Diskussion:Selvlysende

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Definition[rediger kildetekst]

@Drlectin: Jeg har personligt altid tænkt på selvlysende som fosforescerende, men jeg kan se, at begrebet åbenbart bruges på flere forskellige måder. Jeg har derfor lavet omdirigeringen om til en flertydig side. Hvad synes du? --Inc (diskussion) 29. jan 2021, 22:56 (CET)

@Inc: Jeg er uenig, Begrebet selvlysende er ikke flertydigt. Der en kun én betydning: At et objekt udsender lys som stammer fra objektet selv (dvs. ikke fra refleksion eller refraktion). At lysudsendelsen kan have forskellige kemiske eller fysiske årsager, gør ikke begrebet flertydigt. Jeg foreslår omskrivning til en artikel som (kort) forklarer de mulige årsager, hver med et link til en {{Uddybende}} artikel. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 12. dec. 2021, 21:21 (CET)[svar]
NB. Jeg ser nu at oversigtsartiklen findes allerede. Hvorfor ikke bare genetablere den omdirigering fra "Selvlysende" til Luminescens som fandtes fra 2005 til januar i år? Artiklen Luminescens opremser mange flere typer lysudsendelse end hvad nævnes her. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 12. dec. 2021, 21:51 (CET)[svar]
NB nr. 2: ... inkl. Bioluminescens som Bruger:Drlectin først ændrede omdirigeringen til. Jeg synes at den oprindelige omdirigering er mest korrekt. Fra den kan man komme til artikler om alle typer luminescens (i det omfang de er skrevet). Problemet med en flertydigside er at man helst ikke må linke til den, da den forventes at henvise til forskellige emner som ikke har noget til fælles. Men man kan have behov til at linke til "selvlysende" fra f.eks. artikler om lys eller optik hvor det er uden betydning hvad der forårsager at et objekt udsender lys, og så har man et problem hvis begrebet "Selvlysende" er markeret som flertydig - hvad det efter min mening ikke er. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 12. dec. 2021, 22:02 (CET)[svar]
@Dipsacus fullonum: Du har ret i, at en genopretning af omdirigeringen nok er den simpleste løsning. Jeg var heller ikke oprindeligt opmærksom på artiklen om Luminescens. Men er "selvlysende" virkelig det samme? Ordbogen - kildehenvisning nr. 1 - har en mere begrænset definition.
Fx hører til luminescens bl.a. triboluminescens, hvor et materiale lyser kort op, når det brækkes. Det kendes fra lim og hårde pastiller, så er de selvlysende?
Angående Alhazen linker den godt nok til Selvlysende, men kun fordi den kalder lyskilder for "selvlysende objekter". Ville du kalde en glødepære eller Solen for selvlysende? De tæller i øvrigt heller ikke som luminescente, da de lyser vha. varmestråling.
Derfor vil jeg mene, at "selvlysende" er et meget løst dansk ord, der ikke har nogen streng faglig definition. --Inc (diskussion) 13. dec. 2021, 22:38 (CET)[svar]
@Inc: Tja. Normalt ville jeg kalde glødepærer og solen for "lysende" uden "selv". Alhazen skrev så vidt jeg ved på arabisk, så der er nok gået nuancer tabt når indholdet først er beskrevet på engelsk Wikipedia (sandsynligvis uden brug af originalen) og dernæst videreoversat til dansk. For artiklen Alhazen foreslår jeg at fjerne linket. Det forbedrer ikke artiklen, og hvis man følger det, vil man ikke få uddybet noget med relation til artiklen. (Sidebemærkning: I det hele indeholder artiklen Alhazen, ligesom mange andre artikler, alt for mange fuldstændig ligegyldige links. For eksempel: Der er fundet nogle bøger i Paris i 1834. Hvorfor er der linket til bynavn og årstal? De linkede artikler fortæller ikke yderligere om Alhazens genfundne bøger, så der er ingen nytte i at følge dem mht. oplysninger om Alhazen.)
Vedrørende ordbogen: Den Danske Ordbog er en deskriptiv ordbog, i modsætning til en normativ ordbog. Men her er beskrivelsen efter min opfattelse åbenlyst forkert idet der for eksempel er masser af eksempler på at dyr og andre levende organismer, som udsender lys, kaldes selvlysende.
Min personlige opfattelse er at "selvlysende" og "lysende" grundlæggende begtyder det samme, men at "selvlysende" bruges om objekter af en type hvor det er usædvanligt eller ikke normalt forventet at de lyser. Således er solen og glødepærer "lysende", men ikke "selvlysende" fordi det er sædvanligt at sole og glødepærer lyser. Lysdioder er også i min sprogbrug "lysende", men ikke "selvlysende" fordi det er normalt eller forventelig at de kan lyse. Det er således ikke afgørende for mig om det er varmestråling eller for eksempel elektroluminiscens. Fosforescerende ting som maling og legetøj er efter min opfattelse i kategorien "selvlysende" fordi maling og legetøj oftest ikke udsender lys, og ikke specielt fordi lyset skyldes fosforescens.
Triboluminescens er normalt så kortvarigt at man subjektiv set ikke vil betragte den genstand, som udsender lyset, som værende "lysende", men vil snarere sige at der kommer et "lysglimt". Derfor vil jeg normalt ikke kalde pastiller eller selvlukkende konvolutter som åbnes for selvlysende. Lyset skal være vedvarende over en vis periode, før jeg bruger betegnelsen.
Min opfattelse er der nok kan være forskellige opfattelse af hvad "selvlysende" præcist betyder, men ordet betyder ikke flere ting som er grundlæggende forskellige, og som det ville være ulogisk at behandle i samme artikel, og det er derfor ikke flertydigt i Wikipedia-forstand. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 14. dec. 2021, 04:36 (CET)[svar]