The Flaming Lips

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
The Flaming Lips
Flaming Lips smog Coyne Scurlock.jpg
Information
Oprindelse Oklahoma City, Oklahoma, United States
Genre(r) Eksperimenterende rock
Psykedelisk Pop
Psykedelisk rock
Aktive år 1983 - nuværende
Pladeselskab Warner Brothers Records
Hjemmeside Officiel webside
Medlemmer
Wayne Coyne
Michael Ivins
Steven Drozd
Kliph Scurlock
Tidligere medlemmer
Mark Coyne
Dave Kostka
Richard English
Jonathan Donahue
Nathan Roberts
John Mooneyham
Ronald Jones

The Flaming Lips (dannet i Oklahoma City, Oklahoma i 1983) er et amerikansk band, der spiller eksperimenterende rock, og som har haft en af de mest surrealistiske og skødesløse karrierer inden for popmusikken. Et syrligt tyggegummiband med lige så stor kærlighed for sukkersøde melodier som for bidende lydoverfald etablerede dem som ægte originaler. De er også anerkendt for deres avancerede live-shows med bl.a. kostumer, balloner, dukker, kompliceret lysshow, gigantiske hænder, og store mængder konfetti. Ikke at forglemme forsangeren Wayne Coyne's store plastik-boble, som han lader publikum bære med ham indeni.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Begyndelsen og de tidlige år[redigér | redigér wikikode]

Stifteren, Wayne Coyne, stjal angiveligt en samling musikinstrumenter fra en kirke og hvervede derefter hans bror Mark Coyne og bassisten Michael Ivins til at starte et band. Bandet fik deres debut på en transvestit-club under navnet the Flaming Lips. (Æren for dette navn tilfalder lejlighedsvis enten en pornofilm, en uklar narkotika episode eller en drøm hvor en vild Jomfru Maria kysser på Wayne på bagsædet af hans bil.) Efter en endeløs stribe af trommeslagere, rekrutterede de Richard English inden de udgav deres debut album The Flaming Lips, som udkom på grøn vinyl i 1985 på deres eget pladeselskab Lovely Sorts of Death.

Da Mark Coyne forlod bandet for at blive gift, fik Wayne fuld kontrol over gruppen. Han var nu både lead guitarist, primær sangskriver og forsanger. Trioen fortsatte, og udgav i 1986 Hear It Is, efterfulgt et år senere af Oh My Gawd!!!...The Flaming Lips. Mens de tourede som support for the Butthole Surfers, blev de venner med koncertarrangøren Jonathan Donahue under en jam session med hans repræsentive band Mercury Rev, og han blev gruppen lydtekniker.

Pladekontrakt med Warner Bros.[redigér | redigér wikikode]

Efter at have optaget den svære Telepathic Surgery, forlod Richard English bandet. Efter at have ansat Nathan Roberts som trommeslager, adopterede Jonathan Donahue navnet Dingus og blev et fultidsmedlem af bandet. Han mixede pladen In a Priest Driven Ambulance fra 1990 samtidig med at han indspillede Mercury Rev's roste debut Yerself Is Steam. Efter et par håbefulde opkald til Warner Bros. skrev bandet kontrakt, og i 1992 blev deres længe ventede store pladeselskabs-debut Hit to Death in Future Head udgivet uden den store kommercielle opmærksomhed. Jonathan Donahue valgte derefter at fokusere alt hans tid på Mercury Rev, og derefter forlod Nathan Roberts også bandet.

Med en ny guitarist Ronald Jones og en ny trommeslager Steven Drozd færdiggjorde de den sublime Transmissions from the Satellite Heart fra 1993, hvilket de fulgte op på ved at toure nationen i en Ryder truck. I starten blev albummet ikke lagt mærke til, men næsten et år efter dets udgivelse blev singlen "She Don't Use Jelly" et spirende hit, og til alles, og ikke mindst deres egen overraskelse, befandt de sig nu på top 40 listerne. De udnyttede fuldt ud deres "15 minutters berømmelse" ved at dukke op overalt fra MTV's årlige Spring Break udsendelse over en koncert turne med Candlebox til en mindeværdig playback optræden i teenage sæbeoperaen Beverly Hills 90210, hvor Steve Sanders (Ian Ziering) ytrede de udødelige ord: "You know, I've never been a big fan of alternative music, but these guys rocked the house!"

Efter udgivelsen af et limited edition udvalg af løse ender og demoer i 1994 med titlen Providing Needles For Your Balloons, vendte the Lips tilbage i 1995 med Clouds Taste Like Metallic, en meget moden og anderledes samling sange, fremhævet af singler som "Bad Days" (Også hørt i filmen Batman Forever), "This Here Giraffe" og "Brainville". Til trods for inkluderingen af usædvanligt melodiske "Psychiatric Explorations of the Fetus with Needles," "Christmas at the Zoo" (rygtes for at være under overvejelse til inkludering i kommende John Tesh plade), og den storslåede "Guy Who Got a Headache and Accidentally Saves the World," svigter albummet alligevel at leve op til den kommercielle succes som Transmissions from the Satellite Heart fik. Og nu var bandet igen degraderet til kultstatus.

En turbulent tid[redigér | redigér wikikode]

I 1996 blev der vendt op og ned på the Lip's verden. Først forsvandt Ronald Jones ud på en spirituel oddyssé, som han aldrig vendte tilbage fra. Derefter blev Steven Drozd's hånd næsten ambuteret af unødvendigt, efter at han påstod, at han var blevet bidt af en edderkop. (Det viste sig senere at være mærker efter hans heroinmisbrug) Omkring på samme tid blev Michael Ivins offer for en bizar hit-and-run ulykke, da et hjul fløj af en anden bil og ramte hans egen, så han blev fanget indeni. Ironisk nok var Wayne Coyne i gang med hans seneste lyd-påfund – at dirigere et orkester bestående af 40 biler, alle sammen med deres kasettebånd spillende noget specielt komponeret musik på samme tid. Den ide fremprovokorende idéen om hans mulige psykiske kollaps. "Jeg ville prøve at fortælle folk hvad det var jeg lavede, og fandt så ud af, at jeg ikke kunne forklare det særligt godt," forklarede Wayne senere om projektet, der blev døbt "Parkeringspladseksperimentet." "Plus, jeg havde et sår på den ene side af min tunge den uge, og det fik mig til at snakke ret underligt. Jeg er sikker på, de troede jeg var helt retarderet."

Året 1997 vendte The Flaming Lips (som forblev en trio, og valgte ikke at prøve på at erstatte Ronald Jones) tilbage til studiet, for at optage et album som, ifølge Wayne Coyne, ville blive "så anderledes og spændende at det enten vil gøre os millionærer eller ruinere os." Kort sagt blev Zaireeka fra 1997 et betagende og vildt eksperimentalt set indeholdende 4 disks designet til at blive spillet samtidig. Musikken blandede både traditionel musik og selvopfundne lyde som oftest blev svært manipuleret med studieelektronik. Et tidligere uudgivet nummer "Hot Day" dukkede også op tidligere det år på soundtracket til Richard Linklater's film SubUrbia. Derudover blev A Collection of Songs Representing an Enthusiasm for Recording...by Amateurs udgivet i 1998 som et tilbageblik på materiale fra deres Restless label.

Gennembrud og de seneste år[redigér | redigér wikikode]

Et år senere vendte the Lip's tilbage med et nyt betagende studiealbum, The Soft Bulletin. Efter en 3-årig pause fra hylderne kom der i 2002 flere nyheder fra bandet, både en ny plade Yoshimi Battles the Pink Robots og et dobbelt album med tilbageblik på årene med Restless label'et. Yoshimi vandt endnu mere anerkendelse og kritikerros end The Soft Bulletin. Det fejrede bandet med at tilbringe det halve af 2002 med at optræde med Beck på hans Sea Change tur som både åbnings- og backupband. The Lip's holdt sig travle over de næste to år ved at turnere med Yoshimi Battles the Pink Robots og arbejde på deres film Christmas on Mars. De vendte tilbage til studiet i 2004 og tilbragte det meste af 2005 med at optage. I 2004 optog bandet desuden sangen SpongeBob and Patrick Confront the Psychic Wall of Energy til The SpongeBob SquarePants Movie's soundtrack.

År 2005 blev både dokumentaren The Fearless Freaks om the Flaming Lips og VOID (Video Overview in Deceleration) samling udgivet. Dokumentaren var en dokumentar lavet af udefrastående med en masse kendte musikere medvirkende. VOID var en krønike med alle de musikvideoer de havde lavet siden de skrev kontrakt med Warner Bros. i 1991. I 2005 bidrog de også med en version af Bohemian Rhapsody til albummet Killer Queen: A Tribute To Queen. I oktober 2005 indspillede the Lips et cover af If I Only Had Brain til soundtracket til computerspillet Stubbs The Zombie, som indeholdte moderne bands versioner af sange fra 50'erne og 60'erne. Derudover udgav bandet en ny sang til soundtracket til 2005-filmen Wedding Crashers(En lettere ændret sang har fundet vej til den nye plade.) Det skærpede altsammen fansenes appetit til bandets 4.april 2006 album At War With The Mystics. Albummet som målrettet skulle være mere guitarbaseret og en større anstrengelse at lave, viste mere politisk orienteret tekster end nogle af de foregående udgivelser. Det fik en blandet, dog positiv modtagelse. De tog på tourné til at støtte albummet rundt i hele Storbritannien, inklusiv en finale på Royal Albert Hall. På en festival i Leeds (02 Wireless Festival) åbnede de for The Who, som de selv er fans af. De fortsatte deres tourné rundt i USA, blandt andet til deres fødeby, Oklahoma City. I December 2005 blev de æret af Oklahoma City ved at få opkaldt et stræde efter dem. De fik først tilbudt en gade, men afslog høfligt og valgte en lille passage.

Nuværende aktiviteter[redigér | redigér wikikode]

De spillede på Bonnaroo in 2003 og 2007 i Manchester, Tennessee. Ved den sidste optræden spillede de en fuld version af War Pigs, hvilket de påstod kun var en "lydprøve", men det er set som en videreførelse af deres specielle opførsel og kærlighed til deres publikum. Bandet udgav deres første koncert-dvd UFO's at the Zoo: The Legendary Concert in Oklahoma City den 7.august 2007. Ekstramaterialet på dvd'en inkluderede hele koncertet i .mp3-format, et program til at lave remix' af Yeah Yeah Yeah Song, skrivebordsbaggrunde og ringetoner. The Flaming Lips bidrog også med flere sange til 2007-film: The Supreme Being Teaches Spiderman How to be in Love til Spiderman 3, I Was Zapped By the Super Lucky Rainbow til Good Luck Chuck, og Love the World You Find til Mr. Magorium's Wonder Emporium.

Priser[redigér | redigér wikikode]

  • Vundet: (2003) Grammy Award for bedste rock instrumental præstation for Approaching Pavonis Mons by Ballon (Utopia Planitia)
  • Nominerede: (2004) Grammy Award for bedste alternative musik album for Fight Test EP.
  • Nominerede: (2007) Grammy Award for bedste alternative musik album for At War With the Mytstics.
  • Vundet: (2007) Grammy Award for bedste rock instrumental præstation for The Wizard Turns On...
  • Vundet: (2007) Grammy Award for bedst arrangerede album, ikke klassisk for At War With the Mystics.
  • Nominerede: (2008) Grammy Award for bedste sorround sound album for At War With the Mystics 5.1
  • Nominerede: (2007) BRIT award for bedste internationale gerning

Medlemmer[redigér | redigér wikikode]

Nuværende[redigér | redigér wikikode]

Tidligere[redigér | redigér wikikode]

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Album[redigér | redigér wikikode]

EPer[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: