Stari Grad-sletten
| UNESCO Verdensarvsområde Stari Grad-sletten | |
|---|---|
 Stari Grad-sletten | |
| Land |
 Kroatien |
| Type | Kultur |
| Sted | ii, iii, v |
| Reference | 1240 |
| Region | Europa og Nordamerika |
| Indskrevet | 2008 |
| Oversigtskort | |
  Stari Grad-sletten | |
Stari Grad-sletten, nær byen Stari Grad på øen Hvar i Kroatien, er et landbrugslandskab, der blev anlagt af de gamle græske kolonister i det 4. århundrede f.Kr., og stadig er i brug. Sletten er det største landbrugsområde på nogen af Adriaterhavsøerne og er bemærkelsesværdigt frugtbar på grund af istidens løsmasseaflejringer.[1] Landskabet er næsten fuldstændigt bevaret fra sin oprindelige form. Det gamle inddeling er blevet bevaret ved omhyggelig vedligeholdelse af stenmurene gennem 24 århundreder, sammen med stenskjulene (lokalt kendt som trim [2] [3]) og vandopsamlingssystemet. Det er stadig de samme afgrøder, hovedsageligt vindruer og oliven, der dyrkes på markerne, og stedet er også et naturreservat. Området er et værdifuldt eksempel på antikkens græske landbrugssystem, og blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2008.[4]
Historie[redigér | rediger kildetekst]
I 384 f.Kr. blev Stari Grad koloniseret af grækere fra øen Paros.[5] Kolonisterne delte sletten i 75 jordstykker (kaldet chora), der hver målte omkring 16 hektar, omkranset af tørre stenmure.[5][1] Disse mure kan sekundært have været brugt til at overvåge sletten eller til at rejse hurtigt hen over landskabet.[1] Den oprindelige feltinddeling er blevet respekteret af de efterfølgende generationer, som fortsatte vedligeholdelsen af murene. Det, vi ser i dag, er en fortsættelse af de oprindelige græske kolonisters kulturlandskab.
Ud over choraen byggede grækerne små hytter lavet af tørrede sten kaldet trims, hvor man opbevarede værktøj og folk kunne søge tilflugt fra dårligt vejr. Der blev også bygget store lagercisterner og tagrender over hele sletten for at tilbageholde regnvand, for at håndtere det tørre middelhavsklima. Mange af disse gamle bygninger bruges stadig til disse formål i dag.[4]
I 229 f.Kr. blev Stari Grad hjemsted for Demetrius af Pharos, en illyrisk hersker, der kortvarigt modstod romersk besættelse, selvom det i midten af det 2. århundrede f.Kr. var en romersk koloni.[5] I den tid var det et handelscenter for druer og fiskeri.[1]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c d The Stari Grad Plain (Croatia): No. 1240 (PDF) (Rapport).
- ^ Stone Shelters on Hvar by Borut Juvanec
- ^ The Trims of Hvar, by Berislav Horvatić
- ^ a b "Stari Grad Plain". UNESCO World Heritage Centre. United Nations Educational, Scientific, and Cultural Organization.
- ^ a b c Croatian Ministry of Culture: Administration for the Protection of the Cultural Heritage (Split Conservation Department) (januar 2006). The Nomination of the Stari Grad Plain for Inscription on the World Heritage List (PDF) (Rapport). Hentet 22. maj 2021.