Svanesøen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Svanesøen

Zenaida Yanowsky som Odette i en produktion af Svanesøen på Londons Royal Opera House.

Originaltitel Лебединое Озеро (Lebedinoje ozero)
Dansk titel Svanesøen
Genre Ballet
Manuskript af Vladimir Begitjev, Vasilij Geltser
Musik af Pjotr Tjajkovskij
Urpremiere
Premieredato 4. marts 1877
Premierested Bolsjojteatret, Moskva
Koreografi af Julius Reisinger
Adelaide Giuri som Odette og Mikhail Mordkin som Prins Siegfried med to uidentificerede børn i Alexander Gorsky's opsætning af SvanesøenBolsjojteatret, 1901.

Svanesøen (russisk: Лебединое Озеро, Lebedinoje ozero fransk: Le lac des cygnes) er en ballet i fire akter med musik af Tjajkovskij og koreografi af Julius Reisinger. Den bygger på et libretto af Vladimir Begitjev og sandsynligvis Vasilij Geltser, som igen er baseret på en gammel europæisk legende om prinsesse Odette, som forvandles til en hvid svane af en ond troldmand.

Rollen Odette/Odile er en af de mest udfordrende roller for en ballerina.


Historie[redigér | redigér wikikode]

Svanesøen havde urpremiere på Bolsjojteatret i Moskva den 4. marts 1877 men blev ikke så populær.[1][2] Efter Tjajkovskijs død omarbejdedes balletten af Riccardo Drigo. Den nye version med koreografi af Marius Petipa og Lev Ivanov havde premiere på Mariinskij-teatret i Sankt Petersborg den 29. januar 1895, og den fik stor succes i modsætning til originaludgaven.

I Danmark opførtes Harald Landers enaktsversion i 1938 på Det Kongelige Teater. I 1964 havde Svanesøen premiere med den fulde udgave. I 2015 opført en dansk udgave af Svanesøen af Nikolaj Hübbe og Silja Schandorff med scenografi af Mia Stensgaard og Mikki Kunttu. Den genopsattes på Operaen i 2016.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Svanesøen kredser om kampen mellem kærlighed og ondskab. Denne kamp er skildret i dobbeltrollen Odette/Odile – den hvide og den sorte svane.

Kort[redigér | redigér wikikode]

Handlingen i Svanesøen kredser om prins Siegfried, der forelsker sig i en smuk svane. Hvad prinsen ikke ved er, at svanen er Odette, en fortryllet prinsesse. Synderen er Rothbart, som havde kidnappet og fortryllet Odette. I originalversionen slutter balletten med, at Siegfried besejrer Rothbart ved at knække en af hans vinger. Rothbart dør, fortryllelsen er brudt, og Odette bliver menneske og forenes med Siegfried.

Det er en almindelig og meget udbredt misforståelse, at Svanesøen oprindelig havde en tragisk slutning. 1877-versionen ender lykkeligt, mens Mariinskijteater-udgaven fra 1895 ender tragisk.

Libretto[redigér | redigér wikikode]

Odette må, efter at have fået en forbandelse fra en ond troldmand, Von Rothbart, leve som svane om dagen, men om natten bliver hun igen et menneske. Det sker nat efter nat. Dansende i sin menneskelige form, bliver hun set af en prinsen Siegfried, som forelsker sig i Odette og beder hende om at komme til slotsballet den følgende aften. Men troldmanden finder ud af dette og tager med sin datter Odile til ballet. Odile ligner Odette og adskiller sig kun herfra ved at hun klæder sig i sort, mens Odette bærer hvidt. Siegfried tror imidlertid at Odile er Odette, og han sværger sin evige kærlighed til hende for at bryde forbandelsen. Da Odette viser sig på scenen, må prinsen indse hvor forkert han har handlet.

Der er flere versioner af slutningen. I en version danset af Mariinsky Balletten i 2006, er det den sande kærlighed mellem Siegfried og Odette, der besejrer Von Rothbart. Troldmanden dør efter at prinsen har ødelagt en af ​​hans vinger. Odette bliver menneske igen, og de lever lykkeligt sammen for evigt. Denne version er ofte blevet brugt af russiske og kinesiske balletkompagnier.

I en version opført af American Ballet Theatre i 2006, får Siegfrieds skæbnesvangre løfte til Odile fatale konsekvenser for Odette, som til evig tid skal forblive en svane. I et desperat øjeblik hvor hun erkender, at hun kun har kort tid tilbage at eksistere som mennesket, begår Odette selvmord ved at kaste sig i søen. Siegfried følger hende, og disse begivenheder, udført med baggrund i ægte kærlighed, knuser troldmandens forbandelse. Slutscenen viser Odette og Siegfried stigende sammen til himmels.

I en version danset af New York City Ballet i 2006 (med koreografi af Peter Martins efter Lev Ivanov, Marius Petipa og George Balanchine) medfører prinsens fatale løfte ligeledes, at Odette for evigt forbliver en svane. Afsluttende kaldes Odette væk til sin skæbne, og da tæppet falder, er Siegfried alene i sorg.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kant, Marion (2007). The Cambridge companion to ballet. Cambridge University Press. s. 164. ; 'Old style' date March 4
  2. ^ Chaĭkovskiĭ, Modest Ilʹich; Newmarch, Jeaffreson; Rosa Harriet (1906). The life & letters of Peter Ilich Tchaikovsky. J Lane. s. 735. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Dans Stub
Denne artikel om dans eller danseudtryk er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.