Sydpegende hestevogn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sydpegende Hestevogn

Den Sydpegende Hestevogn en kompleks tandhjulsmekanisme, der gør at figuren på vognen altid vil pege i en bestemt retning uanset i hvilken retning, man drejer vognen: når man drejer vognen , drejer figuren altså ikke med.

Den regnes af kinesere som en af de fire berømte opfindelser fra det tidligste Kina. De andre er bogtrykkerkunst, krudt og papir.

Den skulle første gang være opfundet omkring 2600 f.Kr. i Kina af Den gule kejser Huang Di. Han opfandt den for at kunne føre sin hær igennem tyk tåge. Den blev dog genopfundet flere gange. I 1115 f.Kr. blev fem sådanne hestevogne givet til nogle besøgende ambassadører, så de kunne finde hjem.

Mekanismen er en af de ældste kendte gear-mekanismer (se også Antikythera-mekanismen). Den består af tandhjul og vognhjul i et bestemt størrelsesforhold, der fungerer som et differentialgear.

Ingen af de antikke Sydpegende Hestevogne er bevaret, men der er lavet rekonstruktioner i fuld størrelse. På historisk museum i Beijing er der en rekonstruktion baseret på ingeniøren Yen Su beskrivelse fra år 1027. Nationalpaladsmuseet i Taipei har en rekonstruktion baseret på George Lanchesters rekonstruktion i 1932.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]