Alhazen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Alhazen
Hazan.png
Alhazen
(Ibn al-Haytham)
Personlig information
Født 965Rediger på Wikidata
BasraRediger på Wikidata
Død 1039, 1040Rediger på Wikidata
KairoRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Astronom, astrolog, fysiker, matematiker, opfinder, skribent, filosof, ingeniørRediger på Wikidata
Elever Al-Mubashshir ibn FātikRediger på Wikidata
Kendte værker OptikkenRediger på Wikidata
Påvirket af AristotelesRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Abu-Ali al-Hasan ibn al-Haytham (latin: Alhazen; født 1. juli 965 i Basra, død 3. marts 1040 i Kairo) var en arabisk astronom, fysiker og matematiker.

Al-Haytham var en pionér indenfor optik, ingeniørvidenskab og astronomi. Han gjorde studier af det menneskelige øje og synssansen, han skrev om lysbrydning, især lysets brydning i atmosfæren, og forklarede blandt andet hvorfor, solen og månen virker større lige over horisonten. Han forklarede hvordan linser virker, og eksperimenterede med parabolspejle. Han forklarede lysets brydning ved overgangen til et tættere medium. Han diskuterede problemet med regnbuen, men uden at komme frem til en holdbar forklaring.

Liv og virke[redigér | redigér wikikode]

Lidt er kendt om Alhazens liv,[1] men det var tidlig en række legender om ham i omløb, og de fandt vej ind i senere vestlige biografier.

Han virkede i Kairo i hoffet til al-Hakim, hvor han foreslog gennem andre et projekt for regulering af Nilens oversvømmelser - men projektet blev afvist af kaliffen. I følge legenden skal han enten have holdt tilbageslaget hemmeligt for ikke at nedkalde al-Hakims vrede over sig, eller skal have spillet sindssyg for at kunne blive fritaget fra administrative opgaver - i den hensigt at kunne vi mere af sin tid til videnskabelige sysler - og der efter kunne han vi sig fuldt og helt til sine forskningsinteresser ved det af al-Hakim grundlagte Visdommens hus. Så, efter al-Hakims død i 1021, skal han i følge legenden være blevet rask fra sin simulerede sindslidelse på "underfuld vis".

I sine talrige matematiske værker beskæftigede han sig med talteori og geometri.

På grundlag af Ibn Sahl udviklede og videreførte han også Ptolemaios' teorier om lysbrydning og lysreflektion; særlig vigtig var hans udvikling af erkendelsen af den betydning hvælvede glasoverflader havde for optisk forstørrelse. Med denne erkendelse lavede han "læsesten" af glas. Dermed regnes han som opfinderen af forstørrelsesglasset, og inspirerede sandsynligvis ved sine skrifter Roger Bacon, som opfandt briller.

Han udførte også farveblandings- og camera obscura-eksperimenter.

Hans hovedværk er syvbindsværket Optik (Kitab al-Manazir), skrevet mellem 1015 og 1021, og senere oversat til latin i slutningen af 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet. Værket fik stor betydning gennem middelalderen og renæssancen og påvirkede senere blandt andre Roger Bacon og Johannes Kepler. Arbejder af al-Haitham om geometri blev genfundet i Bibliothèque nationale de France i Paris i 1834. Andre manuskripter er bevarede i Leiden og i Bodleian-biblioteket i Oxford.

Optik er formodentlig det første værk i historien, som bruger en videnskabelig metode. I antikken troede man, at sandheden nås gennem logisk ræsonnement alene; eksperimenter blev brugt til demonstrationer. Al-Haitham anvendte derimod eksperimenter til at teste sine teorier. Fx anvendte han eksperimenter for at bevise, at Aristoteles havde ret i sin teori om, at syn skyldtes, at øjet modtog lys fra den sete genstand og ikke, at øjet udsendte stråler, som Euklid af Alexandria og Ptolemaios havde hævdet.

Værker[redigér | redigér wikikode]

  • Kitab-al-Manazir 1021. (latinsk oversættelse: Opticae Thesaurus, eller senere som De aspectibus 1572).
  • Al-Shukūk ‛alā Batlamyūs. (Tvivl vedrørende Ptolemaios)
  • Om verdens oppbygning (Kitab fi hai at al alam, latin: Liber de mundo et coelo, motibus planetarum etc.)
  • Model for de syv planeters bevægelser
  • Om Mælkevejen

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Sabra, A. I., ed. The Optics of Ibn al-Haytham, Books I-II-III: On Direct Vision. The Arabic text, edited and with Introduction, Arabic-Latin Glossaries and Concordance Tables, Kuwait: National Council for Culture, Arts and Letters (1983) (engelsk)
  • Sabra, A. I., ed. The Optics of Ibn al-Haytham. Edition of the Arabic Text of Books IV-V: On Reflection and Images Seen by Reflection. 2 vols, Kuwait: The National Council for Culture, Arts and Letters (2002) (engelsk)
  • Sabra, A. I., trans. The Optics of Ibn al-Haytham. Books I-II-III: On Direct Vision. English Translation and Commentary. 2 vols, Studies of the Warburg Institute, vol. 40, London: The Warburg Institute, University of London, (1989) ISBN 0-85481-072-2 (engelsk)
  • Smith, A. Mark, ed. Alhacen on the Principles of Reflection: A Critical Edition, with English Translation and Commentary, of Books 4 and 5 of Alhacen's De Aspectibus, the Medieval Latin version of Ibn-al-Haytham's Kitāb al-Manāzir, 2 vols, Transactions of the American Philosophical Society (Philadelphia: American Philosophical Soc.) 96 (2–3), (2006) ISBN 0-87169-962-1 (engelsk)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Roshdi Rashed: «Ibn Al-Haytham (Alhazen).» I: Helaine Selin (utg.): Encyclopedia of the History of Science, Technology and Medicine in Non-Western Cultures. Kluwer/Springer 2008.
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]