Affordable Care Act

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Præsident Obama bifalder sammen med vicepræsident Joe Biden og de ansatte i Det Hvide Hus vedtagelsen af lovforslaget i Repræsentanternes Hus 21. marts 2010.

Sundhedsreformen i USA (engelsk: Patient Protection and Affordable Care Act) er den betegnelse, der i danske medier har været brugt for en lov om patientbeskyttelse og prismæssig overkommelig behandling, som USA's præsident Barack Obama har fået gennemtrumfet i 2010 som sin hidtil største politiske bedrift. Loven er vedtaget i Kongressen og mangler derpå blot at få præsidentens egen underskrift for at være en realitet. Loven blev vedtaget i Senatet 24. december 2009 med stemmerne 60-39 og i Repræsentanternes Hus 21. marts 2010 med stemmerne 219-212.

Reformen indfører en offentlig sygesikring i landet, der hidtil har baseret sit sundhedssystem på private sygeforsikringer med det resultat, at omkring 32 millioner amerikanere ved lovens vedtagelse ikke var forsikrede.[1]

National Federation of Independent Business v. Sebelius

Den Amerikanske Højesteret afgjorde i juni 2012, at sundhedsreformen var delvist forfatningsstridig[2]. I sagen National Federation of Independent Business v. Sebelius var forpligtelsen for hver enkelt borger at anskaffe sig sundhedsforsikring (The Individual Mandate) bestridt. Fire af de ni dommere, den såkalt liberale fløj, stemte for at opretholde den individuelle forpligtigelse som en gyldig udøvelse af Kongressens beføjelse til at regulere mellemdelstatslig samhandel (Interstate Commerce). De fem "konservative" dommere fandt derimod at den individuelle forpligtigelse gik videre end Forfatningen bemyndigede. Herefter var spørgsmålet om straffen for ikke at overholde forpligtigelsen kunne opretholdes på andet grundlag. Her fandt fem af dommerne, de fire "liberale" dommere og højesteretspræsident John Roberts, at straffen kunne opretholdes hvis den blev fortolket som en skat på at være uforsikret. I det væsentligste blev den individuelle forpligtigelse således opretholdt.

Noter

  1. ^ "Obamas sundhedsreform er vedtaget". Politiken. 2010-03-22.
  2. ^ "Højesteret godkender Obamas sundhedsreform". Information. 2010-03-22.
SamfundSpire
Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.