Verdensarvssteder i Kroatien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Verdensarvssteder i Kroatien. Røde dots markerer kulturelle og grønne dots markerer naturrelaterede sites.

Listen Verdensarvssteder i Kroatien omfatter De Forenede Nationers Uddannelses-, Videnskabelige og Kulturelle Organisations (UNESCO) verdensarvssteder i Kroatien. Det er steder af betydning for kultur- eller naturarv som beskrevet i UNESCOs verdensarvskonvention, etableret i 1972.[1] Efter sin uafhængighedserklæring fra Jugoslavien den 25. juni 1991 overtog Kroatien konventionen den 6. juli 1992.[2]

I øjeblikket er der ti steder indskrevet på listen og 15 websteder på den foreløbige (tentative) liste. De første tre steder, Splits historiske kompleks med Diocletians palads, Dubrovnik og Nationalparken Plitvicesøerne, blev optaget på listen ved den 3. UNESCO-session i 1979. Yderligere steder blev tilføjet i 1997, 2000, 2008, 2016 og 2017.[2] I alt er der otte kultur- og to naturområder, som bestemt af organisationens udvælgelseskriterier. Tre af stederne er delt med andre lande.[2]

Under den kroatiske uafhængighedskrig, efter Jugoslaviens opløsning, fandt militære konfrontationer sted i Dubrovnik (Belejringen af Dubrovnik) og i Plitvice-søerne. Omfattende artilleriskader i Dubrovnik og landminer omkring Plitvice resulterede i, at de to steder blev opført som truede i 1991. Efter deres restaurering blev Plitvice og Dubrovnik fjernet fra listen over truede steder i henholdsvis 1997 og 1998.[3][4] Selvom Kroatiens verdensarvssteder genererer et stort antal besøgende, dukker der nye trusler op på grund af de skadelige virkninger af ukontrolleret masseturisme.[5][6]

Verdensarvssteder[redigér | rediger kildetekst]

UNESCO udpeger steder efter ti kriterier; hvert post skal opfylde mindst et af kriterierne. Kriterier i til vi er kulturelle, og vii til x er naturrelaterede.[7]      * Transnational site

Navn billede Sted Udpeget år UNESCO data Beskrivelse
Nationalparken Plitvicesøerne Plitvička Jezera 1979 98; vii, viii, ix (natural) I tidens løb har vand strømmet over den naturlige kalksten og kridt og skabt naturlige dæmninger, som igen har skabt en række søer, vandfald og grotter. De nærliggende skove er hjemsted for bjørne, ulve og mange sjældne fuglearter..[8]
Det historiske kompleks i Split med Diocletians palads Split 1979 97; ii, iii, iv (cultural) Paladset blev bygget af den romerske kejser Diocletian i begyndelsen af det fjerde århundrede e.Kr. og fungerede senere som grundlaget for byen Split. En katedral blev bygget i middelalderen inde i det gamle mausoleum sammen med kirker, fæstningsværker, gotiske paladser og renæssancepaladser. Barokstilen udgør resten af området..[9]
Dubrovniks gamle bydel Dubrovnik 1979 95; i, iii, iv (cultural) Dubrovnik blev en velstående maritim republik i løbet af Middelalderen, den blev den eneste østlige adriatiske bystat, der kunne konkurrere med Venedig. Støttet af sin rigdom og et dygtigt diplomati opnåede byen en bemærkelsesværdig udvikling, især i det 15. og 16. århundrede.[10]
Eufrasiusbasilikaens bispekompleks i det historiske centrum af Poreč Poreč 1997 809; ii, iv (cultural) Bispekomplekset med sine slående mosaikker fra det 6. århundrede er et af de bedste eksempler på tidlig byzantinsk kunst og arkitektur i Middelhavsområdet og i verden. Det omfatter selve basilikaen, et sakristi, et baptisterium og klokketårnet fra det nærliggende ærkebispesæde.[11]
Den historiske by Trogir Trogir 1997 810; ii, iv (cultural) Trogirs rige kultur blev skabt under indflydelse af gamle grækere, romere og venetianere. Det er det bedst bevarede romansk-gotiske kompleks, ikke kun i Adria, men i hele Centraleuropa. Trogirs middelalderlige kerne, omgivet af mure, består af en bevaret borg og tårn og en række boliger og paladser fra romansk, gotisk, renæssance og barok..[12]
Jakobskatedralen i Šibenik Šibenik 2000 963; i, ii, iv (cultural) Katedralen er en treskibet basilika med tre apsisser og en kuppel (32 m høj indvendigt) og er også et af de vigtigste renaissancearkitektoniske monumenter i det østlige Adriaterhav.[13]
Stari Grad-sletten Hvar 2008 1240; ii, iii, v (cultural) Stari Grad-sletten er et landbrugslandskab, der blev anlagt af de gamle græske kolonister i det 4. århundrede f.Kr. og stadig er i brug i dag. Sletten er generelt stadig i sin oprindelige form. Det gamle inddeling er blevet bevaret ved omhyggelig vedligeholdelse af stenmurene gennem 24 århundreder.[14]
Stećcis middelalderlige gravsten* Dubravka, Cista Velika 2016 1504; iii, vi (cultural) Stećci (sing. stećak) eller de middelalderlige gravsten er de monolitiske stenmonumenter, der findes i regionerne i det nuværende Bosnien-Hercegovina, dele af Kroatien, Serbien og Montenegro. De dukkede først op i det 12. århundrede og nåede deres højdepunkt i det 14. og 15. århundrede. De findes to steder i Kroatien, i Dubravka og i Cista Velika.[15]
Venetianske forsvarsværker mellem det 15. og 17. århundrede Zadar, Šibenik 2017 1533; iii, iv (cultural) Dette verdensarvssted består af seks lokaliteter af forsvarsværker i Italien, Kroatien og Montenegro, som strækker sig over mere end 1.000 kilometer mellem Lombardiet i Italien og den østlige Adriaterhavskyst. Indførelsen af krudt førte til betydelige ændringer i militære teknikker og arkitektur. Kroatiske steder omfatter forsvarssystemet i Zadar og St. Nicholas Fort i Šibenik.[16]
Gamle oprindelige bøgeskove i Karpaterne og andre regioner i Europa* Paklenica, Nordlige Velebit Nationalpark 2017 1133; ix (natural) Dette grænseoverskridende område (som deles med Albanien, Østrig, Belgien, Bulgarien, Tyskland, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Ukraine) omfatter de isolerede refugier, hvorfra Europæisk bøg har spredt sig over hele kontinentet siden slutningen af den sidste istid. Denne succesfulde ekspansion hænger sammen med træets fleksibilitet og tolerance over for forskellige klimatiske, geografiske og fysiske forhold.

[17]

Foreløbig liste[redigér | rediger kildetekst]

Ud over de steder, der er optaget på verdensarvslisten, kan medlemslandene opretholde en liste over foreløbige steder, tentativlisten, som de kan overveje at nominere. Nomineringer til verdensarvslisten accepteres kun, hvis stedet tidligere har været opført på den foreløbige liste.[18] Fra 2021 havde Kroatien femten steder på sin tentative liste.[19][20]


Navn billede Sted Opført år UNESCO kriterier Beskrivelse
Zadar – Bispekomplekset Zadar distrikt 2005 i, ii, iii, iv, vi (kultur) Stedet omfatter den romanske Zadar Katedral, Sankt Donatuskirken fra det 9. århundrede, ærkebiskoppens palads og andre bygninger. Zadar var oprindeligt en liburnisk bosættelse og senere en romersk koloni, og byen har stadig bevaret sit romerske forum og gadeplan.[21]
Historisk byplanlægning af Ston med Mali Ston, forbindelsesmure, Mali Ston-bugtens naturreservat, Stonsko Polje og saltbassinerne. Dubrovnik-Neretva distrikt 2005 i, iii, iv, v (kultur) Ston var et vigtigt fort i Republikken Ragusa. Området for denne kulturelle ejendom omfatter bymæssige ensembler, der er udviklet i overensstemmelse med jordens konfiguration og de bevarede dele af det enestående naturlige miljø.[22]
Historical-Town Planning Ensemble Tvrđa (Fort) in Osijek Osijek-Baranja distrikt 2005 i, iv, vi (kultur) Tvrđa, et Habsburgsk stjernefort, indeholder det bedst bevarede og største ensemble af barokbygninger i Kroatien og er blevet beskrevet som et unikt eksempel på et barokt militært, administrativt og kommercielt bycenter fra det 18. århundrede.[23]
Varaždin – Den historiske kerne og den gamle bydel (slottet) Varaždin distrikt 2005 i, iii, iv, vi (kultur) Bykernen er et ensemble af middelalder-renæssance-barokbygninger. I en kort periode i det 18. århundrede var Varaždin Kroatiens hovedstad. [24]
Borgen Veliki Tabor Krapina-Zagorje distrikt 2005 iv (kultur) Slottet, der blev bygget i det 15. og 16. århundrede, kombinerer træk fra sengotisk- og renæssancearkitektur.[25]
Lonjsko Polje Naturpark Sisak-Moslavina distrikt 2005 (blandet) Det største beskyttede vådområde i Donau-bækkenet er et vigtigt levested for fugle og andre dyr. Store græsningsarealer er blevet bevaret til i dag for de oprindelige husdyrarter, der findes i denne region.[26]
Velebitbjerget Lika-Senj distrikt og Zadar distrikt 2005 vii, viii, ix, x (natur) Det største bjergmassiv i Kroatien med en bred vifte af karstlandskabsformer.[27]
Diocletians palads og den historiske kerne af Split (udvidelse) Split-Dalmatia distrikt 2005 i, ii, iii, iv, v (kultur) Udvidelse af det eksisterende verdensarvsområde til at omfatte flere steder, herunder Diocletians akvædukt.[28]
Lubenice Primorje-Gorski Kotar distrikt 2005 v (kultur) En landsby på et strategisk sted på øen Cres, beboet siden forhistorisk tid.[29]
Primošten Vingårde – Šibenik-Knin distrikt 2007 v, vi (kultur) Primošten-vinmarkerne repræsenterer en bevaret traditionel form for dyrkning af en særlig type middelhavsjord.[30]
Blaca Eremitagen Split-Dalmatia distrikt 2007 ii, v (kultur) Eremitagen blev etableret i det 16. århundrede af Glagolitiske munke. [31]
Byen Motovun Istria distrikt 2007 ii, iv (kultur) En middelalderby, der er udviklet fra et forhistorisk bjergfort, og som har bevaret sine middelalderlige karakteristika.[32]
Den historiske by Korčula Dubrovnik-Neretva distrikt 2007 ii, iii, iv, v (kultur) En historisk befæstet by på den beskyttede østkyst af øen Korčula.[33]
Kornati Nationalpark og Telašćica Naturpark Šibenik-Knin distrikt og Zadar distrikt 2007 vii, viii, x (natur) En isoleret øgruppe med en bred vifte af karst-landskabsformer og et vigtigt beskyttet område for havets dyreliv.[34]
Romerrigets grænser - Donau Limes (Kroatien)* flere steder langs floden Donau 2020 ii, iii, iv (kultur) Den kroatiske del af Donau Limes var sikret af forter og vagttårne, der var forbundet af militære veje. Der er 23 individuelle steder opført i denne nominering.[35]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "UNESCO World Heritage Centre – The World Heritage Convention". UNESCO World Heritage Centre. 25. oktober 2015. Arkiveret fra originalen 27. august 2016. Hentet 26. december 2019.
  2. ^ a b c "Croatia". UNESCO World Heritage Centre. 25. juli 2017. Arkiveret fra originalen 29. juni 2020. Hentet 26. december 2019.
  3. ^ "World Heritage Committee: Twenty-first session" (PDF). UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret (PDF) fra originalen 11. juni 2003. Hentet 14. november 2017.
  4. ^ "World Heritage Committee: Twenty-first session" (PDF). UNESCO World Heritage Centre. 14. november 2017. Arkiveret (PDF) fra originalen 6. september 2011. Hentet 26. december 2019.
  5. ^ Sven Milekic, Dusica Tomovic, Sinisa Jakov Marusic (17. april 2017). "Uncontrolled Tourism Threatens Balkan UNESCO Sites". Balkan Insight. Arkiveret fra originalen 15. november 2017. Hentet 14. november 2017.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  6. ^ "UNESCO World Heritage Centre - State of Conservation (SOC 2017) Plitvice Lakes National Park (Croatia)". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 23. juni 2020. Hentet 14. november 2017.
  7. ^ "UNESCO World Heritage Centre – The Criteria for Selection". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 12. juni 2016. Hentet 17. august 2018.
  8. ^ "Plitvice Lakes National Park". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 8. december 2005. Hentet 30. august 2017.
  9. ^ "Historical Complex of Split with the Palace of Diocletian". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 29. juni 2020. Hentet 30. august 2017.
  10. ^ "Old City of Dubrovnik". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 29. juni 2020. Hentet 30. august 2017.
  11. ^ "Episcopal Complex of the Euphrasian Basilica in the Historic Centre of Poreč". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 29. juni 2020. Hentet 30. august 2017.
  12. ^ "Historic City of Trogir". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 29. juni 2020. Hentet 30. august 2017.
  13. ^ "The Cathedral of St James in Šibenik". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 29. juni 2020. Hentet 30. august 2017.
  14. ^ "Stari Grad Plain". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 29. juni 2020. Hentet 30. august 2017.
  15. ^ "Stećci Medieval Tombstones Graveyards". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 17. september 2017. Hentet 30. august 2017.
  16. ^ "Venetian Works of Defence between the 16th and 17th Centuries: Stato da Terra – Western Stato da Mar". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 29. juni 2020. Hentet 30. august 2017.
  17. ^ "Ancient and Primeval Beech Forests of the Carpathians and Other Regions of Europe". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 2. marts 2012. Hentet 30. august 2017.
  18. ^ "UNESCO World Heritage Centre – Tentative Lists". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 20. juli 2017. Hentet 25. juli 2017.
  19. ^ "UNESCO World Heritage Centre – Tentative Lists: Croatia". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 22. juni 2020. Hentet 25. juli 2017.
  20. ^ Tentativlisten for Kroatien whc.unesco.org hentet 6. oktober 2023
  21. ^ "Zadar – Episcopal complex". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 30. juni 2020. Hentet 30. august 2017.
  22. ^ "Historical-town planning ensemble of Ston with Mali Ston, connecting walls, the Mali Ston Bay nature reserve, Stonsko Polje and the salt pans". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 23. juni 2020. Hentet 30. august 2017.
  23. ^ "Historical-Town Planning Ensemble Tvrda (Fort) in Osijek". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 23. juni 2020. Hentet 30. august 2017.
  24. ^ "Varazdin – Historic Nucleus and Old Town (the Castle)". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 30. juni 2020. Hentet 30. august 2017.
  25. ^ "Burg – Castle of Veliki Tabor". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 23. juni 2020. Hentet 30. august 2017.
  26. ^ "Lonjsko Polje". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 23. juni 2020. Hentet 30. august 2017.
  27. ^ "Velebit Mountain". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 30. juni 2020. Hentet 30. august 2017.
  28. ^ "Diocletian's Palace and the Historical Nucleus of Split (extension)". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 8. februar 2020. Hentet 30. august 2017.
  29. ^ "Lubenice". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 23. juni 2020. Hentet 30. august 2017.
  30. ^ "Primošten Vineyards". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 23. juni 2020. Hentet 30. august 2017.
  31. ^ "Hermitage Blaca". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 30. juni 2020. Hentet 30. august 2017.
  32. ^ "City of Motovun". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 1. juli 2020. Hentet 30. august 2017.
  33. ^ "The historic town of Korčula". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 30. juni 2020. Hentet 30. august 2017.
  34. ^ "Kornati National Park and Telašćica Nature Park". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 23. juni 2020. Hentet 30. august 2017.
  35. ^ "Frontiers of the Roman Empire – The Danube Limes (Croatia)". UNESCO World Heritage Centre. Arkiveret fra originalen 27. april 2021. Hentet 15. april 2021.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Verdensarvssteder_i_Kroatien&oldid=11621171"