Spring til indhold

Svarer-udvalget

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det er ikke mindst kvæg, der bidrager til CO2e-udledningen i dansk landbrug.

Svarer-udvalget, formelt Ekspertgruppen for en Grøn skattereform, er et ekspertudvalg, der blev nedsat af S-regeringen i februar 2021 med den opgave at udarbejde et forslag til en grøn skattereform, som vil bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i Danmark, herunder fra dansk landbrug.

Udvalget har i medierne fået navnet Svarer-udvalget efter dets formand, professor i økonomi Michael Svarer.

Den endelige afrapportering fra udvalget skete på et pressemøde 22. februar 2024 i Eigtveds Pakhus i København.

Forslagene vil blive drøftet i en såkaldt grøn trepart, der består af regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL. Herudover deltager den grønne tænketank Concito som en særskilt videnspart.[1]

Efterfølgende forhandler regeringen med Folketingets partier. Allerede kort efter pressemødet meddelte Danmarksdemokraterne dog, at partiet ikke vil være med til at indgå en aftale på baggrund af udvalgets anbefalinger.[2]

Anbefalingerne

[redigér | rediger kildetekst]

Udvalget foreslår tre forskellige modeller for en CO2e-afgift på landbruget, hvor model 1 giver den største reduktion i CO2e-udledningen[a] og er den samfundsøkonomisk billigste løsning, men den økonomisk dyreste for landbrugserhvervet. Model 3 er billigst for landbruget, men dyrest for den samlede samfundsøkonomi og giver den laveste reduktion af udledningerne.[3]

  • Afgift: 750 kroner per ton CO2-ækvivalenter på husdyr og gødning.
  • Konsekvenser for landbruget: Øgede udgifter på 5,9 milliarder kroner, fald i produktion på cirka 15 procent samt ti procent fald i beskæftigelsen
  • Samfundsøkonomisk omkostning: 150 kroner per ton CO2-ækvivalenter.
  • Reduktion af CO2-ækvivalenter frem til 2030: 3,2 millioner ton. Modellen lever op til klimaloven og EU's klimamålsætninger.
  • Konsekvenser for forbrugerne: 500 gram hakket oksekød vil stige med 4,5 kroner, 500 gram hakket grisekød vil stige med 0,6 kroner, og en liter mælk vil stige med 0,6 kroner.
  • Afgift: 750 kroner per ton CO2-ækvivalenter på husdyr og gødning, men med et bundfradrag på 375 kroner.
  • Konsekvenser for landbruget: Øgede udgifter på 3,1 millarder kroner, fald i produktion på 8,9 procent samt 6,1 procent fald i beskæftigelsen
  • Ekstraudgift for staten: 225 millioner kroner årligt til en pulje til pyrolyse
  • Samfundsøkonomisk omkostning: 250 kroner per ton CO2-ækvivalenter.
  • Reduktion af CO2-ækvivalenter frem til 2030: 2,8 millioner ton. Modellen lever op til klimaloven.
  • Konsekvenser for forbrugerne: 500 gram hakket oksekød vil stige med 2,3 kroner, 500 gram hakket grisekød vil stige med 0,3 kroner, og en liter mælk vil stige med 0,3 kroner.
  • Afgift: 250 kroner per ton CO2-ækvivalenter på husdyr og gødning, men med et bundfradrag på 125 kroner.
  • Konsekvenser for landbruget: Øgede udgifter på 1,9 milliarder kroner, fald i produktion på 5,6 procent samt 2 procent fald i beskæftigelsen
  • Ekstraudgift for staten: 2 milliarder kroner samt en pulje på 1.150 millioner kroner årligt til pyrolyse
  • Samfundsøkonomisk omkostning: 475 kroner per ton CO2-ækvivalenter.
  • Reduktion af CO2-ækvivalenter frem til 2030: 2,6 millioner ton. Modellen lever op til klimaloven.
  • Konsekvenser for forbrugerne: 500 gram hakket oksekød vil stige med 1,4 kroner, 500 gram hakket grisekød vil stige med 0,2 kroner, og en liter mælk vil stige med 0,2 kroner.

Udvalgets sammensætning

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Udledningen af metan fra kvæg kan omregnes til CO2-ækvivalenter

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]