Mergel: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Mindre sproglige justeringer.
Linje 21: Linje 21:
[[Kategori:Ler]]
[[Kategori:Ler]]
[[Kategori:Kalk]]
[[Kategori:Kalk]]
[[Kategori:Gødning]]

Versionen fra 9. jun. 2019, 10:17

Frilagt mergelflade ved kysten af Broager Land.

Mergel er en lertype, som indeholder mindst 10 % kalk[kilde mangler]. I Danmark, hvor isen har flyttet grundigt rundt på lagene i undergrunden, er moræneler ofte blevet blandet med det underliggende kridt. På den måde er mange mergelforekomster opstået.

Førhen gravede man mergel overalt i landet. Arbejdet gik i gang umiddelbart efter høsten og fortsatte, indtil frosten satte en stopper for arbejdet. Den våde, klumpede mergel blev fordelt bedst muligt på jorden, så frosten kunne skørne den, og i foråret blev knoldene slået i stykker og harvet ned.

Hensigten var at tilføre jorden kalk, for erfaringen viste, at kalk gav et forøget udbytte. Virkningen skyldes, at calcium-ionerne skubber andre metalioner (og andre positive ioner) af overfladen på ler- og humuskolloider. De frigjorte kalium-, magnesium- og ammonium-ioner virker som gødning, så længe de er tilgængelige i jordvandet.

Imidlertid er beholdningen af gødningsstoffer på kolloidernes overflade ikke uendeligt stor, så virkningen fortager sig efter en årrække. Deraf kom udtrykket:

Faderen mergler, og sønnen sulter

Brugen af mergel spillede en stor rolle ved opdyrkningen af den jyske hede. Hedejord er kendetegnet ved en lav pH-værdi, så ved at tilføre kalk i form af mergel kunne man opnå højere pH-værdi.

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Se Wiktionarys definition på ordet: