Steingrímur Hermannsson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Steingrímur Hermannsson
Visit of Steingrimur Hermannsson, Icelandic Prime Minister, to the CEC (cropped).jpg
Islands 19. statsminister
Embedsperiode
28. september 1988 – 30. april 1991
Præsident Vigdís Finnbogadóttir
Foregående Þorsteinn Pálsson
Efterfulgt af Davíð Oddsson
Embedsperiode
26. maj 1983 – 8. juli 1987
Præsident Vigdís Finnbogadóttir
Foregående Gunnar Thoroddsen
Efterfulgt af Þorsteinn Pálsson
Personlige detaljer
Født 22. juni 1928
Reykjavik, Island
Død 1. februar 2010 (81 år)
Reykjavik, Island
Politisk parti Framsóknarflokkurinn
Børn Guðmundur Steingrímsson Rediger på Wikidata
Far Hermann Jónasson
Uddannelses­sted California Institute of Technology
Beskæftigelse Selvbiograf, diplomat, skribent, ingeniør, politiker Rediger på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Steingrímur Hermannsson (22. juni 19281. februar 2010) var Islands statsminister i to perioder, først fra 1983 til 1987, og derefter fra 1988 til 1991. Han var også udenrigsminister, justitsminister, landbrugsminister, fiskeriminister og transportminister. Endvidere var Hermannsson også Framsóknarflokkurinns partileder i 25 år, fra 1979 til 1994.

Han var søn af statsminister Hermann Jónasson. Da han voksede op, var Island præget af Den store depression, og som ung hørte han ofte på når faren diskuterede 2. verdenskrig hjemme i stuen. Han ville ikke ind i politikken, men tog til USA for at studere i 1948. Hermannsson uddannede sig til ingeniør i Chicago, og på Caltech og blev direktør for Islands forskningsråd i 1957. Men i 1960'erne gik han alligevel ind i politikken og blev valgt til Altinget i 1971, før han blev partileder i 1979.

Efter at have tjent som statsminister blev han chef for Islands Nationalbank, en stilling han havde fra 1994 til han blev pensionist i 1998.

Politiske højdepunkt[redigér | rediger kildetekst]

I 1986 var han vært for topmødet i Reykjavík, hvor Michail Gorbatjov og Ronald Reagan mødte hinanden. Selv om det ikke blev vurderet som så vældig vellykket, banede det vejen for afslutningen på den kolde krig. Island var det første land som anerkendte Litauen som uafhængig af Sovjetunionen, noget som skyldtes Steingrímurs stærke støtte til Vytautas Landsbergis.

Pensionist[redigér | rediger kildetekst]

Nogle ville nominere ham til præsident i 1996, men det takkede han nej til, han ønskede at gå af da han var 70 og ikke sidde ud over det. Efter at Hermannsson trak sig tilbage, holdt han til at begynde med en lav profil. Men senere engagerede han sig, blandt andet mod EU, og han blev mere kritisk overfor sit gamle parti. Hermannsson støttede et miljøinitiativ, som blev taget før valget i 2007 noget, hvilket medførte, at han næsten mistede rollen som sit partis grand old man.

Hans erindringer, der udkom i tre bind fra 1998 til 2000, blev en bestseller.