Rumpparlamentet
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
Rumpparlamentet (en. rump: ende, 'rumpe') døbte folkevittigheden den rest af det lange parlament – sammenkaldt november 1640 af Karl 1. for at få bevillinger til at finansiere undertrykkelsen af oprør i Skotland – som blev siddende sammen, efter at oberst Thomas Pride 6. december 1648 havde udjaget alle kongeligsindede medlemmer. Det var "den del af parlamentet, som sad".
Rumpparlamentet (eller "rest-parlamentet") blev snart forhadt på grund af vilkårlighed og bestikkelighed. Oliver Cromwell, som selv havde sæde i det lange parlament, tvang det til opløsning d. 20. april 1653 med ordene: "I har siddet her for længe uden at gøre nogen noget godt. Drag bort, siger jeg, og lad os blive jer kvit. I Guds navn, gå!"
1659 indkaldtes det igen, men opløstes endelig af general George Monck i marts 1660 ved monarkiets genrejsning under Karl 2.
Tyskland 1848[redigér | rediger kildetekst]
Samme betegnelse fik de tyske radikale medlemmer, der efter sprængningen af Frankfurter Nationalversammlung holdt møde i Stuttgart 5.-18. juni 1848.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Rumpparlamentet i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)
 | Spire Denne artikel om Englands historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |