Symaskine: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 15. sep. 2018, 11:26

En symaskine er en maskine, der kan sy tekstiler og andre materialer sammen med tråd. Symaskinen blev opfundet i starten af den industrielle revolution for at reducere mængden af manuelt syarbejde i beklædningsvirksomheder.

Historie

Denne artikel behøver tilrettelse af sprogstilen.

Sproget i denne artikel er af uencyklopædisk karakter. Da Wikipedia er en åben encyklopædi, der skal kunne læses af alle, er det vigtigt at holde et naturligt og neutralt dansk (uden f.eks. indforståede fagudtryk og superlativer). Du kan hjælpe ved at forbedre teksten.

Symaskinen er en gammel teknologi. Man startede helt tilbage i slutningen 1700-tallet, med at konstruere en symaskine, men lykkedes ikke rigtig. I år 1830 var der en franks skrædder der fik patent på en entrådet kædesømsmaskine, og den første produktion af symaskiner skyldes faktisk ham. Han hed Bartholomé Thimonnier og var født i år 1773 og døde i år 1857. I Frankrig, fik man sat gang i masseproduktionen af uniformer til den franske hær i 1848. Der blev brugt 80 af hans maskiner til masseproduktionen. Bartholomé Thimonniers maskine, blev alligevel aldrig en succes, da de franske skrædder brændte fabrikken ned fordi de var bange for at blive arbejdsløse.

Faktisk var det i USA, hvor man fik en praktisk anvendelig symaskine med både over- og undertråd. Det blev Walter Hunt, der i 1834 konstruerede en symaskine med skytte til undertråden, og en maskine der kunne sy lige sømme. Walter Hunt fik aldrig patenteret sin maskine fordi han selv mente, ”at automatisering af produktet ville medføre arbejdsløshed”.

Elias Howe var den der kom med det egentlige gennembrud, selvom mange andre have forsøgt før ham. I 1846 fik han patent på stikkestingmaskine, der var meget bedre end de andre. Hastigheden var faktisk ret imponerende, da hans symaskine kunne udføre 300 sting i minuttet, hvor en trænet person kun kan udføre 50 sting i minuttet.

Isaac Merrit Singer var faktisk, den der imidlertid fik størst betydning. Han fik i 1851 udviklet en maskine, der var forbedret og kraftigt bygget som kunne holde til meget. Han fik patent på sin symaskine i år 1851. En af grundene til at Isaac Merrit Singer kunne udvikle sådan en maskine, var at han var en mekanikerlærling og reparatør af Howes symaskiner, og ved at kombinere de to evner var det muligt at udvikle en god symaskine.

Nogle opfindelser af Allen Benjamin Wilson var også med til at gøre symaskinen endnu bedre. Det var opfindelser som fx den roterende griber og transportøren, som kunne flytte stoffet fremad under syningen. Han fik patent på den roterende griber i 1850 og patent på transportøren i 1854. Disse opfindelser bliver den dag i dag stadig brugt, og stort set anvender alle moderne symaskiner disse opfindelser.

Udviklingen af symaskinen fortsatte i rigtig lang tid, men blev mere forbedret for hver gang. Udviklingen af symaskiner startede sådan rigtigt i år 1846, hvor det var Elias Howe der kom med det egentlige gennembrud og fortsatte til år 2001. Det der blev muligt i 2001, var at man kunne tage en diskette (Floppy), gå ind på nettet, finde et mønster og gemme det på disketten.

Derefter kunne man flytte disketten over i symaskinens farvedisplay, og starte maskinen med de farvetråde maskinen forslog. Man endte så med et resultat, hvor man fik det mønster man havde valgt på det tøj man nu ønskede det skulle være på.

Symaskinens grundlæggende teknik

Animation af en symaskines funktion, når den syr låsesting.

Teknikken er baseret på at en overtråd og en undertråd løber om hinanden. Undertråden ligger i en del der drejer rundt, som griber fat i overtrådens slynge når den føres ned med nålens hjælp. Derefter føres slyngen omkring undertråden, som bevægede sig hvor de så bliver snoet om hinanden. Overtråden strækkes og løfter undertråden mod tøjet, samtidig med at tøjet mades frem af symaskinens matarfødder.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Symaskine
Den store danske om symaskinen (hentet 30-04-2014)
Historie om symaskinen (hentet 30-04-2014)
Symaskinens historie (hentet 01-05-2014)
Teknologihistorie i-bog om Syning (hentet 30-04-2014)

Spire

Denne artikel om redskaber og værktøj er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

@@ Linje 25: / Linje 25: @@
 Teknikken er baseret på at en overtråd og en undertråd løber om hinanden. Undertråden ligger i en del der drejer rundt, som griber fat i
 overtrådens slynge når den føres ned med nålens hjælp. Derefter føres slyngen omkring undertråden, som bevægede sig hvor de så bliver snoet om hinanden. Overtråden strækkes og løfter undertråden mod tøjet, samtidig med at tøjet mades frem af symaskinens matarfødder.
-== Fordele og ulemper ved symaskinen og trikotagefabrikken ==
-Da alle teknologier har fordele og ulemper har symaskinen også. Symaskinen var en meget god opfindelse, inden for tekstilområdet. Det blev nu nemmere og hurtigere at sy med en maskine end det var i hånden. Det blev også nemmere at masseproducere tekstilprodukter. Man kunne sy med hårde materialer, som man ikke var i stand til med hånden.
-Ulemperne ved symaskinen var at man kunne komme til skade, da de ikke var meget sikre. Symaskinen krævede ressourcer som fx metal, og det er ikke noget man bare kan finde ligesom vand. Ser man på symaskinerne i dag, kører de på strøm. Da al energien ikke kommer fra vedvarende energikilder, men en stor del af afbrænding af kul forurener det da afbrændingen af kul udleder CO<sub>2</sub>. Det var også en trussel mod
-arbejderne, da de kunne risikere at blive fyret, fordi maskinerne kunne klare en del af arbejdet.
-Fordelene ved trikotagefabrikken var, at det var en stor og moderne fabrik der producerede mange tekstilprodukter. Det kan skyldes at det var flere virksomheder der slog sig sammen, og på den måde havde man flere ressourcer. På fabrikken anvendte man nye materialer, og ikke kun det man kendte eller havde.
-Ulemperne ved fabrikken var, at man forurenede. Der var også ulemper ved nogle af de materialer man anvendte på fabrikken. Bomuld er fx vanskeligt at vaske ren, kræver en høj temperatur og derfor har man brug for mere energi.
 == Eksterne henvisninger ==