Spring til indhold

Taras Sjevtjenko

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Taras Sjevtsjenko)
Taras Sjevtjenko
april 1859
Personlig information
PseudonymТ. Ш.,
К. Дармограй,
Кобзарь Дармограй Rediger på Wikidata
Kæle/øgenavnКобзар, Пророк Rediger på Wikidata
FødtТарас Григорьев сын Шевченко Rediger på Wikidata
9. marts 1814 Rediger på Wikidata
Moryntsi, Ukraine Rediger på Wikidata
Dåbsdato28. februar 1814 Rediger på Wikidata
Død10. marts 1861 (47 år) Rediger på Wikidata
Sankt Petersborg, Rusland Rediger på Wikidata
DødsårsagAscites Rediger på Wikidata
GravstedTjernetja hora Rediger på Wikidata
FarSjevtsjenko Hryhorij Ivanovytsj Rediger på Wikidata
MorKaterina Bojko Rediger på Wikidata
SøskendeJaryna Hryhorivna Bojko,
Kateryna Hryhorivna Krasytska,
Josyp Hryhorovytj Sjevtjenko,
Mykyta Hryhorovytj Sjevtjenko Rediger på Wikidata
ÆgtefælleBlev aldrig gift Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet kejserlige kunstakademi (1838-1844) Rediger på Wikidata
Elev afJan Rustem Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, prosaist, etnograf, dramatiker, forfatter, antropolog, kunstner, filosof, digter Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverSkt. Vladimirs kejserlige universitet i Kijev Rediger på Wikidata
Kendte værkerKobzar Rediger på Wikidata
BevægelseRomantikken Rediger på Wikidata
Fængslet iSankt Petersborg Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Taras Hryhorovytj Sjevtjenko (ukrainsk: Тарас Григорович Шевченко tr. Taras Hryhorovytj Sjevtjenko; født 9. marts 1814 i landsbyen Morintsy, Zvenigorodskij ujezd (nu Tjerkasy oblast), Kijev guvernement, Det Russiske Kejserrige, død 10. marts 1861 i Sankt Petersburg) var en ukrainsk digter, kunstner og humanist. Han anses af mange som Ukraines nationalskjald.

Sjevtjenko var søn af en livegen bonde og voksede op i nød, men hans kunstneriske anlæg gjorde, at godsejeren Engelhart lagde mærke til ham og tog ham med på sine rejser. I Petersburg blev han, gennem den russiske digter Vasilij Sjukovskijs (russisk: Василий Андреевич Жуковский) indgriben, frikøbt fra livegenskabet og han studerede ved kunstakademiet under Karl Brjullov (russisk: Карл Павлович Брюллов). Sjevtjenko blev i 1847 arresteret i Kijev for sin deltagelse i det slavofile politiske samfund Kyril og Metodius' broderskab. Han blev dømt til soldatertjeneste i Orenburg, og senere i fæstningen Novopetrovsk på den anden side af Det Kaspiske Hav. Han blev først i 1857 fri fra den brutale forvisning, men hans helbred var allerede da ødelagt. Han døde fire år senere, og blev begravet i byen Kaniv ved floden Dnepr.

Sjevtjenkos digtning afspejler hans egen og hans lands ulykkelige historie, og præges af human idealisme. På folkelig vis besang han Ukraines idylliske natur, det tidligere frie kosakliv og samtidens sociale elendighed. Hans største episke værk, Hajdamaki (1841) behandler det kosakiske bondeoprør ved Dnepr i 1768.

Han er specielt kendt for sine poetiske fortællinger, hvor ulykkelige kvindeskæbner besynges, f.eks. Katerina og Najmytsjka ("Tjenestepigen"), og for sine kunstnerisk omarbejdede folkefortællinger, f.eks. Rusalka ("Floden") og Poppelen (med "Lenore"-motivet i en anden form).

Der står en bronzebuste i Østre Anlæg af kunstneren Sergej Boguslavskij til minde om ham.[1]

Sjevtjenkos Folkevise findes på dansk i Thor Langes "Fra Rusland: Skildringer og Stemninger" (1882).

Taras Sjevtjenko, selvportræt 1840


  1. ^ "Københavns Kommune: Mindesmærke for Ukraines nationaldigter". Arkiveret fra originalen 23. februar 2014. Hentet 6. marts 2014.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]