Spring til indhold

Susilo Bambang Yudhoyono

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Susilo Bambang Yudhoyono
Indonesiens 6. præsident
Embedsperiode
20. oktober 2004 – 20. oktober 2014
VicepræsidentJusuf Kalla (2004–2009)
Boediono (2009–2014)
ForegåendeMegawati Sukarnoputri
Efterfulgt afJoko Widodo
Personlige detaljer
Født9. september 1949 (75 år)
Kelurahan Pacitan[1], Indonesien, Østjava, Indonesien
Politisk partiDemokratiske Parti
Højde1,77 m[2]
ÆgtefælleKristiani Herrawati (fra 1976)
Uddannelses­stedAkademi Militer
United States Army Command and General Staff College
Fort Moore
Webster University
Institut Pertanian Bogor
Ranger School
United States Army Airborne School
Institut Teknologi Sepuluh Nopember
ReligionIslam
Underskrift
Links
Susilo Bambang Yudhoyonos hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Susilo Bambang Yudhoyono (født 9. september 1949 i Pacitan, Jawa Timur, Indonesien) er en indonesisk politiker og tidligere militærgeneral, der var Indonesiens præsident i perioden 20. oktober 2004 til 20. oktober 2014.

Yudhoyono kommer fra en familie af militærfolk og valgte selv en militær karriere. I 1973 blev han uddannet fra den indonesiske militærskole, og blev efterfølgende udstationeret i landets 305. bataljon i Østtimor. Det har været antydet, at han har medvirket til krigsforbrydelser under den indonesiske besættelse af området, men det er aldrig bevist. I 1995-1996 deltog han i FN's fredsbevarende styrker i Bosnien-Hercegovina.

Yudhoyono har flere gange uddannet sig i USA, bl.a. har han studeret ved US Command and General Staff College ved Fort Leavenworth i Kansas. Han har desuden en mastergrad i økonomi og ledelse fra Webster University, Missouri.

Han opgav militærkarrieren i 2000 og blev minister i Abdurrahman Wahids regering; først var han minister for minedrift og energi, senere sikkerhedsminister. Wahid risikerede i 2001 at blive stillet for en rigsret, og bad derfor Yudhoyono om at erklære landet i undtagelsestilstand. Det nægtede Yudhoyono, og måtte derfor forlade regeringen. Efter at Megawati Sukarnoputri blev valgt til præsident i 2002, fik han sin ministerpost tilbage. Han stillede selv op til præsidentvalget i 2004 og blev den første præsident, der blev direkte valgt af vælgerne. Yudhoyono blev genvalgt ved det følgende præsidentvalg i 2009 i første valgrunde med 60,8 % af stemmerne. Indonesiens forfatning tillader højst to embedsperioder for en præsident, hvorfor Yudhoyonos præsidentskab ophørte den 20. oktober 2014.

  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ www.jitunews.com, hentet 12. november 2018 (fra Wikidata).

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]