). Denne måling placerer brugeren (positionen) på en hyperbolsk linie på jordoverfladen. Gør man den samme måling vha. Masteren og den anden slave, får man en ny linie. Dér hvor disse linier krydser, er brugerens position.
-Princippet systemet er baseret på, er på samme måde som [[GPS]], hvor positionen er fundet ved at tage den tid forskellen fra et signal blev sendt, til signalet blev modtaget, og også fasesforskyvning mellem de signalerne.
-Den aktuelle version af LORAN som anvendes primært kaldes LORAN-C, der opererer på lavfrekvensbåndet mellem 90 og 110 [[Hertz|kHz]]. Bølgelængder fra omkring 2,7 til 3,3 km. En effektiv halvbølgedipol [[antenne]] skal være halvdelen så lang.
+Den aktuelle version af LORAN som anvendes primært kaldes LORAN-C, der opererer på lavfrekvensbåndet på eksakt 100 [[Hertz|kHz]]. Bølgelængden er derfor 3 km. LORAN-signalet er lodret polariseret, og en "naturlig" kvartbølge-"pisk" kan derfor ikke realiseres, da den skulle være omtrent 3/4 kilometer høj, og isoleret fra Jorden. I stedet tuner man en mast på typisk 200 meters højde til de 100 kHz, ved hjælp af reaktive komponenter (spoler og kondensatorer). Da masten således er for kort, anvender man en spole. Effekten i en LORAN-puls er typisk 1 MW (én million watt).
+Unøjagtigheden i LORAN-navigation er nominelt 1/4 sømil. Til sammenligning opgives GPS til 15 meter, altså ca. 30 gange mere nøjagtigt. En LORAN-kæde har under gunstige forhold en brugbar rækkevidde på over 5000 km.
-Mange nationer, herunder [[USA]], [[Japan]], [[Norge]] og [[Rusland]] har LORAN stationer i drift. Norge har en station på [[Jan Mayen]]. Brugen af LORAN er faldende, hovedsageligt på grund af den store stigning i brugen af [[GPS]] i den seneste tid, men har også haft en vigtig rolle som et backup system på grund af at svagheder i satellitbaseret navigationssystem er blevet bedre forstået. De lang-bølgede radiosignaler kan modtages under vand, og er derfor nyttige til [[ubåd]]e.
+Mange nationer, herunder [[USA]], [[Japan]], [[Norge]] og [[Rusland]] har LORAN stationer i drift. Norge har en station på [[Jan Mayen]]. Brugen af LORAN er faldende, hovedsageligt på grund af den store stigning i brugen af [[GPS]] i den seneste tid, men har også haft en vigtig rolle som et backup system på grund af at svagheder i satellitbaseret navigationssystem er blevet bedre forstået.
 {{autoritetsdata}}