Mariinskij-teatret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mariinskij-teatret
Spb 06-2012 MariinskyTheatre.jpg
Mariinskij-teatret.
Generelle informationer
Sted Rusland St. Petersborg, Rusland
Indviet 2. oktober 1860; 157 år siden (1860-10-02)
Arkitekt Alberto Cavos
Direktør Valery Gergiev
Andet
Websted www.mariinsky.ru
Oversigtskort

Mariinskij-teatret (russisk: Мариинский театр, tr. Mariinskij teatr) er et historisk teater og koncerthus i Sankt Petersborg med opførsler af opera og ballet. Mariinskij-teatret åbnede i 1860 og blev hurtigt det førende koncerthus i Rusland i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor flere af de førende russiske komponister som Tjajkovskij, Musorgskij og Rimskij-Korsakov havde premiere på deres værker. Under det meste af sovjet-æraen hed teatret Kirov Teatret. I dag er Mariinskij-teatret hjemsted for Mariinskijballetten, Mariinskij-operaen og Mariinskijorkesteret. Leder af teatret siden 1988 er dirigenten Valerij Gergijev.

Navn[redigér | redigér wikikode]

Teatret er opkaldt efter zarina Maria Alexandrovna, der var hustru til zar Alexander 2.. Der er en buste af zarinaen i teatrets hovedfoyer. Teatret har gennem tiden haft forskellige navne, alt efter de politiske vinde, der har blæst i landet:

Fra Til Russisk Dansk
1860
1920
Императорский Мариинский театр Kejserlige Mariinskij Teater
1920
1924
Государственный академический театр оперы и балета Statslige Akademiske Teater for Opera og Ballet
1924
1935
Ленинградский государственный академический театр оперы и балета Leningrad Statslige Akademsike Teater for Opera og Ballet
1935
1992
Государственный академический театр оперы и балета имени С.М. Кирова Kirov Statslige Akademiske Teater for Opera og Ballet
1992
Present
Государственный aкадемический Мариинский театр Statslige Akademiske Mariinsky Teater

Teatrets bygning betegnes i daglig tale som Mariinskij Teatret. De forskellige kompagnier i teatret har bibeholdt navnet Kirov, der blev benyttet under sovjetæraen for at ære lederen af kommunistpartiet i Leningrad, Sergej Kirov (1886–1934).

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Teatertæppet i Mariinskij-teatret, som det så ud indtil 1914

De Kejserlige teater- opera- og ballettrupper i Sankt Petersborg blev grundlagt i 1783,[1] på befaling af Katharina 2.. Forinden havde en italiensk ballettrup optrådt for det russiske hof siden begyndelsen af 1700-tallet. Ballet- og operaforestillinger blev opført på Karl Kniper Teatret i nær den nuværende Trebuebro ved Opstandelseskirken. Erimitageteatret, der var nabo til Vinterpaladset, blev benyttet til forestillinger for eliten, inviteret af zarinaen.

En permanent teaterbygning for det nye kompagni af opera og ballet blev tegnet af den italienske arkitekt Antonio Rinaldi og blev indviet i 1783.[1] Bygningen fik navnet Bolsjoj Kamenny Teatret (russisk: Большой Каменный Театр, dansk: ~ Det Store Sten Teater) og var placeret på en plads, der ved indvielsen fik navnet Teaterpladsen.[1] Begge navne - "Kamenny" (russisk for "sten") og "Bolsjoj" (russisk for "stor") - blev valgt for at adskille det nye teater fra den gamle og mindre træbygning. I 1836 blev Bolsjoj Kamenny Teatret renoveret efter et design af arkitekten Albert Cavos og var herefter hjemsted for Mariinskijballetten og den Kejserlige opera.[1]

Den 29. januar 1849 åbnede på Teaterpladsen det russiske Ryttercirkus, der også var tegnet af Albert Cavos. Den nye bygning var designet til at også at kunne fungere som teater.[2] Den nye cirkusbygning var opført i træ i den dengang moderne neo-byzantinske stil. Ti år senere brændte cirkusbygningen ned, og Albert Cavos stod for genopførelsen af et opera- og ballethus med den dengang største scene i verden. Med 1.625 pladser og et italiensk inspereret U-formet auditorium åbnede det nye teater den 2. oktober 1860 med en opførelse af operaen Livet for zaren. Det nye teater fik navnet Mariinsij efter Zarens hustru Marija Fjodorovna.

Teatrets rolle som førende kulturinstitution[redigér | redigér wikikode]

Dekorationen ved opsætningen af Svanesøen (2. akt) i 1895.

Mariinskijteatret og dets forløber, Bolsjoj Kamenny Teatret, havde premiere for mange operaer skrevet af Mikhail Glinka, Modest Musorgskij og Pjotr Ilitj Tjajkovskij. På begæring af teatrets direktør Ivan Vsevolozhskij blev både balletten og operaen flyttet til Mariinskijteatret i 1870 og 1886, da Bolsjoj Kamenny Teatret ikke blev anset for tilstrækkeligt sikkert. I Mariinskijteatret blev i slutningen af 1800-tallet opført flere mesterværker af koreografen Marius Petipa, herunder opsætninger af Tornerose i 1890, Nøddeknækkeren i 1892, Raymonda i 1898 og den definitive opsætning af Svanesøen (med Lev Ivanov) i 1895.

Da teatret blev udset til hovedscenen for den kejserlige ballet og opera i 1886, blev der foretaget en gennemgribende renovering af teatret. På befaling af zar Alexander III blev der afholdt en overdådig indvielsesfest, hvorunder der blev opført den første ballet skrevet til opførelse på Mariinskijtreatret, Petipas De Magiske Piller, med musik af Ludwig Minkus.

Andre verdenspremierer omfatter Mussorgskijs opera Boris Godunov i 1874, Tjajkovskijs operaer Spar Dame i 1890 og Iolanta i 1892, Prokofjevs ballet Romeo og Julie i 1940 og Khatjaturjanss ballet Spartacus i 1956. Andre væsentlige produktioner omfatter Rimskij-Korsakovs opera Guldhanen i 1909 og Prokofjevs ballet Askepot i 1946 (med ballerinaen Natalya Dudinskaja).[3]

Mariinskijteatret i dag[redigér | redigér wikikode]

Mariinskijteatret indvendigt set fra scenen.
Ballet opført på Mariinskijteatret i med balletdanserne Elena Evseeva og Kimin Kim.

Under chefdirigent Yuri Temirkanov (1976-1988) blev opført store innovative produktioner af både moderne og klassiske russiske operaer. Selvom operaen fungerede adskilt fra teatrets balletkompagni, har begge afdelinger siden 1988 været under ledelse af Valerij Gergijev, der er kunstnerisk direktør for hele teatret.

Efter Sovjetunionens opløsning trådte operakompagniet ind i en ny æra. Gergijevs har haft betydelig indflydelse i transformationen af operakompagniet og har etableret kontakter og samarbejder med mange af verdens førende operahuse, herunder Royal Opera House, Covent Garden, Metropolitan Opera, Opéra Bastille, La Scala, La Fenice, Israels Opera, Washington National Opera og San Francisco Opera. Operakompagniet ved Mariinskij-teatret giver jævnligt gæsteoptrædender ved disse operaer.

Gergijev har også været innovativ i forhold til russisk opera: i 1989 blev arrangeret en Musorgskij-festival med fremførelse af Musorgskijs samlede operaværker. Tilsvarende har mange af Prokofjevs operaer været opført siden slutningen af 1990'erne. Operaer af ikke-russiske komponister blev begyndt at blive opført på originalsprogene, hvilket hjalp operakompagniet til at kunne inkorporere internationale tendenser. Gergijev stod endvidere i 1993 bag etableringen af den årlige Hvide Nat Festival i Sankt Petersborg, hvilket ligeledes udbyggede teatrets position på den internationale operascene.

I dag tæller kompagniet 22 sopraner, 13 mezzo-sopraner, 23 tenorer, otte barytoner og 14 basser samt en række scenemedarbejdere og administrative medarbejdere.

Mariinskj-teatrets Koncerthus[redigér | redigér wikikode]

Det nærliggende koncerthus under Mariinskij-teatret er tegnet af den franske arkitekt Xavier Fabre og rummer 1.100 tilskuerpladser. Koncerthuset åbnede i foråret 2007.

Pladeselskab[redigér | redigér wikikode]

I 2009 grundlagde Mariinskij-teatret sit eget pladeselskab. Pladeselskabet ledes af de samme medarbejdere, der driver det britiske LSO Live label i London. Alle indspilninger er optaget i det nye koncerthus og udgives på Super Audio CD og som download. Pladeselskabet har udgivet titler med Rachmaninov (klaverkoncert nr. 3), Stravinskij, Tjajkovskij m.fl.

Mariinskijteatret Scene 2[redigér | redigér wikikode]

I 2013 åbnedes en ny scene på Mariinskij-teatret i en nyopført bygning, der komplementerer de eksisterende scener.

Den nye scene er tegnet af det canadiske arkitektfirma Diamond and Schmitt Architects[4] i samarbejde med det lokale arkitektfirma KB ViPS Architects og rummer 2.000 tilskuerpladser.[5][6]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Noter
  1. ^ a b c d Mariinsky Theatre: History of the Theatre. Mariinsky Theatre. Hentet 2011-12-04. 
  2. ^ Istoricheskoe zdaniye Mariinskogo Teatra. Severo-Zaladnaya direktsiya. Hentet 2011-12-04. 
  3. ^ Kisselgoff, Anna (1. februar 2003). Natalya Dudinskaya, 90, A Leading Kirov Ballerina. The New York Times. 
  4. ^ From Toronto with love, a new theatre for St. Petersburg
  5. ^ "Mariinsky ballet dances on new stage". Euronews. 2. maj 2013. Hentet 2. maj 2013. 
  6. ^ Mariinsky Theatre unveils new ballet and opera house, (3 May 2013), BBC News accessed 3 May 2013
Kilder
  • Allison, John (ed.), Great Opera Houses of the World, Supplement to Opera Magazine, London, 2003.
  • Beauvert, Thierry. Opera Houses of the World, The Vendome Press, New York, 1995. ISBN 0-86565-978-8.
  • Krasovskaya V.M. Балет Ленинграда: Академический театр оперы и балета им. С.М. Кирова. Leningrad, 1961.
  • Rudnev A.Yu. (19. oktober 2012). Мариинский театр: четвертьвековые итоги. Hentet 11. oktober 2016. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]