Dnepr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dnepr
Dnieper 32.03650E 46.60888N.jpg
Dneprs udmunding i Sortehavet nordvest for Krim
Udspring Valdajhøjene i Rusland
55°52′0″N, 33°43′0″E
Udspringets højde 220 m.o.h.
Afvandingsareal 504.300 km²
Afvandingsområde Rusland Rusland
Hviderusland Hviderusland
Ukraine Ukraine
Flodens længde 2.201 km
Middelvandføring 1.670 m³/s
Målested: Kherson
Udmunding Sortehavet, Dnepr-deltaet
46°30′0″N, 32°20′0″E
Udmundingshøjde 0 m.o.h.
Bifloder Venstre bifloder:
Sozj, Desna, Trubizj, Sula, Psel, Vorskla, Samara, Kinska
Højre bifloder:
Druts, Berezina, Bjarezina, Pripjat, Teteriv, Irpin, Ros, Tjasmin, Bazavluk, Ingulets
Dnipro Basin River Town International.png
Kort over Dneprs løb.
v · d · r

Dnepr (også kendt som Dnjepr) (russisk: Днепр, tr. Dnepr; ukrainsk: Дніпро, tr. Dnipro; hviderussisk: Дняпро, tr. Dnjapro), der udspringer Smolensk i Rusland, strømmer gennem Rusland, Hviderusland og Ukraine og udmunder i Sortehavet. Dnepr er den længste flod i Ukraine og Hviderusland og den tredje længste flod i Europa. Den samlede længde ligger mellem 2145 km}[1] og 2201 km[2][3][4][5] og har et afvandingsareal på 504.000 km². Floden er kendt for sine dæmninger og vandkraftværker. Dnepr er en vigtig vandvej for økonomien i Ukraine og er forbundet via Dnepr-Bug kanalen til andre vandveje i Europa.

I oldtiden, blev floden kendt af grækerne som Borysthenes og var en del af Ravvejen. Arheimar, goternes hovedstad, lå i følge Hervararsaga ved Dnepr.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Afbildning af Dnepr-floden (kendt som Borysthenes) på en oldgræsk mønt fra Pontic Olbia, 4.-3. århundrede f.v.t.
Dnepr i Kherson, Ukraine.
Dnepr i Krementjuk, Ukraine.
Dnepr i Dorogobúzj, Rusland, før 1917.

Navnet Dnepr stammer fra sarmatiske Danu apara dansk: ~ floden på den anden side.[6] fra det skythiske Danu april (Dānapr) ifølge V. Abaev, ekspert på Scytho-sarmatiske sprog. Navnet Dnestr (Dniester) derimod er kombination af skythiske Danu (flod) og det gamle thrakiske navn Ister for Dnestr.[7]

I de tre lande floden løber igennem er navnet det samme, men udtales forskelligt:

Floden er nævnt af den antikke græske historiker Herodot i det 5. århundrede f.v.t. og af Strabon som Borysthenes (Βορυσθένης). De sene græske og romerske forfattere kaldte det Δάναπρις Danapris og Danaper, dana er oldpersisk og betyder "flod"; navnet er afledt af det sarmatiske Danu apara "floden på den anden side".[6] Dens gamle Østslaviske navn, der anvendes i Kijevriget var Slavuta eller Slavutych, hunnerne kaldte floden Var,[8] og bulgarerne Buri-Chai. Navnet på Krim Tatar var Ozu.[9]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Dnepr er 2145 km[1] lang, 485 km i Rusland, 700 km i Hviderusland[1] og 1095 km i Ukraine, og har et afvandinsareal på 504.000 km², 289.000 km² i Ukraine[10] og 118.360 km² i Hviderusland.[1]

Dnepr udspringer i en lille sump (Akseninskij mokh) på sydskråningerne af Valdajhøjene i det centrale Rusland 220 moh.[10] 115 km af flodens løb danner grænse mellem Hviderusland og Ukraine. Dneprs flodmunding har historisk været omstridt og allerede i 1300-tallet oprettede genovesere en koloni på stedet og byggede senere den stærke fæstning Otjakov.

Komarin, der ligger ved Dnepr i Homel voblast er det sydligste punkt i Hviderusland.[11]

Bifloder til Dnepr[redigér | redigér wikikode]

Dnepr har op til 32.000 bifloder, hvoraf 89 er bifloder er mere end 100 km lange,[12] De vigtigste er:

h = højre biflod; v = venstre biflod

Ud over de nævnte bifloder er der mange mindre bifloder, som Lybid (h) i Kijev området, der passerer vest for centrum, og vat drivkraft til et større antal vandmøller.

Vandressourcerne i Dnepr udgør omkring 80% af alle vandresourcer i Ukraine.[12]

Strømfald[redigér | redigér wikikode]

Dneprs strømfald var en del af væringernes handelsrute til Miklagård (det nuværende Istanbul), første gang nævnt i Nestorkrøniken. Ruten blev sandsynligvis etableret i slutningen af 700-tallet og tidlige 800-tal og fik stor betydning fra 900-tallet og ind i den første tredjedel af 1000-tallet. På Dnepr måtte væringerne trække deres både udenom syv strømfald, hvor de skulle være på vagt for petjeneginomader.

Langs denne midterste strøm af Dnjepr var der ni store strømfald (nogle kilder opgiver et mindre antal), der blokerede næsten hele bredden af floden og omkring 30-40 mindre strømfald, der kun blokerede en del af floden samt omkring 60 øer og holme.

Efter Dnepr vandkraftværk blev bygget i 1932, blev både strømfaldene og øerne oversvømmet af Dneprreservoiret.

Besejling[redigér | redigér wikikode]

Næsten 1.990 km af floden er sejlbar, til byen Dorogobuzj i Smolensk oblast.[12] Dnepr er central for transport og økonomi i Ukraine. Flodens reservoirer er udstyret med store sluser, der tillader skibe på op til 270 x 18 m så langt at besejle havnen i Kijev og dermed skabe en vigtig transportkorridor. Floden besejles af passagerskibe. Krydstogter på floderne Donau og Dnepr har været en voksende turistattraktion i de seneste årtier.

Opstrøms fra Kijev, modtager Dnepr vand fra Pripjat, der er forbindelse til Dnepr-Bug kanalen, forbindelsen til Bug-floden. Historisk skabte kanalen sammenhæng med de vesteuropæiske vandveje, men en opdæmning uden sluse nær byen Brest har afbrudt den internationale vandvej. Dårlige politiske relationer mellem Vesteuropa og Hviderusland betyder, at der er ringe sandsynlighed for genåbning vandvejen i den nærmeste fremtid.[13]

Besejlingen af Dnepr afbrydes hvert år is om vinteren og alvorlige vinterstorme.

Netværket af vandveje[redigér | redigér wikikode]

Via Dnepr-Bug kanalen, som den polske konge Stanislav Poniatovski lod anlægge, er der forbindelse fra Pripjat via Vestlige Bug til Wisła, og dermed Østersøen. Dnepr-Wisła vandvejen stod færdig i 1848 og var en af de vigtigste transportveje fra Sydøsteuropa og Lilleasien mod nord. I de senere år er kanalens betydning mindsket.

Oginskio kanalsystemet er en forbindelse til det litauiske flodsystem, Nemunas og Pregolja. Kanalen blev færdiggjort i 1804, men er nu i meget dårlig forfatning og ikke sejlbar.

Ikke sejlbare kanaler[redigér | redigér wikikode]

Andre kanaler, der grener af fra Dnepr, bidrager til vandforsyningen til Ukraine, herunder Dnepr-Donbass kanalen, Dnepr-Krivoy Rog kanalen samt den over 400 km lange Nord Krim Kanal, der er afgørende for vandforsyningen til Krim.[14]

Reservoirer/vandkraftværker[redigér | redigér wikikode]

På Dnepr er der anlagt seks store reservoirer - listet nedstrøms er det:

Navn Inviet Kapacitet
i MW
Areal
i km²
Volumen
i km³
Kijevreservoiret 1964 235,5 922 3,73
Kanivreservoiret 1978 444 675 2,63
Krementjukreservoiret 1961 686,4 2252 13,52
Dniprodzerzjinskreservoiret 1964 352 567 2,45
Dniprovska HES-reservoiret 1932 1529,6 410 1,1
Kakhovskereservoiret 1955 351 2155 18,2

Sluser[redigér | redigér wikikode]

Der er opført seks sluser i tæt forbindelse med reservoirererne, som giver mulighed for udnyttelse af Dnepr som transportvej. Disse er; nedstrøms, Wyschhoroder slusen (170 m lang, løftehøjde 5 m), Kanewer slusen (270 m lang), Krementschuker slusen (270 m lang, løftehøjde 16 m), Dneprodserschynsker slusen (270 m lang, løftehøjde 13 m), Zaporozhye sluse (den gamle tre-kammersluse, der hver er 120 m lange, eller den nye enkammersluse, 290 m lang, 36 m løftehøjde) og Kachowkaer slusen (270 m lang, 15 m løftehøjde).

Byer[redigér | redigér wikikode]

Større byer ved Dnepr-floden er Smolensk, Orsja, Magiljou, Kijev, Tjerkasi, Krementjuk, DDnipropetrovsk, [Zaporizjzja]], Nikopol og Kherson. Nord for Kijev, 20 km fra Dnepr, ved Pripjat ligger Tjernobyl, der er berygtet i hele verden for atomkatastrofen i april 1986.

Broer[redigér | redigér wikikode]

Dnepr krydser mange store broer, især i byerne der ligger ved floden.

Billeder[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 Main Geographic Characteristics of the Republic of Belarus. Main characteristics of the largest rivers of Belarus. Data of the Ministry of Natural Resources and Environmental Protection of the Republic of Belarus.. 2011. Hentet 27 September 2013. 
  2. Zastavnyi, F.D. Physical Geography of Ukraine. Rivers of Ukraine. Dnieper. Kiev: "Forum", 2000
  3. Masliak, P., Shyshchenko, P. Geography of Ukraine. Kiev: "Zodiak-eko", 1998
  4. Website about Dnieper
  5. Mishyna, Liliana. Hydrographic research of Dnieper river. Derzhhidrohrafiya.
  6. 6,0 6,1 Mallory, J.P. and Victor H. Mair. The Tarim Mummies: Ancient China and the Mystery of the Earliest Peoples from the West. London: Thames and Hudson, 2000. p. 106
  7. Абаев В. И. Осетинский язык и фольклор (Ossetian language and folklore). Moscow: Publishing house of Soviet Academy of Sciences, 1949. P. 236
  8. Jordanes, Getica 269.
  9. crh:Özü özeni
  10. 10,0 10,1 Kubiyovych, Volodymyr; Ivan Teslia. "Dnieper River". Encyclopedia of Ukraine. Hentet January 19, 2007. 
  11. Main Geographic Characteristics of the Republic of Belarus. Coordinates of the extreme points of the state frontier. The Scientific and Production State Republican Unitary Enterprise “National Cadastre Agency” of the State Property Committee of the Republic of Belarus. 2011. Hentet 20 September 2013. 
  12. 12,0 12,1 12,2 Splendid Dnieper. There is no straighter river. Ukrinform. 4 July 2015
  13. NoorderSoft Waterways Database (Websted ikke længere tilgængeligt)
  14. BBC: Russia fears Crimea water shortage as supply drops, hentet 28. april 2015(Engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]