Se kilde til Søværnet

{{Infoboks militær enhed
|enhedsnavn                    = Søværnet
|billede                       = Emblem of the Royal Danish Navy.svg
|billede_størrelse             = 150px
|billedtekst                   = 
|start_dato                    = {{dato og alder|1510|08|10}}<ref>{{Cite web |url=http://flaaden500.dk/Historien.4.aspx |title=Flådens 500 års jubilæum: Historien |access-date=30. juli 2010 |archive-date=26. maj 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100526042133/http://flaaden500.dk/Historien.4.aspx |url-status=dead }}</ref>
|land                          = {{flagland|Danmark}}<br />{{flagland|Grønland}}<br />{{flagland|Færøerne}}
|værn                          = [[Marine]]
|rolle                         = At sikre Danmarks interesser fra havet - med magt om nødvendigt.<ref name="mening">[http://forsvaret.dk/MST/Nyt%20og%20Presse/Publikationer/Documents/mening.pdf Søværnets mission, vision og strategi]</ref>
|størrelse                     = 2.792 militært ansatte,<ref>{{Cite web |url=http://www2.forsvaret.dk/viden-om/Forsvaret-i-tal/personeltal/Pages/Ansatteideoperativekommandoerogv%C3%A6rnsf%C3%A6llesmyndigheder.aspx |title=Antal ansatte fordelt på værn pr 1. januar 2015 |access-date= 5. marts 2015 |archive-date=21. januar 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150121024823/http://www2.forsvaret.dk/viden-om/Forsvaret-i-tal/personeltal/Pages/Ansatteideoperativekommandoerogv%C3%A6rnsf%C3%A6llesmyndigheder.aspx |url-status=dead }}</ref> (2015)<br>211 værnepligtige<ref>{{Cite web |url= https://www.forpers.dk/da/hr-i-tal/varnepligtige/ |title=Forsvaret.dk: Værnepligtige |access-date= 18. maj 2023 |archive-date= 2. april 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150402164251/http://www2.forsvaret.dk/viden-om/Forsvaret-i-tal/personeltal/Pages/V%C3%A6rnepligtige.aspx |url-status=dead }}</ref>(2022)<br>50 på rådighedskontrakt
|kommando_struktur             = [[Forsvaret]]
|garnison                      = [[Flyvestation Karup]]
|garnison_label                = Hovedkvarter
|kaldenavn                     = 
|patron                        =<!--opkaldt efter--> 
|motto                         = Søværnet – Fordi det giver mening<ref name="mening"/>
|farver                        =
|farver_label                  = 
|march                         =
|maskot                        = 
|udstyr                        = 
|udstyr_label                  = 
|slag                          = [[Kalmarunionen|Unionsstridigheder med Sverige]] (1510-23)<br />[[Grevens Fejde]] (1534-36)<br />[[Den Nordiske Syvårskrig|Nordiske Syvårskrig]] (1563-70)<br />[[Kalmarkrigen]] (1611-13)<br /><!--Trediveårskrigen var på land-->[[Torstensson-krigen]] (1643-45)<br />[[Første Karl Gustav-krig|Karl Gustav Krigen]] (1657-60)<br />[[Skånske Krig]] (1675-79)<br />[[Den Store Nordiske Krig|Store Nordiske Krig]] (1700 & 1709-20)<br />[[Søslaget ved Tripoli]] (1797)<br />[[Slaget på Reden]] (1801)<br />[[Københavns bombardement]] (1807)<br />[[Kanonbådskrigen]] (1807-14)<br />[[Treårskrigen|1. Slesvigske Krig]] (1848-51)<br />[[2. Slesvigske Krig]] (1864)<br />[[Golfkrigen|Operation Desert Shield]] (1990-91)<br />[[Krigen i Bosnien-Hercegovina|Operation Sharp Guard]] (1993-96)<br />[[Irakkrigen]] (2003)<br /> [[Operation Ocean Shield]] (2009-2016)
|årsdage                       = 
|dekorationer                  =
|battle_honours                = 
|opløst                        = 
<!-- Ledere -->
|leder1                        = [[Frederik 10.|Kong Frederik 10.]]
|leder1_label                  = Øverstbefalende
|leder2                        = [[General]] [[Flemming Lentfer]]<ref>{{cite web| url=https://www.forsvaret.dk/da/om-os/ledelse/ |title= Om os - Ledelse |website=forsvaret.dk |accessdate=8. februar 2022}}</ref>
|leder2_label                  = Forsvarschef 
|leder3                        = [[Kontreadmiral]] [[Henrik Ryberg]]<ref>https://www2.forsvaret.dk/omos/ledelse/Documents/Torben%20Mikkelsen_CV_DK_19062017.pdf</ref>
|leder3_label                  = [[Chefen for Søværnet|Chef for Søværnskommandoen]]
|kendte_ledere                 = [[Peder Skram]] (1503-1581)<br />[[Herluf Trolle]] (1516-1565)<br />[[Niels Juel]] (1629–1697)<br />[[Ivar Huitfeldt]] (1665-1710)<br />[[Peter Wessel Tordenskiold|Peter Tordenskiold]] (1690-1720)<br />[[Olfert Fischer]] (1747-1829)<br />[[Peter Willemoes]] (1783-1808)<br />[[Edouard Suenson]] (1805-1887)<br />[[A.H. Vedel|Aage Helgesen Vedel]] (1894-1981)
<!-- Insignier -->
|identifikationssymbol         = {{flagikon|Danmark|flåde|size=50px}}
|identifikationssymbol_label   = Orlogsflag og gøs
}}
'''Søværnet''' (også '''Søetaten''', '''Flåden''', '''Marinen''' eller '''Kongelige danske marine''') er den [[maritim]]e del af [[Forsvaret|det danske forsvar]]. Søværnet har ansvaret for det maritime forsvar af de [[Danmark|danske]], [[grønland]]ske og [[Færøerne|færøske]] områder samt for deltagelse med maritime enheder i internationale opgaver. Desuden har Søværnet ansvar for [[farvand]]sovervågning, [[søredning]], [[isbrydning]], [[forurening]]sbekæmpelse på havet m.m.
Danmark har i dag en meget moderne flåde, hvor størstedelen af enhederne er taget i brug efter den kolde krigs afslutning. Søværnet har relativt store skibe set i forhold til flådens størrelse og Danmarks geografiske udseende, og det har siden Den Kolde Krig ændret sig fra at være den strategiske partner i [[NATO]], der kontrollerede adgangen til Østersøen, til at være en flåde med en stor evne til at deltage i internationale operationer.

Danske skibe bærer præfikset ''KDM'' for ''Kongelige Danske Marine'', mens den engelske oversættelse er ''HDMS'' for ''Her/His Danish Majesty's Ship''.

== Historie ==
=== Vikingetiden – 1400-tallet ===
[[Fil:Nyboder 2005-01.jpg|thumb|right|[[Christian 4.]]'s [[Nyboder]]]]
Sammenligner man Danmarks kystlinje med landarealet, er der et forhold på 1:5,9 (mod f.eks. 1:921 for [[Holland]] og 1:493,2 for [[USA]],<ref>{{Cite web |url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/ |title=CIA World Factbook |access-date=17. februar 2010 |archive-date= 7. januar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190107021832/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/%20 |url-status=dead }}</ref> hvilket har været med til at give Danmark sin lange maritime tradition. Danmark – som geografisk område – har derfor været søfartsduelig tilbage til [[900]]-tallets [[viking]]er. Vikingerne havde små organiserede flåder, oftest baseret på enkelte eller få landsbyer der indgik i forsvarspagter, der ikke var ulige NATO's artikel 5-pagt. [[Snekke (skib)|Vikingeskibene]] var uudrustede lette fartøjer og kunne let transporteres fra landsby til landsby i forsvarspagter. Mest kendt er dog plyndringerne af byer i havområder samt skibe. I perioden efter vikingetiden og frem til begyndelsen af [[1400]]-tallet var flåden primært handelsskibe der blev udskrevet til krigstjeneste. [[Valdemar Sejr]] skulle under erobringen af [[Estland]] i [[1219]] således have rådet over mere end 1.000 skibe, der tilsammen medbragte 30.000 mand samt heste og forsyninger.

Der er optegnelser om en samlet dansk flåde så langt tilbage som til begyndelsen af [[1400]]-tallet. Dronning [[Margrete 1.]], der lige havde samlet [[Kalmarunionen]] (bestående af Danmark, [[Norge]], [[Sverige]], [[Island]], [[Færøerne]], [[Shetlandsøerne]], [[Orkneyøerne]] og dele af [[Finland]] og [[Tyskland]]), iværksatte opbygningen af en flåde til rigets beskyttelse mod – fortrinsvis – [[Hansestæderne]]. Før dette tidspunkt havde de enkelte [[adel]]ige nogle sporadiske flåder, men en samlet styrke fandtes ikke, hvilket betød at tidligere monarker var afhængige af deltagelse fra adelen. Dette var dog ikke altid var praktisk, da den enkelte monark typisk også havde fjender blandt egen adel. Dronning Margrethe lod skibene bygge og udruste som [[monark]]ens ejendom. Bemandingen blev overladt til de enkelte adelige, som lejlighedsvis indskrev bønder. Uddannelsen var på mesterlære-basis for såvel officerer (som fortrinsvis var adelige) som menige.

=== 1400-tallet – 1801 ===
I 1400-tallet – især under [[Kong Hans]] – stiger den danske handel og dermed transportbehovet. Havet var ideelt til dette og derfor steg ligeledes et behov for beskyttelse af danske handelsinteresser og monarkens [[suverænitet]]. Kong Hans er med udnævnelsen [[10. august]] [[1510]] af [[Henrik Krummedige]] som øverste kaptajn for alle søkaptajner krediteret for oprettelsen af en egentlig professionel flåde, hvor der anvendes fastansatte søfolk, frem for de indskrevne bønder. Søfolkene var mange gange småkriminelle, der blev tvunget ind i flåden og her fik en generel skibs- og tømrermæssig oplæring og skulle primært sørge for at sejle skibene. I kamp var våbenfolkene i langt de fleste tilfælde stadigvæk indskrevne bønder. I den forbindelse blev landet inddelt i et antal ''[[skipæn]]'', der dannede forbillede for de senere [[amt]]er, der hver især skulle stille en besætning til et skib. Det var også i denne tid at egentlige flådebaser blev anlagt. Disse skulle både bygge, vedligeholde og udruste kongens skibe, og der er optegnelser over den første flådebase, der var ''kongens flådeværft'' på [[Bremerholm (København)|Bremerholm]] (senere [[Gammelholm]]) fra år [[1500]].

Det var en af [[Frederik 2.|kong Frederik d. 2.]]’s første embedshandlinger, at beordre en betragtelig udvikling og udbygning af flåden. Både værftsfaciliteter og antallet af skibe voksede, ligesom der blev brugt ressourcer på at udvikle selve skibs- og våbendesign, uddannelse og maritim taktik. [[Sverige]], der på dette tidspunkt var blevet selvstændigt, lagde beslag på en stor del af [[Østersøen]] og truede dermed de danske handelsinteresser. I [[1568]] spærrede den danske flåde derfor [[Øresund]] og lagde dermed grundlaget for de [[Skånske Krig]]e (1675-1679), kun otte år efter afslutningen af [[Karl Gustav-krigene|2. store nordiske krig]] (1658-1660), hvor Danmark mistede [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]].

[[Christian 4.|Kong Christian d. 4.]] fortsatte sin faders stil og udbyggede i starten af [[1600]]-tallet flådens værksteder betragteligt. Desuden blev der i [[København]] anlagt et antal boliger til tjenestegørende i flåden; mest kendt er [[Nyboder]]. Under [[Cort Adeler]] og [[Niels Juel]] førtes flåden til sejr ved [[slaget i Køge Bugt]] i [[1677]]. I år [[1709]] begyndte Peter Jansen Wessel i flåden; manden, der senere blev adlet og kendt som [[Tordenskiold]], førte flåden til mange sejre, bl.a. i Marstrand og ved Dynekilden.

[[Fil:Dronning Juliane Marie.gif|thumb|right|[[Linjeskib]]et ''Juliane Marie'' (c. 1752)]]
General-Admiralløjtnant [[Ulrik Christian Gyldenløve, greve af Samsø|Ulrik Christian Gyldeløve]] blev i [[1701]] øverstkommanderende for den danske flåde. Han tog initiativ til en omfattende professionalisering af Søværnet, herunder oprettelsen af Søkadetakademiet, forgængeren for [[Søværnets Officersskole]], blev oprettet samme år, hvor [[Peter Wessel Tordenskiold|Tordenskjold]] var en af de første elever.

Han havde i [[1712]] held til under en operation at afbrænde 80 svenske skibe, hvilket var medvirkende til, at der i [[1720]] kom en afslutning på de store nordiske krige. Da der nu var fred i [[Skandinavien]] kunne flådens ressourcer bruges til andre formål, såsom konvojering af handelsskibe og besejling af danske kolonier i [[Afrika]] og [[Vestindien]]. Ydermere oprettedes en permanent dansk styrke i [[Middelhavet]], hvor udsendte orlogsskibe beskyttede danske handelsinteresser. Det var også i denne tid, hvor flåden begyndte at anvende farven [[Orlogsrød]] i sine splitflag. Den præcise årsag herfor er ukendt, men den mest udbredte opfattelse er, at det var for at minimere forveksling med [[Malteserordenens flag]]. I samme periode oprettede Danmark et neutralitetsforbund med Sverige, og under det dansk-norsk-svenske-neutralitetsforbund blomstrede handlen ad søvejene.

=== 1801 – 2. verdenskrig ===
[[Fil:Linjeskibet Skjold 1849.jpg|thumb|left|Linjeskibet Skjold (1849)]]
[[Storbritannien|Briterne]], der var presset af Frankrig i [[Napoleonskrigene]], tålte ikke den store danske handel under neutralt flag, idet briterne så denne handel som en del af finansieringen af [[Napoleon]]s krigsførelse, og i [[1801]] angreb en eskadre under ledelse af Admiral Sir [[Hyde Parker (1739–1807)|Hyde Parker]] en dansk forsvarslinie af blokskibe ved [[Slaget på Reden]]. [[Olfert Fischer]]s forsvarslinje stod slet ikke mål med det uventede angreb og måtte indgå våbenstilstand. Danmark formåede dog at holde sig ude af [[Napoleonskrigene]] i de følgende seks år. Men i [[1807]] gik briterne i land på [[Sjælland]] og foretog en belejring efterfulgt af [[Københavns bombardement]] (2. – 5. september), der siden skulle vise sig at blive første gang, hvor der anvendtes terrorbombardementer: Militær anvendelse af terror mod civile, med det formål at opnå en politisk effekt.<ref>{{cite book|title=Defying Napoleon: How Britain Bombarded Copenhagen and Seized the Danish Fleet in 1807|publisher=The History Press Ltd|edition=07 edition (13 Mar 2007)|isbn=978-0750942799}}</ref> Dette slag udløb af [[Christian 7.|Kong Christian d. 7.’s]] modstand mod at udlevere flåden til briterne, der ville "opbevare den sikkert" ind til Napoleonskrigenes afslutning; briterne var bange for at flåden ville falde i Napoleons hænder. Flåden blev herefter udleveret til briterne. I [[1814]] måtte Danmark afstå Norge til Sverige, og dermed ændrede landets størrelse – og således marinens opgaver og ressourcer – sig væsentligt.

Danmarks flåde blev langsomt genopbygget, men ingenlunde til det tidligere format. Ambitionerne var dog store, og de fjerne interesser i Afrika og Caribien blev plejet. Desuden foregik en verdensomspændende ekspedition, på korvetten ''Galathea'', i perioden [[1845]]-[[1847]].
I 1848 blev den nye flåde for første gang beordret udrustet til at deltage i det der senere blev til [[1. Slesvigske krig]]. Efter at [[Hæren]]s garnisoner i [[Kiel]] og [[Flensborg]] havde gjort oprør mod kongen, blev flåden sendt mod [[Als]], hvor den i stor udstrækning blev frem til [[1851]]. Derefter fulgte en periode, hvor marinen i modsætning til hæren gennemgik en teknologisk omstilling, og under [[2. Slesvigske Krig|krigen i 1864]], demonstrerede det helt moderne panserbatteri [[Panserbatteriet Rolf Krake|Rolf Krake]] god støtte til hæren i forsvaret af Dybbøl-stillingen. Efterfølgende forsøgte marinen at følge med i den tekniske udvikling, men måtte dog i en lang periode se de største bevillinger gå til hæren, især i forbindelse med udbygningen af [[Københavns befæstning]]. I årene op til [[1. verdenskrig]] skete dog en yderligere modernisering, blandt andet ved anskaffelse af [[Undervandsbåd|Ubåde]] (herunder 6 ubåde af [[Havmanden (ubådsklasse)|Havmandsklassen]]), og under denne konflikt var marinen fuldt ud i stand til at varetage sine opgaver i forbindelse med hævdelsen af den danske neutralitet.

I mellemkrigstiden blev den forsvaret og dermed også den danske flåde tillagt meget lav prioritet hos politikerne – i særdeleshed i perioden 1929-1942 under [[Thorvald Stauning]] – og Danmark havde derfor ved [[2. verdenskrig]]s udbrud og under besættelsen en meget lille flåde. Søværnet var efterfølgende i krise, og tilliden til militære og politiske chefer på et lavpunkt. Søværnet samarbejdede under besættelsen indtil [[1943]] med [[Tyskland|tyskerne]], ved bl.a. at stryge søminer på tværs af de danske bælter, af hensyn til den danske infrastruktur (færgeruter, etc.) efter politisk pres. Spændingerne mellem den tyske besættelsesmagt og det danske forsvar var dog voldsomme, og tog til i landet som helhed i 1942-1943, og den [[Besættelsen#Øgede spændinger|29. august 1943]] overfaldt tyske enheder de danske forsvarsstyrker ([[Operation Safari]]). Flådens chef, viceadmiral A. H. Vedel, havde i al hemmelighed overbragt følgende ordre til sine skibschefer: "Flåden må ikke falde i Nazi-Tysklands hænder. Skibscheferne skal derfor enten sænke deres skibe, eller flygte til nærmeste allierede eller neutrale havn." Det lykkedes enkelte enheder at sejle til [[Sverige]], hvor de kom til at indgå i [[Den Danske Flotille]]. Af de større skibe blev 32 sænket, 2 var ved Grønland, 4 nåede til Sverige, mens 14 faldt i tyskernes hænder. Af de små skibe nåede ni til Sverige, mens 50 faldt i tyskernes hænder. Tyskerne havde efterfølgende succes med at hæve og reparere 15 af de 32 større skibe, der blev sænket. I november 1943 tillod svenske myndigheder, at 500 danske soldater blev trænet i Sverige som politisoldater, og i efteråret 1944 blev dette tal løftet til 4.800, hvorved der formelt blev oprettet en dansk militær brigade i eksil.

=== Under den kolde krig ===
[[Fil:RDN mobile misbat.jpg|thumb|right|Et af Søværnets Mobile Missilbatterier (MOBA) m. [[Harpoon|Harpoon-missiler]] fra 1990'erne. {{Byline|Marinens Biblioteks Arkiv}}]]
Efter [[2. verdenskrig]] blev Danmark i 1949 medlem af [[NATO]] hvorefter flåden blev genopbygget, primært ved hjælp af [[våbenhjælpsprogrammet]], der var en militær pendant til [[Marshall-planen]], som fik midler fra [[USA]]. Men der blev endvidere indkøbt en række skibe af forskellig type i England, og et antal skibe fra den opløste tyske [[Kriegsmarine]] blev overført til Danmark (bl.a. motor[[torpedobåd]]e).

Under Den Kolde Krig blev den danske flåde opbygget og moderniseret, primært med henblik på at forsvare landet mod en invasion fra [[Warszawapagten]] og kontrollere de danske stræder. De typiske former for operationer for det danske søværn i en eventuel krigssituation var mineudlægning med såvel store minelæggere som f.eks. ''[[Falster-klassen]]'' (17[[Knob (fart)|kn]]/1.991[[Registerton|BRT]]) og kystminelæggere som ''[[Lindormen-klassen]]'' (14[[Knob (fart)|kn]]/577[[Registerton|BRT]]) for at spærre de danske sunde og bælter for østlige krigsskibe og angreb på en fjendtlig invasionsstyrke med mange, små hurtiggående fartøjer som torpedobåde af ''[[Søløven-klassen]]'' (54[[Knob (fart)|kn]]/158[[Registerton|BRT]]) og missiltorpedobåde af ''[[Willemoes-klassen]]'' (45[[Knob (fart)|kn]]/260[[Registerton|BRT]]). Samtidigt gik tjenesten i Nordatlanten (nu kun Grønland og Færøerne efter Islands løsrivelse i 1944) fra at være ren suverænitetshåndhævelse, til også at kunne deltage overvågningen af Warszawapagtens flådeaktiviteter og sporing af ubåde. Til dette blev der i 1962 indkøbt et antal [[Alouette III]]-helikoptere, som indledningsvis tilgik [[Flyvevåbnet]]s [[Eskadrille 722]], og senere blev overført til Søværnet ved oprettelsen af [[Søværnets Flyvetjeneste]] i 1977. I 1960 blev behovet for en lastvognsbaseret støtteenhed også erkendt og ''Søværnets Mobile Base'' (MOBA) blev oprettet. Indledningsvis som en ren genforsyningsenhed kaldet MOBA LOG, senere kom MOBA OBS til og gjorde enheden i stand til at understøtte helikopteroperationer og foretage og viderebringe radarbilleder og fra 1990'erne af havde MOBA [[Harpoon|Harpoon-missilbatterikapacitet]]. MOBA blev nedlagt i 2003. Desuden blev Danmarks efterretningsmæssige kompetencer styrket ved anvendelsen af [[undervandsbåd]]e og oprettelsen af [[Frømandskorpset]]. Flådestationerne [[Flådestation Frederikshavn|Frederikshavn]] og [[Flådestation Korsør|Korsør]] samt [[Langelandsfortet]] og [[Stevnsfortet]] blev opført for NATO-midler i 1950'erne.

=== Efter den kolde krig ===
[[Fil:F356 - PETO.jpg|thumb|right|[[F356 Peter Tordenskiold]]<br />''[[Niels Juel-klassen]]'']]
Efter [[Den Kolde Krig]]s ophør i [[1989]] gik Søværnet i retning af en mere mobil udrustning og med enheder, der kan operere langt væk fra Danmark i [[FN]]- og [[NATO]]-regi, hvilket blev effektueret da Søværnet markerede begyndelsen af Danmarks nye [[Udenrigspolitik|aktivistiske udenrigspolitik]] ved udsendelse af en korvet til Golfen. Som følge heraf blev bl.a. [[Flådestation Holmen]] der indeholdt [[Orlogsværftet]] og havde tjent som flådens hovedsæde siden 1500, nedlagt og de af flådens aktiviteter der fandtes her, blev fordelt på de to flådestationer i Frederikshavn og Korsør. Forsvarsforligene 1995-1999 og 2000-2004 medførte nogle kraftige ændringer på Søværnets opbygning og enheder.

=== Opbygning og enheder før forsvarsforliget 1995-1999 ===
* 1. Eskadre: Inspektionsskibseskadren (ISE) med fem inspektionsskibe (4 × [[Thetis-klassen]] og [[F340 Inspektionsskibet Beskytteren|Beskytteren]]) og tre inspektionskuttere (3 × [[Agdlek-klassen]]).
* 2. Eskadre: Fregateskadren (FGE) med to fregatter (2 × [[Peder Skram-klassen]]), tre korvetter (3 × [[Niels Juel-klassen]]), 14 standardfartøjer (14 × [[Flyvefisken-klassen]]), seks bevogtningsfartøjer (6 × [[Daphne-klassen]], udfaset i 1991).
* 3. Eskadre: Mineskibseskadren (MSE) med fire minelæggere (4 × [[Falster-klassen]]), to kabelminelæggere (2 × [[Lindormen-klassen]]) og syv minestrygere (7 × [[Sund-klassen]]).
* 4. Eskadre: Torpedobådseskadren (TBE) med 13 missiltorpedobåde (8 × [[Willemoes-klassen]] og 5 × [[Søløven-klassen]]), to flådetankfartøjer (2 × [[Faxe-klassen]]) og den mobile base MOBA.
* 5. Eskadre: Ubådseskadren (UBE) med 6 ubåde (3 × [[Tumleren-klassen]] og 2 × [[Narhvalen-klassen (ubåd)|Narhvalen-klassen]]) samt [[Frømandskorpset|Søværnets Frømandskorps]].

=== Opbygning og enheder efter forsvarsforliget 2000-2004 ===
[[Fil:SF300.jpg|thumb|right|[[P554 Makrelen]]<!--gl.stavemåde--> med [[MSF-klassen|fjernstyret drone]] på siden.]]
Forsvarsforliget 1995-1999 medførte bl.a. at ''Willemoes''-, ''Sund''- og ''Søløven''-klasserne udgik. Til gengæld skulle flåden påbegynde overvejelser om nye større fartøjer, der kunne bruges internationalt. Ved udsendelsen af Olfert Fischer i 1991 erkendtes det, at de danske enheder var for små til selvstændigt at kunne udsendes. 2000-2004 medførte derfor yderligere ændringer i Søværnets opbygning. bl.a. blev ''Beskytteren'' doneret til [[Estland]], MOBA-enhederne blev nedlagt sammen med resten af 4. eskadre. I forsvarsforliget var miljøskibene også overført fra [[Miljøministeriet]] til Søværnet, sammen med isbryderne fra [[Økonomi- og Erhvervsministeriet]]. Desuden eksisterede et antal enheder uden for eskadrestrukturen, bl.a. [[Kongeskibet Dannebrog (A540, 1932-)|Kongeskibet Dannebrog]]. Med oprettelsen af den nye struktur havde alle enheder et tilhørsforhold i en eskadre.

* 1. Eskadre: Fire inspektionsskibe (4 × [[Thetis-klassen]]), tre inspektionskuttere (3 × [[Agdlek-klassen]]) og tre isbrydere (2 × [[Danbjørn-klassen]] og [[A553 Thorbjørn|Thorbjørn]])
* 2. Eskadre: Tre korvetter (3 × [[Niels Juel-klassen]]), 14 standardfartøjer (14 × [[Flyvefisken-klassen]]), seks bevogtningsfartøjer (6 × [[Daphne-klassen]], udfaset i 1991) og det nyoprettede Mobile Logistiskepunkt (MLOG), der var afløseren for MOBA.
* 3. Eskadre: Fire minelæggere (4 × [[Falster-klassen]]), to kabelminelæggere (2 × [[Lindormen-klassen]]), miljøfartøjer (2 × [[Supply-klassen]], 2 × [[Seatruck-klassen]], 2 × [[Miljø-klassen]] og 3 × [[miljøpram]]me) samt [[Kongeskibet Dannebrog (A540, 1932-)|Dannebrog]].
* 5. Eskadre: Ubådseskadren (UBE) med 6 ubåde (3 × [[Tumleren-klassen]], 2 × [[Narhvalen-klassen (ubåd)|Narhvalen-klassen]] og [[S325 Kronborg|Kronborg]]) samt [[Frømandskorpset|Søværnets Frømandskorps]].

== Søværnets organisation ==
Ved forsvarsforliget 2005-2009 skete der nok en omorganisering af Søværnet. Bl.a. blev eskadrestrukturen nu lavet om, således at der kun er to eskadrer, hvor skibene nu inddeles efter opgavetype og ikke skibsklassificering. Desuden blev minelægningskapaciteten og ubådsvåbnet, samt bevogtningsfartøjerne udfaset. En egentlig projektering og konstruktion af store skibe til internationalt brug, blev ligeledes igangsat. Frømandskorpset blev ved lukningen af 5. Eskadre en selvstændig enhed under ''Søværnets Operative Kommando''. Ved forsvarsforliget 2010-2014 blev Søværnets helikoptertjeneste lukket og helikopterne blev overført til Flyvevåbnet. Søværnet består i dag af Marinestaben (tidligere SOK), hvis chef er kontreadmiral samt en række myndigheder og enheder der er underlagt Marinestaben:

* Tre [[eskadre]]r; 1., 2. og 3. eskadre
* To [[#Flådestationerne|flådestationer]]; [[Korsør]] og [[Frederikshavn]] samt et antal [[#Marinestationerne|marinestationer]]
* [[Søværnets Overvågningsenhed]] (SOE)
* [[#Søværnets Frømandskorps|Søværnets Frømandskorps]]
* [[#Søværnets skolestruktur|Søværnets skolestruktur]] med tre hovedskoler og fem specialskolekurser
* [[#Søværnets Taktiske stab|Søværnets Taktiske Stab (STS)]]

=== Marinestaben ===
{{Uddybende|Marinestaben}}

Ledelsen af Søværnet foregår fra [[Marinestaben]] der er en del af [[Værnsfælles Forsvarskommando]]. Marinestaben er placeret på [[Flyvestation Karup]] sammen med Joint Rescue Coordination Center (JRCC), hvor sidstnævnte er placeret i restaurerede lokaler i bunker 1137. Endvidere er Lyngby Radio samplaceret og underlagt Marinestaben i samme lokaliteter. Marinestaben har ansvaret for farvandsovervågning, eftersøgnings- og redningstjeneste, isrydning, overvågning af havmiljø og bekæmpelse af forurening. Løsningen af opgaverne sker i samarbejde med [[politiet]], [[Danmarks kommuner|kommunerne]], [[Søfartsstyrelsen]], [[Farvandsvæsenet]], [[Beredskabsstyrelsen]], [[Marinehjemmeværnet]], [[Danmarks Meteorologiske Institut]] og [[SKAT]].

Marinestaben afløste den [[1. oktober]] [[2014]] [[Søværnets Operative Kommando]], forkortet SOK. SOK som blev oprettet i [[1961]] og var placeret i bydelen [[Brabrand]] i Århus. Kommandoen var Søværnets operative hovedkvarter. Med forsvarsforliget i 2018 blev det besluttet endnu engang at ændre myndighedens navn, og ved årsskiftet 2018/2019 skiftede Marinestaben navn til Søværnskommandoen.

=== Eskadrerne ===
{{Uddybende|1. Eskadre|2. Eskadre}}
Det nutidige søværn er opdelt i tre eskadrer:
* 1. Eskadre (1ESK), der administrativt er hjemmehørende på [[Flådestation Frederikshavn]], varetager løsningen af alle nationale opgaver som det maritime forsvar af de [[Danmark|danske]], [[grønland]]ske og [[Færøerne|færøske]] områder samt [[farvand]]sovervågning, [[søredning]], [[isbrydning]], [[forurening]]sbekæmpelse på havet m.m.
* 2. Eskadre (2ESK), der er administrativt hjemmehørende på [[Flådestation Korsør|Korsør]], varetager løsningen af Søværnets internationale engagementer (f.eks. [[Golfkrigen]], [[Irakkrigen]]) og deltagelse i internationale stående flådestyrker.
* 3. Eskadre (3ESK) Kystredningstjenesten mm.<ref>{{Cite web |url=https://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/sovarnet/organisation/3Eskadre/Pages/Om3Eskadre.aspx |title=Arkiveret kopi |access-date=17. juli 2019 |archive-date=17. juli 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190717084602/https://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/sovarnet/organisation/3Eskadre/Pages/Om3Eskadre.aspx |url-status=bot: unknown }}</ref>

Virkelighedens søværn opererer dog knap så adskilt, og således kan enheder fra 1. Eskadre deltage i internationale opgaver, ligesom enheder fra 2. Eskadre deltager i løsningen af opgaver i hjemlige farvande.

=== Søværnets Taktiske stab ===
{{Uddybende|Søværnets Taktiske Stab}}

Søværnets Taktiske Stab (STS) eller Danish [[Task group|Task Group]] (DATG), oprettet januar [[2001]], er en operativ enhed, som har til formål at uddanne og træne maritime styrker i fred, krise og krig. STS blev oprettet for at øge Danmarks kompetencer og materielstatus ved deltagelse i internationale flådeoperationer. Ved flere tilfælde har STS haft kommandoen over sådanne operationer, f.eks. i forbindelse med antipirat-operationerne i farvandene ud for det nordøstlige Afrika.

=== Søværnets Frømandskorps ===
[[Fil:US Navy 090219-N-6278K-024 - VBSS assigned to the Dutch flexible support ship HDMS Absalon (L 16) boards USS Vella Gulf (CG 72).jpg|thumb|right|[[Frømandskorpset|Søværnets Frømandskorps]] under boardingøvelse]]
{{Uddybende|Frømandskorpset}}

Søværnets Frømandskorps (FKP) er en specialstyrkeenhed der er uddannet til at varetage særligt krævende opgave på og under vandet, samt i kystnære landområder. Hovedopgaven er [[rekognoscering]], men opgaver som angreb på fjendtlige skibe, [[sabotage]]aktioner på faste installationer og egentlige kampopgaver forekommer også. Herudover udgør frømandskorpset sammen med [[Politiets Aktionsstyrke]] Danmarks [[antiterror]]beredskab, ligesom korpset støtter [[Politiet|det øvrige politi]] med opklaring af kriminalsager, der kræver højt specialiseret [[dykning]]. Tilsvarende ydes også assistance til [[miljømyndigheder]] m.v., der kan have nytte af korpsets færdigheder, f.eks. når undervandsinstallationer skal inspiceres.

=== Slædepatruljen SIRIUS ===
{{Uddybende|Sirius-patruljen}}

Slædepatruljen SIRIUS er Søværnets hundeslædepatrulje på [[Grønland]]. Sirius-patruljen er Danmarks militære tilstedeværelse på Nordøstgrønland, hvor de i vinterhalvåret patruljerer det enorme område med [[hundeslæde]]r om sommeren på fjordene med kutter. De har hovedbase på [[Daneborg]] (7418N 2014W) på sydsiden af [[Wollaston Forland]] i Nordøstgrønland. Administrativt er Sirius-patruljen underlagt [[Søværnets Operative Kommando]] og operativt [[Arktisk Kommando]].

=== Søværnets skolestruktur ===
[[Fil:Royal Danish Naval Academy.jpg|thumb|right|[[Søværnets Officersskole]]]]
[[Søværnets Skole]] (SSK) er underlagt [[Marinestaben]], består af et antal kompetencecentre og er placeret ved [[Bangsbostrand|Bangsbo]] i Frederikshavn.

* [[Center for Taktik]] (TAC) på Flådestation Frederikshavn
* [[Center for Våben]] (VBC) på [[Sjællands Odde]]
* [[Center for Teknik]] (TEC) på [[Marinestation København]]
* [[Center for Skibssikkerhed]] (SIC) i Hvims i Nordjylland
* [[Center for Dykning]] (DYC) på Marinestation København
* [[Center for Sergent- og Maritim Uddannelse]] (SMC) ved Bangsbo i Frederikshavn

[[Søværnets Officersskole]] (SOS) er placeret på Marinestation København i [[København]] og er organisatorisk placeret under [[Forsvarsakademiet]].

=== De maritime operative logistiske støtteenheder (OPLOG) ===
{{uddybende|OPLOG}}
I forbindelse med at man i [[Forsvaret]] oprettede det fælles ''Værksted Danmark'', der har til formål at gøre arbejdsgangen fra enhederne til de servicerende værksteder mere smidig, blev der i Søværnet oprettet to OPLOG's.
Disse OPLOG's skal være indgangsvinklen fra de servicerede enheder til de servicerende enheder.
OPLOG's kan desuden udsende underafdelinger OPLOG TEAM's, der kan yde specifik støtte ved f.eks. udsendelse af enheder til NATO-styrker. Der er to permanente OPLOG's: [[Søværnets Operative Logistiske Støttecenter Frederikshavn|OPLOG FRH]], der har til huse på [[Flådestation Frederikshavn]] og [[Søværnets Operative Logistiske Støttecenter Korsør|OPLOG KOR]], der har til huse på [[Flådestation Korsør]].

=== Flådestationerne ===
[[Fil:Naval Base Frederikshavn.jpg|thumb|right|[[Flådestation Frederikshavn]]]]
{{uddybende|Flådestation Frederikshavn|Flådestation Korsør}}
Det er [[flådestation]]ernes (FLS) opgave at yde logistisk støtte til Søværnets skibe via [[OPLOG|OPLOG'erne]], hvilket vil sige udruste, vedligeholde og reparere de enheder, som har [[militærbase|base]] i [[Korsør]] eller [[Frederikshavn]]. Derudover ydes der støtte til andre militære og [[civil]]e myndigheder, samt til allierede enheder.

Støtten ydes primært inden for flådestationens geografiske støtteområde, der for [[Flådestation Korsør]] omfatter [[Sjælland]], [[Fyn]], [[Bornholm]] samt de omliggende farvande og for [[Flådestation Frederikshavn]], [[Jylland]], [[Grønland]] og [[Færøerne]]. Desuden ydes der støtte til de danske enheder, som deltager i internationale operationer såvel i fredstid og kriseperioder som i krig.

=== Marinestationerne ===
Søværnet råder over et antal [[marinestation]]er (MAS) forskellige steder i Danmark. Størst og mest kendt er [[Marinestation København]] (del af den tidligere Flådestation Holmen) på [[Holmen]] i [[København]] samt [[Marinestation Kongsøre]] der er [[Frømandskorpset]]s [[garnison]]. Desuden har Søværnet marinestationer i [[Esbjerg]], på [[Møn]], i [[Århus]] og ved [[Lyngsbæk]].

=== Søværnets Overvågningsenhed ===
[[Søværnets Overvågningsenhed]] (SOE) er en overordnet enhed der har ansvaret for [[Maritimt overvågningscenter Nord|Maritimt overvågningscenter]] (MOC), som er placeret i [[Pikkerbakken]] ved [[Frederikshavn]]. Derudover hører marineudkigsstationerne Føllesbjerg og [[Hellebæk]] samt kystudkigsstationerne [[Drogden]], [[Hammerodde Fyr|Hammer Odde]], [[Kegnæs]], [[Røsnæs]] og [[Skagen]]. Tidligere var overvågningscentrene benævnt marinedistrikter og havde status som selvstændige niveau III myndigheder. Fra den 1. januar 2011 blev de to tilbageværende marinedistrikter nedlagt og blev omlagt til overvågningscentre direkte underlagt SOK.<ref>[http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/2010-12-10-MOC.aspx Forsvaret: Marinedistrikterne skifter navn]</ref> Fra den 1. november 2016 blev Maritimt overvågningscenter syd (MOCS) på Bornholm nedlagt.<ref>{{Cite web|author=forsvaret.dk|title=De to maritime overvågningscentre er nu samlet i ét|url=http://www2.forsvaret.dk/nyheder/overige_nyheder/Pages/Detomaritimeovervaagningscentreernusamletieet.aspx|date=1. november 2016|access-date= 6. december 2016|archive-date=20. december 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20161220072904/http://www2.forsvaret.dk/nyheder/overige_nyheder/Pages/Detomaritimeovervaagningscentreernusamletieet.aspx|url-status=dead}}</ref> Derudover hører [[VTS Storebælt]] og [[VTS Øresund]] også under SOE. Det forventes også at [[VTS Femern]] som bliver etableret i forbindelse med [[Femern Bælt-forbindelsen]] bliver underlagt SOE.<ref>{{Cite web |url=http://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/sovarnet/organisation/soevaernets-overvaagning/Pages/Soevaernets-Overvaagningsenhed.aspx |title=forsvaret.dk: Søværnets Overvågningsenhed |access-date=10. juli 2016 |archive-date= 3. juli 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160703033704/http://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/sovarnet/organisation/soevaernets-overvaagning/Pages/Soevaernets-Overvaagningsenhed.aspx |url-status=dead }}</ref>

Enheden har til opgave at overvåge og identificere skibstrafikken i danske farvande og sikre at danske såvel som internationale love og regler overholdes, samt holde et vågent øje med udenlandske orlogsfartøjer der passerer igennem danske farvand. Ved udførelsen af disse opgaver skaber de to maritime centre et sammenhængende billede af skibstrafikken i hele Danmark som de sender til operationscenteret i [[Værnsfælles Forsvarskommando]] således at man har et komplet billede at sejladsen i danske farvande.

Til at støtte denne overvågning har de maritime overvågningscentre altid et antal [[patruljefartøj]]er af [[Diana-klassen]] samt fartøjer fra [[Marinehjemmeværnet]] til rådighed samt et antal bemandede og fjernstyrede udkigsstationer og en lang række kystradarstationer til rådighed.

I forbindelse med forsvarsforliget 2013-2017 besluttedes det at nedlægge de to overvågningscentre og afhænde faciliteterne.<ref>[http://www.bornholm.nu/?Id=46169 bornholm.nu Lukker marinebase på Bornholm]</ref>

== Personel i Søværnet ==
=== Officersgruppen ===

{| style="border:1px solid #8888aa; background-color:#f7f8ff; padding:5px; font-size:95%; margin: 0px 12px 12px 0px;"
{{NATO gradsbetegenelse og gradsbetegn/OF/Blank}}
{{NATO-mariners gradstegn og gradsbetegnelse/OF/Danmark}}
|- bgcolor="#6B8E23" align ="center"
|'''Forkortelser'''
|colspan=1|
|colspan=1|AM
|colspan=1|VA
|colspan=1|KA
|colspan=1|FA
|colspan=1|KD
|colspan=1|KK
|colspan=1|OK
|colspan=1|KL
|colspan=1|PL
|colspan=1|LT
|colspan = 5|
|}

=== Sergent- og konstabelgruppen ===
{| style="border:1px solid #8888aa; background-color:#f7f8ff; padding:5px; font-size:95%; margin: 0px 12px 12px 0px;"
|- style="background:#CCCCCC"
|align="center"| '''NATO-kode'''
|align="center"| '''OR-9'''
|align="center"| '''OR-8'''
|align="center"| '''OR-7'''
|align="center"| '''OR-6'''
|align="center"| '''OR-5'''
|align="center"| '''OR-4'''
|align="center"| '''OR-3'''
|align="center"| '''OR-2'''
|align="center"| '''OR-1'''
|- style="background:white"
|align="center"| [[Distinktion]]
|align="center"| [[Fil:Rank insignia of chefsergent of the Royal Danish Navy.svg|50px]]
|align="center"| [[Fil:Rank insignia of seniorsergent of the Royal Danish Navy.svg|50px]]
|align="center"| [[Fil:Rank insignia of oversergent of the Royal Danish Navy.svg|50px]]
|align="center"| ''Findes ikke''
|align="center"| [[Fil:Rank insignia of sergent of the Royal Danish Navy.svg|50px]]
|align="center"| [[Fil:Rank insignia of korporal of the Royal Danish Navy.svg|50px]]
|align="center"| [[Fil:Rank insignia of marinespecialist of the Royal Danish Navy.svg|50px]]
|align="center"| [[Fil:Rank insignia of marineoverkonstabel of the Royal Danish Navy.svg|50px]]
|align="center"| [[Fil:Rank insignia of marinekonstabel of the Royal Danish Navy.svg|50px]]
|- style="background:white"
|align="center"| Dansk rang
|align="center"| [[Chefsergent]]
|align="center"| [[Seniorsergent]]
|align="center"| [[Oversergent]]
|aligh="center"| ''Findes ikke''
|align="center"| [[Sergent]]
|align="center"| [[Korporal]]
|align="center"| [[Konstabel|Marinespecialist]]
|align="center"| [[Konstabel|Marineoverkonstabel]]
|align="center"| [[Konstabel|Marinekonstabel]]<br />[[Menig|Marineelev]]
|- style="background:#6B8E23"
|align="center"| '''Forkortelser'''
|align="center"| CSG
|align="center"| SSG
|align="center"| OS
|aligh="center"| ''Findes ikke''
|align="center"| SG
|align="center"| KP
|align="center"| MSPC
|align="center"| MOKS
|align="center"| MAKS<br />MAEL
|}

== Søværnets enheder ==
{{Uddybende|Søværnets enheder}}
[[Fil:Absalon - 20090416.jpg|thumb|right|[[F341 Absalon]]]]
Søværnet råder for tiden over 12 større enheder ([[deplacement]] > 1.500 [[Kilogram|t(m)]]), 4 medium-størrelse enheder (1.500 [[Kilogram|t(m)]] > [[deplacement]] > 500 [[Kilogram|t(m)]]) og 38 mindre enheder (500 [[Kilogram|t(m)]] > [[deplacement]]) samt et større antal [[gummibåd]]e, observationsfartøjer o.l.

Skibsinventaret er grundlæggende efter en engelsk udtrykt tese ''newer but fewer'': Færre men nyere enheder. Mange af fartøjsklasserne er da i dag også relativt nye: [[Absalon-klassen]] fra 2004-2004, [[Thetis-klassen]] fra 1991-1994. De nu oplagte korvetter af [[Niels Juel-klassen]] (1978-1980) erstattes af nye fregatter af [[Iver Huitfeldt-klassen]], der er under konstruktion og to af tre inspektionskuttere af [[Agdlek-klassen]] (1973) er blevet erstattet af nye inspektionsfartøjer af [[Knud Rasmussen-klassen]] (2005).

=== Luftfartøjer ===
{{Uddybende|Eskadrille 723}}
[[Fil:Danish Navy Lynx with 50cal.jpg|thumb|right|En af Søværnets Westland Lynx m. tungt maskingevær 2007]]
Den 1. januar 2011 overgik [[Søværnets Helikoptertjeneste]] (tidligere ''Søværnets Flyvetjeneste'') til [[Flyvevåbnet]] under Eskadrille 723. Eskadrillen råder over og opererer otte maritime [[Westland Lynx|Westland Lynx Mk.90B]] helikoptere, der afløste [[Alouette III]] i 1980. Lynx'en er primært udstationeret på de danske [[inspektionsskib]]e, som patruljerer i [[Nordatlanten]], hvor den bruges til isrekognoscering, farvandsovervågning, fiskeriinspektion og søredning. Ud over to helikoptere, som permanent er udstationeret i Nordatlanten, (en ved [[Grønland]] og en ved [[Færøerne]]), er der en helikopter på vagt på [[Flyvestation Karup]] døgnet rundt, ligesom Lynx'erne deltager i observationsrollen under maritime øvelser og internationale operationer. Oprindeligt leveredes otte helikoptere som Mk.80-versioner, men tre af disse er gået tabt ved styrt. Efterfølgende blev der indkøbt tre embargo-ramte helikoptere, der skulle have været leveret til [[Argentina]] af typen Mk.23. I dage er alle disse helikoptere opdateret til Mk.90B.

== Internationale engagementer efter 2. verdenskrig ==
{{Intereng_Søværnet}}

== Noter ==
{{Reflist|2}}

== Litteratur ==

* Jørgen H. Barfod, ''Flådens fødsel – Tiden før 1533'', 1990, Marinehistoriske skrifter nr. 22, {{ISBN|87-87720-08-6}}
* Jørgen H. Barfod, ''Christian 3.s flåde – Den danske flådes historie 1533-1588'', 1995, Marinehistoriske skrifter nr. 25, {{ISBN|87-00-24526-7}}.
* Niels M. Probst, ''Christian 4.s flåde – Den danske flådes historie 1588-1660'', 1996, Marinehistoriske skrifter nr. 26, {{ISBN|87-00-28586-2}}.
* Jørgen H. Barfod, ''Niels Juels flåde – Den danske flådes historie 1660-1720'', 1997, Marinehistoriske skrifter nr. 26, {{ISBN|87-00-30226-0}}
* Ole Lisberg Jensen, ''I skyggen af Tyskland – Den danske flådes historie 1864-1920'', Marinehistoriske skrifter nr. 31, 2005, {{ISBN|87-87720-16-7}}.
* Bindene for perioden 1720-1864 mangler stadig at udkomme. I stedet henvises til:
** H.G. Garde, ''Den dansk-norske Sømagts Historie 1700-1814'', Schubothes Forlag, 1852.
** Ole L. Frantzen, ''Truslen fra Øst. Dansk-norsk flåde-politik 1769-1807'', 1980, Marinehistoriske skrifter nr. 16, {{ISBN|87-87720-01-9}}
* For perioden efter 1920 henvises til:
** af Søren Nørby & Jakob Seerup, ''Den danske flåde 1850-1943'', Lindhardt og Ringhof, {{ISBN|978-87-614-0481-7}}
** Gunnar Olsen, ''Flådens skibe og fartøjer 1945-1995'', 1998, Marinehistoriske skrifter nr. 28, {{ISBN|87-87720-13-2}}
* R. Steen Steensen (red.), ''Flåden'', 2 bind, Martins Forlag, 1974. {{ISBN|87-566-0007-0}}. ''Den danske flådes historie'' udgivet af [[Orlogsmuseet]] i serien ''Marinehistoriske skrifter'':

== Eksterne henvisninger ==

* [https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/download/34338/66405 Jørgen H. Barfod: "Den danske orlogsflåde før 1560" (''Historisk Tidsskrift'', Bind 16. række, 3; 1994; s. 261-270)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150610231709/https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/download/34338/66405 |date=10. juni 2015 }}
* [http://books.google.dk/books?id=9a8MAAAAYAAJ&printsec=frontcover&dq=Efterrentninger+om+den+danske+og+norske+s%C3%B8emagt&hl=da&sa=X&ei=Wr7PUp-lJsfm7AbLwICwBw&ved=0CDMQ6AEwAA#v=onepage&q=Efterrentninger%20om%20den%20danske%20og%20norske%20s%C3%B8emagt&f=false H.G. Garde: ''Efterrentninger om den danske og norske søemagt''; Første Bind; Kjøbenhavn 1832; Andet Bind; Kjøbenhavn 1833]
* [http://books.google.dk/books?id=DMMMAAAAYAAJ&printsec=frontcover&dq=editions:8Z3t76o1aIQC&hl=da&sa=X&ei=977PUr7LNbGS7AbDmYGQAw&ved=0CC8Q6AEwAA#v=onepage&q&f=false H.G. Garde: ''Efterrentninger om den danske og norske søemagt''; Tredie Bind; Kjøbenhavn 1833]
* [http://books.google.dk/books?id=jdsMAAAAYAAJ&printsec=frontcover&hl=da#v=onepage&q&f=false H.G. Garde: ''Efterrentninger om den danske og norske søemagt''; Fjerde Bind; Kjøbenhavn 1835]
* [http://books.googleusercontent.com/books/content?req=AKW5QacUD8F2ClLPpRnS6cLzRwxDM2VobaKkJEUrQwPT0z_oD0ylJ0TO7foq8nKKolwaGGd6D7hK95HHbkHZW5NXi4Rf1I_S4BPMYeP1edjsrBXNGWI2wuVdJKVeUHbQeyuR9rfRWWGao4Du0kvzLCV2GQ8c8jU--ChHAzchdDhuGx7OOZ0eZIBi2PWwEzCz6oBH6hkaJJhFhOb0gEep87Bf8hyaOpmms881opHijMtn-pqdXVTTN0h5eAlu4iq22h5IjxF4BgAgsMNAOVLmn2lIfl0cMREYxg H.G. Garde: ''Den dansk-norske Sömagts Historie 1700-1814''; Kjöbenhavn 1852]
* [https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/viewFile/35204/67609 H.G. Garde: "Bidrag til Sømagtens Historie 1814—48" (''Historisk Tidsskrift'', Bind 3. række, 5 (1866); s. 165-216)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140110100556/https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/viewFile/35204/67609 |date=10. januar 2014 }}
* [https://ia600505.us.archive.org/18/items/frakongfrederikd00lind/frakongfrederikd00lind.pdf H.D. Lind: Fra Kong Frederik den andens Tid: Bidrag til den dansk-norske Sømagts Historie 1559-1588; København 1902]
* [http://www.forsvaret.dk/SOK Søværnets officielle hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080921174452/http://forsvaret.dk/sok/ |date=21. september 2008 }}
* [http://www.navalhistory.dk/Danish/Historien/Historien.htm Flåden i kamp: Danmarks flådes historie]
* [http://foto.fak.dk/fotoweb/ Marinens Biblioteks Digitale Fotoarkiv] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080522201926/http://foto.fak.dk/fotoweb/ |date=22. maj 2008 }}
* [http://koldkrig-online.dk/forsvaret/soevaernet/ Søværnet under den kolde krig]
{{Commonskat|Royal Danish Navy}}

{{Søværnet}}
{{Danmarks Militær}}

[[Kategori:Søværnet| ]]