Ordblindhed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ordblindhed eller dysleksi[1] er karakteriseret ved vanskeligheder med at lære at læse og med varierende sprogforståelse trods normal eller over-gennemsnitlig intelligens.[2][3] Det omfatter vanskeligheder ved sproglydopmærksomhed, sproglydafkodning, arbejdshastighed, retskrivning, arbejdshukommelse, sprogfærdigheder og sproglig forståelse eller ordmobilisering.[4][5]

Dysleksi er den hyppigst forekommende indlæringsvanskelighed.[6] Det forventes, at dysleksi påvirker 5-10 % af en given befolkning, tiltrods for at der ikke findes præcise undersøgelser derom.[7][8][9] Nogle anser dysleksi som forskellig fra læsevanskeligheder, der har andre årsager, så som ikke-neurologiske problemer med hørelse eller syn, eller mangelfuld læseundervisning.[10] Der er tre forslåede kognitive undertyper af dysleksi (auditiv, visuel og opmærksomhed), til trods for at individuelle tilfælde af dysleksi bedre kan forklares med specifikke bagvedliggende neuropsykologiske underskud (fx attention deficit hyperactivity disorder) og samforekomster af indlæringsvanskeligheder som dyskalkuli og dysgrafi.[11][12] Til trods for at det opfattes som en sproglig indlæringsvanskelighed, så påvirker det også de sproglige udtryksfærdigheder.[13]

Veluddannede voksne dyslektikere har gode sammenhængende læsefærdigheder, men der er en tendens til, at de læser langsommere end ikke dyslektikere og præsterer dårligere i nonsense word reading (en måling af fonologiske evner) og stavning.[14] Dysleksi er ikke en intellektuel indlæringsvanskelighed, da dysleksi og intelligens ingen sammenhæng har.[15]

Ordet ordblindhed[redigér | redigér wikikode]

Ordet ordblindhed blev lanceret i en doktorafhandling af øjenlægen Henning Buhl Skydsgaard, som påviste ordblindhedens arvelighed. Andre vil dog afvise at ordblindhed er arveligt, idet årsagen er at finde i mangelfuld eller forkert indlæring. Betegnelsen ordblind kan give et misvisende billede, idet der antydes at dette er en sygelig tilstand.

Det fonematiske princip[redigér | redigér wikikode]

Kernen i dysleksi er vanskeligheder med det fonematiske princip, som er det grundlæggende i vores alfabetiske skriftsystem. Det fonematiske princip er, at hvert bogstav – i princippet – svarer til en lyd. Er man ordblind/dyslektiker, har man vanskeligheder med at sammenholde lyd og bogstaver på en systematisk måde.

Ordblindetest[redigér | redigér wikikode]

Undervisningsministeriet har udviklet en ny ordblindetest[16], som kan bruges fra 3. klasse i grundskolen til de videregående uddannelser. Den nye test er lavet for at sikker en ensartet identifikation af ordblindhed både på tværs af kommunegrænser og uddannelser.

Testen har tre forskellige opgavetyper, stavemåden, lyder som et ord og ordforrådtjek[17]

Hjælpemidler[redigér | redigér wikikode]

Langt de fleste ordblinde kan via den rigtige undervisning lære at læse og skrive. Der findes i dag flere kompenserende it-hjælpemidler og løsninger til online oplæsning, der alle kan læse teksten op vha. talesyntese. En række af it-hjælpemidler kan give den ordblinde ordforslag, mens vedkommende skriver.

Smartphones har i dag gjort det muligt for stort set alle, at få forskellige hjælpemidler som app's til diktering, ordforslag og oplæsning[18], med alle steder. Hvis man skal bruge hjælpmidler til lange tekster og opgaveskrivning, findes forskellige programmer til computer og Mac, der kan hjælpe den ordblinde[19].

En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Epinion [20] har tillige påvist, at en stor del af de unge ordblinde i Danmark har gavn af lydbøger i forbindelse med deres ungdomsuddannelse. Alle ordblinde i Danmark kan få fri adgang til over 20.000 lydbogstitler via NotaNationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Den begavede dyslektiker, Ronald D. Davis, Forlaget Klim, 2006
  • Henning Buhl Skydsgaard: Den konstitutionelle Dyslexi. København: Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 1942.
  • Ingvar Lundberg og Thorleiv Høien: 'Dysleksi', 2005
  • 'Voksne Ordblinde', en antologi fra Dansk Videnscenter for ordblindhed, Dansk Psykologisk Forlag 2005
  • 'Ordblindhed – en vejledning for forældre.' Dansk Videnscenter for Ordblindhed/Specialpædagogisk Forlag, 1998

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Er ifølge Nudansk Ordbog et sammensat ord fra græsk. dys betyder mangelfuld, mens leksis betyder ord eller tale.
  2. Silverman, Linda Kreger (2000). "The Two-Edged Sword of Compensation: How the Gifted Cope with Learning Disabilities". in Kay, Kiesa. Uniquely Gifted: Identifying and Meeting the Needs of the Twice-exceptional Student. Avocus. pp. 153–9. ISBN 978-1-890765-04-0. 
  3. Dyslexia Information Page. National Institute of Neurological Disorders and Stroke. 12 May 2010. Hentet 5 July 2010. 
  4. Bishop, D (March 2009). "Genes, cognition, and communication: insights from neurodevelopmental disorders.". Annals of the New York Academy of Sciences 1156(1): 1-18. Hentet 11 February 2015. 
  5. Eicher, John (November 2013). "Imaging-genetics in dyslexia: connecting risk genetic variants to brain neuroimaging and ultimately to reading impairments". Molecular Genetics and Metabolism 110(3): 201-212. Hentet 11 February 2015. 
  6. Handler, S. M.; Fierson, W. M.; Section On, Ophthalmology; Council on Children with Disabilities; American Academy Of, Ophthalmology; American Association for Pediatric Ophthalmology Strabismus; American Association of Certified Orthoptists (March 2011). "Learning disabilities, dyslexia, and vision". Pediatrics 127 (3): e818–56. doi:10.1542/peds.2010-3670. PMID 21357342. 
  7. McCandliss BD, Noble KG (2003). "The development of reading impairment: a cognitive neuroscience model". Ment Retard Dev Disabil Res Rev 9 (3): 196–204. doi:10.1002/mrdd.10080. PMID 12953299. 
  8. Czepita D, Lodygowska E (2006). "[Role of the organ of vision in the course of developmental dyslexia]" (på Polish). Klin Oczna 108 (1–3): 110–3. PMID 16883955. 
  9. Birsh, Judith R. (2005). "Research and reading disability". in Judith R. Birsh. Multisensory Teaching of Basic Language Skills. Baltimore, Maryland: Paul H. Brookes Publishing. s. 8. ISBN 978-1-55766-676-5. OCLC 234335596. 
  10. Stoodley, CJ (December 2008). "Implicit learning in control, dyslexic, and garden-variety poor readers.". Annals The New York Academy of Sciences: 173–183. doi:10.1196/annals.1416.003. Hentet 6 February 2015. 
  11. Ahissar, Merav (November 2007). "Dyslexia and the anchoring-deficit hypothesis". Trends in Cognitive Sciences 11 (11): 458–65. doi:10.1016/j.tics.2007.08.015. PMID 17983834. 
  12. Chung, K. K.; Ho, C. S.; Chan, D. W.; Tsang, S. M.; Lee, S. H. (February 2010). "Cognitive profiles of Chinese adolescents with dyslexia". Dyslexia 16 (1): 2–23. doi:10.1002/dys.392. PMID 19544588. 
  13. Handler, S. M.; Fierson, W. M.; Section On, Ophthalmology; Council on Children with Disabilities; American Academy Of, Ophthalmology; American Association for Pediatric Ophthalmology Strabismus; American Association of Certified Orthoptists (March 2011). "Learning disabilities, dyslexia, and vision". Pediatrics 127 (3): e818–56. doi:10.1542/peds.2010-3670. PMID 21357342. 
  14. "Literacy development in successful men and women with dyslexia". Annals of Dyslexia 40 (1): 311–346. 1998. 
  15. Ferrer E, Shaywitz BA, Holahan JM, Marchione K, Shaywitz SE (January 2010). "Uncoupling of reading and IQ over time: empirical evidence for a definition of dyslexia". Psychol Sci 21 (1): 93–101. doi:10.1177/0956797609354084. PMID 20424029. 
  16. Link til selve ordblindetesten, ikke adgang for alle
  17. Artikel omkring ordblindetesten og de forskellige opgavetyper.
  18. En artikel omkring app's som hjælpemidler til ordblinde med læse- staveproblemer.
  19. Artikel om hjælpemidler til ordblinde, med læse- og staveproblemer.
  20. http://www.nota.nu/sites/default/files/Nota_Epinion_2011.pdf

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]