Se kilde til Sønderjylland

[[Fil:Sønderjylland.png|thumb|Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt)]]
[[Fil:Sønderjylland i middelalderen.png|thumb|Det historiske Sønderjylland]]
Ved '''Sønderjylland''' forstås i dag de landsdele, der ved [[Genforeningen i 1920|genforeningen]] i [[1920]] blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.<ref name="pr">{{Cite web |url=https://www.personregistrering.dk/soenderjylland.html |title=Personregistrering.dk: Sønderjylland |access-date=11. februar 2018 |archive-date=29. juli 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180729050042/https://www.personregistrering.dk/soenderjylland.html |url-status=dead }}</ref>
Sønderjyske forskere har haft forskellige holdninger til denne officielle definition.<ref>I egnsleksikonnet Historisk samfund for Sønderjylland (Udg.): ''Sønderjylland A-Å'', Aabenraa 2011, {{ISBN|978-87-7406-120-5}} skrev dr.phil Lars N. Henningsen og dr.phil Hans Schultz Hansen i opslaget "Sønderjylland" s. 371, at det historisk set er ukorrekt at bruge ordet Sønderjylland alene om Nordslesvig. Men i kapitlet "Om Sønderjylland A-Å", s. 8, skrev [[Inge Adriansen]], ph.d., cand.mag. Elsemarie Dam-Jensen og cand.mag. Lennart S. Madsen at "Nordslesvig (det nuværende Sønderjylland) blev genindlemmet i Danmark efter 700 års adskillelse", hvorved de brugte den officielle definition.</ref>

[[Det tyske mindretal i Sønderjylland]] kalder landsdelen '''[[Nordslesvig]]''' (tysk: ''Nordschleswig''). Sønderjylland har godt 250.000 indbyggere, hvoraf ca. 15.000 tilhører det tyske mindretal.<ref name="bdn">{{Cite web |url=http://www.bdn.dk/dansk.6104.aspx |title=Bund Deutscher Nordschleswiger: Det tyske mindretal i Nordslesvig |access-date= 1. december 2014 |archive-date= 4. januar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190104231032/https://www.bdn.dk/dansk.6104.aspx |url-status=dead }}</ref>

Før 1920 blev betegnelsen Sønderjylland brugt om hele området [[Slesvig (område)|Slesvig]].

== Det historiske Sønderjylland ==
Tidligere i historien var Sønderjylland et større område. Fra slutningen af det [[11. århundrede]] til [[1375]] var der [[Jarl (titel)|jarler]] eller [[hertuger af Sønderjylland]] - eller Slesvig, som dengang var det samme. De styrede et område på [[Jylland#Den jyske halvø|Den Jyske Halvø]] fra [[Kongeåen]] og [[Kolding Fjord]] i nord til [[Ejderen]] og [[Levenså]] i syd samt de [[Nordfrisiske Øer]] - dog ikke [[Ribe]] og ribekirkens godsområder, mens til gengæld også [[Als]] kom til fra slutningen af det [[12. århundrede]]. [[Hertugdømmet Slesvig]] blev mere slesvigsk og mindre sønderjydsk, da [[Ærø]] og [[Femern]], der ikke hører til Sønderjylland, kom under hertugdømmet og - som [[Arild Huitfeldt]] ihukommer det - [[dronning]] [[Margrete 1.]] ([[1353]]-[[1412]]) tog gods i Slesvig og lagde dem under [[Kronen]], så Sønderjylland nu både havde et hertugdømme og de [[kongerigske enklaver]].

Den sydlige, tyske del af det historiske Sønderjylland hedder nu [[Sydslesvig]] (på {{lang-de|Südschleswig, Landesteil Schleswig}}), det er en del af den nordtyske delstat [[Slesvig-Holsten]] (på {{lang-de|Bundesland Schleswig-Holstein}}).

== "De Sønderjyske Landsdele" ==
Efter genforeningen kom landsdelen ikke til at hedde Sønderjylland officielt, men '''De Sønderjyske Landsdele'''. Denne betegnelse afspejler, at det ikke var hele det historiske Sønderjylland, der kom tilbage til Danmark, og efter nogles opfattelse heller ikke hele den ''danske'' del af det. Håbet om at få mere af Sønderjylland tilbage blev slukket definitivt med [[Oktobernoten]] efter [[2. Verdenskrig]], men betegnelsen De Sønderjyske Landsdele begyndte først at glide ud af officiel brug med [[Kommunalreformen (1970)|kommunalreformen i 1970]], hvor [[Sønderjyllands Amt]] blev dannet. [[Landsarkivet for Sønderjylland]] skiftede først navn i [[1993]] efter at have heddet "Landsarkivet for de sønderjydske landsdele" siden oprettelsen i [[1931]].

== Administration ==
Sønderjyllands Amt (1970-2007) var ikke helt identisk med det Sønderjylland, der blev dansk ved genforeningen. [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen i 1970]] skulle skabe storkommuner, der havde mindst 5.000 indbyggere og kunne levere en effektiv service, så det var ikke altid hensigtsmæssigt at lade de nye kommunegrænser følge Sønderjyllands nordgrænse. [[Rødding Kommune]] blev rent sønderjysk med Kongeåen som nordgrænse. Men [[Ribe Kommune]] i [[Ribe Amt]] fik 3 sønderjyske sogne med: [[Hviding Sogn|Hviding]], [[Roager Sogn|Roager]] og [[Spandet Sogn|Spandet]]. Og [[Christiansfeld Kommune]] i Sønderjyllands Amt fik 3 sydjyske sogne med: [[Taps Sogn|Taps]], [[Vejstrup Sogn (Kolding Kommune)|Vejstrup]] og [[Hejls Sogn|Hejls]].

[[Kommunalreformen (2007)|Kommunalreformen i 2007]] medførte endnu større kommuner. Ribe Kommune indgik i [[Esbjerg Kommune]], der for det meste ligger i [[Sydvestjylland]], men altså også indeholder 3 sønderjyske sogne. Rødding Kommune indgik i [[Vejen Kommune]], som for det meste ligger i [[Sydjylland]], men nu også indeholder 8 sønderjyske sogne: [[Hjerting Sogn (Vejen Kommune)|Hjerting]], [[Jels Sogn|Jels]], [[Lintrup Sogn|Lintrup]], [[Rødding Sogn (Vejen Kommune)|Rødding]], [[Skodborg Sogn|Skodborg]], [[Skrave Sogn|Skrave]], [[Sønder Hygum Sogn|Sønder Hygum]] og [[Øster Lindet Sogn|Øster Lindet]]. Christiansfeld Kommune blev delt mellem [[Kolding Kommune]] og [[Haderslev Kommune]], så Kolding Kommune, der for det meste ligger i Sydjylland, nu også indeholder 4 sønderjyske sogne: [[Aller Sogn|Aller]], [[Frørup Sogn (Kolding Kommune)|Frørup]], [[Stepping Sogn|Stepping]] og [[Tyrstrup Sogn|Tyrstrup]].

Det er vigtigt, at kommunerne holder styr på hvilke sogne der hører til Sønderjylland, da der stadig kan være regler, der er specielle for Sønderjylland, fx vedrørende [[kirkebog|personregisterføringen]], dvs. registrering af fødsler og navngivning. Det sker i Sønderjylland hos kommunens personregisterfører, mens det i resten af Danmark foregår hos sognepræsten.<ref name="pr"/>

Foruden ovennævnte dele af Esbjerg, Vejen og Kolding kommuner består Sønderjylland af [[Haderslev Kommune]], [[Sønderborg Kommune]], [[Aabenraa Kommune]] og [[Tønder Kommune]]. I 2007 indgik Sønderjyllands amt i [[Region Syddanmark]].

== Største byer ==
* [[Sønderborg]] har {{vis indbyggere DK|540-11099}}. Byen er beliggende på begge sider af [[Alssund]], størstedelen på [[Als]]siden. Byen er vokset op omkring [[Sønderborg Slot]] lidt før år 1200. Sønderborg er kendt for at have et dynamisk erhvervsmiljø inden for højteknologi, maskin-, [[levnedsmiddel]]- og [[tekstil]]industri samt for at have mange uddannelsesinstitutioner, bl.a. en afdeling af [[Syddansk Universitet]].
* [[Haderslev]] har {{vis indbyggere DK|510-10779}}. Byen ligger 15 km fra [[Lillebælt]]skysten og er kendt for at være en [[Haderslev Domkirke|domkirke-]], [[garnison]]s- og uddannelsesby samt administrativt centrum for [[Haderslev Kommune]]. Industrien domineres af [[metal]]varevirksomheder, men andre brancher er også repræsenteret, fx bryggeriet [[Fuglsang (bryggeri)|Fuglsang]]. Haderslev Kaserne er hjemsted for Hærens [[1. Brigade]] og [[Danske Division]].
* [[Aabenraa]] har {{vis indbyggere DK|580-10213}}. Byen ligger på Sønderjyllands østkyst 25 km fra den dansk-tyske grænse. Byen er kendt for at have dansk og tysk kultur med tyske børnehaver, skoler, [[gymnasium]], foreninger og avisen ''[[Der Nordschleswiger]]''. Et nyt [[Aabenraa Sygehus|stort akutsygehus]] er ved at blive bygget nordvest for byen nær motorvejsafkørslen og skal stå færdigt i [[2020]]. Der er store virksomheder inden for [[papir]]-, maskin- og metalindustri. Desuden ligger der et kendt orgelbyggeri, [[Marcussen & Søn]] i byen.
* [[Vojens]] har {{vis indbyggere DK|510-18355}}. Byen ligger 10 km vest for Haderslev. Vojens er kendt for at have et 2 km² stort, alsidigt [[industri]]- og [[service]]kvarter mod vest, der forbinder Vojens med [[Skrydstrup]]. Sydvest for Vojens ligger en flyveplads med en civil del, Vojens Lufthavn, og en militær del, [[Flyvestation Skrydstrup]].
* [[Tønder]] har {{vis indbyggere DK|550-11125}}. Byen ligger 5 km fra den dansk-tyske grænse. Mange af arbejdspladserne findes på nogle få store virksomheder inden for [[emballage]]-, [[jern]]- og metalindustri ([[Norsk Hydro|Norsk Hydro Aluminium]] og [[Brødrene Hartmann|Brdr. Hartmann A/S]]). Desuden har skokoncernen [[ECCO]] et stort center i byen.

== Historie ==
[[Dannevirke]] ved Den Jyske Halvøs smalleste punkt udgjorde fra [[jernalder]]en og århundreder frem [[daner]]nes sydligste forsvarsværk. I [[811]] blev Ejderen anerkendt som Danmarks sydgrænse af den [[Tysk-romerske kejsere|tysk-romerske kejser]] [[Karl den Store]], men i de følgende århundreder blev grænsen truet af svenske [[viking]]er, tysk-romerske kejsere og [[vendere]]. Derfor blev der fra slutningen af det [[11. århundrede]] udnævnt en grænsejarl, der skulle forsvare grænsen. Denne jarl af Sønderjylland styrede et område, der bestod af [[Barvidsyssel]], [[Ellumsyssel]] og [[Istedsyssel]], dvs. fra Kongeåen og Kolding Fjord i nord til Ejderen og Levenså i syd inklusive de Nordfrisiske Øer, senere også Als.

[[Knud Lavard]], der blev jarl af Sønderjylland i [[1115]], fik efter sin sejr over venderne titlen hertug af [[Grevskabet Holsten|Holsten]] og valgte at have denne mellemeuropæiske titel også i Sønderjylland i stedet for den nordiske titel jarl. Hans efterfølgere kaldte sig i flæng hertug af Sønderjylland eller hertug af Slesvig - det gjorde ikke den store forskel dengang. Derimod fik det betydning, at hertug [[Abel af Danmark|Abel]] i [[1237]] giftede sig ind i den holstenske greveslægt ''Schauenburg''. Hertugtitlen blev betragtet som arvelig i hans slægt, men da den uddøde med hertug [[Henrik af Sønderjylland]] i [[1375]], kunne Schauenburgerne overtage Hertugdømmet Slesvig, og betegnelsen Sønderjylland gled efterhånden ud. Dronning Margrete 1. måtte affinde sig med, at greven af Holsten havde overtaget Sønderjylland, og hun valgte at gøre ham til sin [[lensmand]] i [[1386]]. Sideløbende opkøbte hun dog ejendomme i hertugdømmet Slesvig for at lægge dem direkte ind under [[Kongeriget Danmark]].

Selvom der efter 1375 ikke var noget, der officielt hed Sønderjylland, blev navnet et slagord med stor appel til den dansksindede befolkning i [[1800-tallet]], hvor modsætningen mellem tysk og dansk blev tilspidset. I modsætning til navnet Slesvig, der bare hentydede til hertugens residensby, signalerede navnet Sønderjylland en sammenhæng med [[Nørrejylland]] mod nord og en reference til halvøen Jylland, hvis geografiske sydgrænse går helt nede ved en linje fra [[Elben]]s munding til [[Lübeck]]. Det er ikke så underligt, at tyskerne i [[1895]] forbød at bruge navnet Sønderjylland undtagen i historiske fremstillinger.

Striden om Sønderjylland fandt en foreløbig løsning, da Danmark i [[1448]] på anbefaling fra hertug [[Adolf 1. af Slesvig]] (grev Adolf 8. af Holsten) fik en konge med tysk baggrund: [[Christian 1.]] af [[Huset Oldenborg]]. Foruden at blive konge af Danmark blev han efter Adolfs død hertug af Slesvig og greve - senere hertug - af Holsten. Denne [[personalunion]] mellem [[helstaten]]s bestanddele gav det danske rige en indre stabilitet i de følgende århundreder, men forhindrede også, at der i 1800-tallet kunne dannes en dansk [[nationalstat]], bestående af kongeriget og Slesvig - et "Danmark til Ejderen". Christian 1. havde nemlig måttet love, at Slesvig og Holsten skulle "blive evigt udelte sammen". Det stod de tysksindede slesvig-holstenere fast på, og de gjorde oprør mod Danmark i [[1848]]. [[Treårskrigen]] 1848-50 endte med [[status quo]], men da Danmark i [[1863]] indførte [[Novemberforfatningen]], som knyttede Slesvig tættere til kongeriget end Holsten, blev landet angrebet af [[Preussen]] og [[Kejserriget Østrig|Østrig]] og tabte [[krigen i 1864]].

Da [[grundloven]] blev indført i [[1849]] var den ikke gældende i [[hertugdømmerne]], selvom den i forordet åbnede muligheden for en senere udvidelse af dens gyldighed til Hertugdømmet Slesvig.<ref>Thomas Riis (Udg.): ''Forfatningsdokumenter fra Danmark, Norge og Sverige 1809-1849'', München 2008</ref> Derfor var det i Sønderjylland kun befolkningen i de kongerigske enklaver, der kunne deltage i valgene til [[Rigsdagen]]. Her repræsenterede [[Sofus Høgsbro]] enklaverne. Da Danmark måtte afstå Slesvig i [[1864]], kom det meste af Høgsbros valgkreds til at ligge i Preussen, men han bibeholdt sit mandat frem til grundlovsændringen i [[1866]].

I stedet for Grundloven gjaldt i Slesvig [[Slesvigs forfatning (1854)|Slesvigs forfatning]] fra [[1854]], [[Helstatsforfatningen]] fra [[1855]] og [[Novemberforfatningen]] fra 1863.

[[Fil:SønderjyllandKongerigskeEnklaver.png|thumb|De vigtigste kongerigske enklaver (med blåt)]]
[[Fil:GrænsegrøftenKrPrNr1.jpg|thumb|Grænsesten nr. 1 ved Grænsegrøften, set fra syd med den tyske inskription KrPr (''Königreich Preussen'')]]
=== 1864 ===
Efter nederlaget måtte Danmark afstå hertugdømmerne, men i Slesvig – især mod vest – lå enklaverne, som stammede fra Margrete 1.'s godskøb. Dem kunne tyskerne ikke så godt rejse et historisk krav på, men af praktiske grunde blev man enige om, at de fleste enklaver skulle indlemmes i Slesvig, så det blev et sammenhængende område, mod at Slesvig afstod områder af lignende omfang til kongeriget.

De største enklaver var Ribe by og området omkring [[Møgeltønder]] og [[Ballum]], men der var også enklaver, der kun omfattede en enkelt eller nogle få gårde. Hertil kom dele af de Nordfrisiske Øer, som strengt taget ikke var [[Enklave og eksklave|enklaver]], da de lå ud til åbent vand: [[Mandø]], den sydlige del af [[Rømø]], den nordlige del af [[Sild (ø)|Sild]], den vestlige del af [[Før]] samt [[Amrum]]. Alle enklaverne undtagen Ribe og Mandø blev indlemmet i Slesvig, og følgende slesvigske områder blev indlemmet i kongeriget:
* Ærø.
* De 6 sogne i [[Ribe Herred]], som ikke allerede hørte til kongeriget. Ribe by, der havde været omgivet af hertugdømmet på alle sider, og Mandø, hvis forbindelse med fastlandet gik til [[Vester Vedsted]], kom hermed til at hænge sammen med kongeriget.
* 8 sogne syd for Kolding, som udgjorde [[Nørre Tyrstrup Herred]], bl.a. [[Vejstrup Sogn (Kolding Kommune)|Vejstrup Sogn]], hvor [[Skamlingsbanken]] ligger. Dens top Højskamling var det historiske Sønderjyllands højeste punkt med 113 m o.h. Det oprindelige [[Tyrstrup Herred]] blev delt, og de 7 sogne, der forblev i hertugdømmet, kom til at udgøre [[Sønder Tyrstrup Herred]].
Ved en regulering af grænsen i [[1865]] blev den lille bebyggelse Skovrup overført fra Taps Sogn til Sønderjylland.<ref>[https://runeberg.org/trap/3-5/0470.html Taps Sogn i J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark'', udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 5. bind, 1904)]</ref>

Ærø, Ribe Herred og Nørre Tyrstrup Herred undgik altså at komme under preussisk styre og hører derfor ikke til Sønderjylland efter den nutidige definition.

Sønderjyllands nordgrænse rykkede således mod syd - fra Kongeåen til Grænsegrøften i vest og fra Kolding Fjord til [[Hejls]] Nor i øst. Og Nørrejyllands sydgrænse fulgte med. Da man i [[1890'erne]] oprettede [[landsarkiv]]erne, gav det selvfølgelig ikke mening at have et sønderjysk arkiv, der kun omfattede Ribe og Nørre Tyrstrup herreder, så [[Landsarkivet for Nørrejylland]] kom også til at dække disse to herreder.<ref>{{Cite web |url=http://www.sa.dk/content/dk/om_statens_arkiver/organisation/landsarkiverne |title=Landsarkiverne |access-date= 6. december 2014 |archive-date=12. november 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141112023759/http://www.sa.dk/content/dk/om_statens_arkiver/organisation/landsarkiverne |url-status=dead }}</ref>

[[Fil:ForbudSønderjylland1895.jpg|thumb|[[De Sønderjydske Piger|De sønderjyske piger]] foran Valdemarsmuren. Navnet "Sønderjylland" blev forbudt, men forbuddet blev omgået ved at erstatte navnet med to sorte streger]]

=== 1864–1914 ===
[[Fil:Sonderjylland1918.jpg|thumb|left|Sønderjylland under tysk-preussisk styre i 1918 med tyske amtsgrænser.]]
Efter krigen blev Slesvig styret af Preussen. Østrig styrede Holsten, men måtte afstå det til Preussen efter nederlaget i krigen [[1866]]. Derefter blev Slesvig-Holsten en preussisk provins og i [[1871]] tillige en del af det [[tyske rige]].

I 1864 kom cirka 200.000 dansksindede<ref>{{Cite web |url=http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/kap21.html |title=Undervisningsministeriet, demokratikanon: Den nationalliberale bevægelse |access-date=11. november 2015 |archive-date= 4. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160304053044/http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/kap21.html |url-status=dead }}</ref><ref>Henning Brinckmann og Jens Aage Poulsen: ''Vejen mod Europa'', København 2009, side 38</ref><ref>Niels Finn Christiansen og Olaf Olsen: ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', bind 12, København 2004, side 235</ref> ud af cirka 400.000 slesvigere<ref>Lorenz Rerup: ''Slesvig og Holsten efter 1830''. Politikens Danmarkshistorie, København 1982</ref> under tysk styre. Mange håbede på en kommende folkeafstemning, som blev lovet i artikel 5 i [[Pragfreden]] fra 1866, men den kom ikke før 1920.

Frem til 1920 stod de dansksindede sønderjyder under stærkt pres. Skoleundervisningen blev mere og mere fortysket. I [[1888]] blev danske friskoler forbudt, og kun religionsundervisning måtte foregå på dansk. Fra dansk side protesterede man mod den tyske sproginstruks fra 1888 med over 13.000 underskrifter, men uden resultat. Danske foreninger af enhver art blev betegnet som "politiske" og forbudt, mens tyske foreninger fik statsstøtte. Dansksindede lærere, præster og andre øvrighedspersoner blev afskediget, og tyskere indvandrede i stort tal, især til byerne. I [[1876]] blev tysk eneste tilladte administrationssprog. Også danske [[vandrelærer]]e blev forfulgt. I 1895 blev navnet "Sønderjylland" forbudt, hvilket dog bidrog til, at begrebet blev yderligere populært blandt de dansksindede sønderjyder.<ref>Hans Schultz Hansen m.fl.: ''Sønderjyllands historie efter 1815. Bind 2'', udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa 2009, s. 202-204.</ref> Fra [[1896]] begyndte den preussiske stat at opkøbe landbrugsjord for at oprette såkaldte [[domænegård]]e og få jorden på tyske hænder. Det var et led i Preussens [[fortyskning]]spolitik i landets danske og polske grænseområder.<ref>[http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/roej/stories/landbrug-som-tysk-indoktrinering Kulturstyrelsen: ''Landbrug som tysk indoktrinering'']</ref> Fortyskningspolitikken kulminerede i årene 1898 til 1903, hvor overpræsident [[Ernst Matthias von Köller]] forsøgte at svække den danske bevægelse ved bl.a. mødeforbud, masseudvisninger, fængselsstraffe og fratagelse af forældrerettigheder ([[Køllerpolitikken]])<ref>{{Cite web |url=http://www.graenseforeningen.dk/leksikon/9/all/4658 |title=Grænseforeningen: ''Køller-politikken'' |access-date=27. august 2016 |archive-date=25. januar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160125145856/http://www.graenseforeningen.dk/leksikon/9/all/4658 |url-status=dead }}</ref>.

Ifølge Wienfreden fra 1864 kunne indbyggerne vælge at få dansk statsborgerskab og fortsat være bosat i Slesvig. Cirka 25.000 valgte denne option, men som danske [[optanter]] måtte de forholde sig politisk og nationalt passive for ikke at blive udvist og få deres børn gjort statsløse. Omkring 60.000 danske slesvigere udvandrede frem til år 1900.<ref>[http://historievejen.inst.vejen.dk/historie/soenderjylland-paa-tyske-haender/soenderjylland-under-tysk-styre HistorieVejen: ''Sønderjylland under preussisk styre'']</ref> Denne udvandring kan have haft indvirkning på den senere folkeafstemning i 1920.<ref>Jacob Munkholm Jensen: ''Dengang jeg drog af sted-danske immigranter i den amerikanske borgerkrig'', København 2012, side 46/47</ref> Fortyskningspolitikken mødte dog også modstand, og der dannedes danske foreninger, frimenigheder og [[Vælgerforening for Nordslesvig]]. Der opstod danske [[forsamlingshus]]e som [[Folkehjem]] i Aabenraa og aviser som [[Dannevirke (avis)|Dannevirke]] i Haderslev, [[Flensborg Avis]] i Flensborg og [[Heimdal (avis)|Hejmdal]] i Aabenraa.

[[Fil:Bjerning Kirke11.JPG|thumb|Mindesten over faldne sønderjyder fra 1. verdenskrig, [[Bjerning Kirke]]]]

=== 1. verdenskrig ===
{{uddybende|Danmark under 1. verdenskrig}}
Under [[1. verdenskrig]] (1914-1918) opretholdt Danmark i alle krigsårene sin neutrale stilling, men de dansksindede sønderjyder måtte gå i tysk krigstjeneste. Det gjorde mere end 30.000, og omkring 5.300 faldt i krigen.<ref>{{Cite web |url=http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Det-sker/05a46-Oktober2012.html |title=Museum Sønderjylland: Pressemeddelelse 31. oktober 2012 med links til lister over faldne sønderjyder i tysk krigstjeneste |access-date=20. september 2015 |archive-date=30. april 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170430194053/http://museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Det-sker/05a46-Oktober2012.html |url-status=dead }}</ref> Tabene bevidnes af mindesten og mindelunde på mange af kirkegårdene i Sønderjylland. Tallet omfatter også de dansksindede sønderjyder fra [[Sydslesvig]], der deltog i 1. verdenskrig.<ref>[http://www.fla.de/artikel/Ny-serie-Sydslesvigere-under-1-Verdenskrig-19cdd.html Flensborg Avis: ''Sydslesvigere under 1. Verdenskrig''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160306154012/http://www.fla.de/artikel/Ny-serie-Sydslesvigere-under-1-Verdenskrig-19cdd.html |date= 6. marts 2016 }} (betalingsside)</ref>

[[Fil:StevningGenforeningssten.JPG|thumb|Afstemningsresultatet er flere steder indhugget på genforeningsstenen, her i [[Stevning]] på Als: "Med 314 mod 7 stemte vi os hjem til Danmark"]]

=== 1920 ===
Efter [[Tyskland]]s nederlag i [[1. verdenskrig]] fremlagde [[USA]]'s [[præsident]] [[Woodrow Wilson]] en 14 punkts fredsplan for [[Europa]]. Den byggede bl.a. på princippet om [[folkenes selvbestemmelsesret]]. [[Versailles-freden]] i [[1919]] indebar, at Slesvigs tilhørsforhold skulle afgøres ved to [[folkeafstemning]]er, en i Zone 1, der omfattede Nordslesvig, dog uden [[Flensborg]], der normalt blev regnet med til Nordslesvig, og en i Zone 2, der omfattede området omkring Flensborg og [[Nibøl]] samt øerne Sild, Før og Amrum.

Den tyske indvandring til Slesvig kunne ses på stemmetallene i 1920: Af de større byer havde kun Haderslev dansk flertal, mens Sønderborg, Aabenraa, Tønder, [[Højer]] og [[Tinglev]] havde tysk flertal. Det var dog ikke afgørende, da der i Zone 1 skulle stemmes ''en bloc'' og der samlet var et klart dansk flertal.

I Zone 2 skulle der stemmes kommunevis, så man kunne se, om der var enkelte kommuner, der grænsede op til Zone 1 og skulle høre til Danmark. Det var der ikke, kun 3 små kommuner på Før havde dansk flertal. Selv Flensborg havde tysk flertal, selvom den økonomisk var mest knyttet til de nordslesvigske egne. Den havde historisk været overvejende dansksindet og havde endnu i [[1867]] haft dansk flertal ved valget til den preussiske Rigsdag. Der var stærke krav om, at Flensborg skulle indlemmes i Danmark uanset resultatet af folkeafstemningen. Det blev afvist af regeringen [[Carl Theodor Zahle|Zahle]] med et snævert flertal i Rigsdagen. Regeringen havde optaget sønderjydernes repræsentant i den tyske Rigsdag, [[H.P. Hanssen]], som minister, og hans standpunkt var, at Danmark kun skulle have den del af Slesvig tilbage, der ved en fri afstemning tilkendegav sit danske tilhørsforhold. Kong [[Christian 10.]] krævede, at Zahle udskrev nyvalg, der kunne give et flertal for at kræve Flensborg indlemmet. Da Zahle nægtede det, afskedigede kongen ham. Det førte til [[Påskekrisen (1920)|Påskekrisen]], hvor kongen måtte opgive sin aktion under trussel om [[generalstrejke]].

=== 2. verdenskrig og senere ===
Også på tysk side var der utilfredshed med grænsedragningen, og mange af mindretallets medlemmer støttede [[nazisme]]n i håb om at få grænsen flyttet mod nord. Men selv [[Hitler]] flyttede ikke den dansk-tyske grænse tilbage, som det ellers skete de andre steder, hvor Tyskland havde måttet afstå territorier efter 1. verdenskrig. I stedet opstod der efter [[2. verdenskrig]] igen krav om en grænseflytning mod syd. Men [[Regeringen Vilhelm Buhl II|den danske befrielsesregering]] erklærede allerede 9. maj [[1945]], at grænsen lå fast. Hverken den britiske [[Septembernoten|septembernote]] fra [[1946]], som åbnede mulighed for en grænserevision, eller [[Sovjetunionen]]s støtte til et dansk krav på Sydslesvig ændrede regeringens grænsepolitiske kurs.

Efter [[besættelsen]] har det tyske mindretal anerkendt grænsen fra 1920, og specielt efter [[København-Bonn-erklæringerne]] i [[1955]], der sikrede mindretallenes rettigheder, er det tyske mindretal i Danmark sammen med det danske og det [[Frisere|frisiske]] mindretal syd for grænsen et godt eksempel på fredelig sameksistens af mindretal og flertal i Europa.<ref name="bdn"/>

== Se også ==
* [[Sønderjysk Rundtur i 1930'erne]]

== Noter ==
{{Reflist|2}}

== Eksterne kilder/henvisninger ==
* Hans Schultz Hansen m.fl.: ''Sønderjyllands historie indtil 1815. Bind 1'', udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa 2008
* [[Inge Adriansen]], Elsemarie Dam-Jensen og Lennart S. Madsen (red.), ''Sønderjylland A-Å'', Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011. {{ISBN|978-87-7406-120-5}}.
* Thaler, Peter. ''Of Mind and Matter: The Duality of National Identity in the German-Danish Borderlands'' (West Lafayette: Purdue University Press, 2009).
* [http://static.sdu.dk/mediafiles/Files/Om_SDU/Fakulteterne/Humaniora/Phd/afhandlinger/2006/Afhandlinger%2069_andersen%20pdf.pdf Morten Andersen: ''Fra Region til Grænseregion. Regionaløkonomisk genopbygning og grænsepolitik i Slesvigregionen 1919 – 1933''; Landsarkivet for Sønderjylland og Syddansk Universitet 2006] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150501205634/http://static.sdu.dk/mediafiles/Files/Om_SDU/Fakulteterne/Humaniora/Phd/afhandlinger/2006/Afhandlinger%2069_andersen%20pdf.pdf |date= 1. maj 2015 }}
* [http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/Om_SDU/Fakulteterne/Humaniora/Phd/afhandlinger/2005/Afhandlinger%2047_nielsen%20pdf.pdf Leif Hansen Nielsen: ''Ad industriens Vej. Studier i den slesvig-holstenske industri 1864-1914 med særlig henblik på udviklingen i Nordslesvig''; Aabenraa 2004] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150502023253/http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/Om_SDU/Fakulteterne/Humaniora/Phd/afhandlinger/2005/Afhandlinger%2047_nielsen%20pdf.pdf |date= 2. maj 2015 }}
* [http://www.soenderjylland.dk/ Udviklingsråd Sønderjylland] - med bl.a. liste over Sønderjyllands største virksomheder
* [http://www.museum-sonderjylland.dk/ Museum Sønderjylland] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070929224612/http://www.museum-sonderjylland.dk/ |date=29. september 2007 }}
* [http://www.synnejysk.dk/ Æ Synnejysk Forening]
* [http://www.sa.dk/laa/godehistorier/sdjhist/hist.htm Landsarkivet for Sønderjylland] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080918072743/http://www.sa.dk/laa/godehistorier/sdjhist/hist.htm |date=18. september 2008 }}
* [http://www.geschichte-s-h.de/vonabisz/nordschleswig.htm Nordslesvigs historie] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130715082822/http://www.geschichte-s-h.de/vonabisz/nordschleswig.htm |date=15. juli 2013 }} {{de sprog}}

{{commonscat|Sønderjylland}}
{{coord wd}}

[[Kategori:Sønderjylland| ]]
[[Kategori:Geografiske områder i Syd- og Sønderjylland| ]]