The Floor Is Made of Lava

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra The Floor is Made of Lava)
Spring til navigation Spring til søgning
The Floor Is Made of Lava
Oprindelse Esbjerg, Fanø, Haderslev Danmark
Genre rock
Aktive år 2006-
Pladeselskab Tabu Records, Target Records
Medlemmer Tobias Kippenberger
Simon Visti
Lars Morten "Rock" Amstrup
Asbjørn Nørgaard
Eksterne henvisninger
thelava.dk

The Floor Is Made of Lava er et dansk rock-band fra Esbjerg, der blev dannet i marts 2006. Bandet består af Tobias Kippenberger (vokal), Simon Visti (bas), Lars Morten "Rock" Amstrup (guitar) og Asbjørn Nørgaard (trommer).

Historie[redigér | redigér wikikode]

I 2007 debuterede gruppen med albummet All Juice No Fruit, som blev produceret af Troels Abrahamsen (VETO) i Tabu Records studierne. Albummet kastede singlerne "Do Your Sister" og "Told Her I'm from Compton" af sig, hvor sidstnævnte var P3s Uundgåelige. Til vinyl-udgaven af albummet blev hver sang remixet af hver sin kunstner – bl.a. 2000F, Carsten Heller, Tomas Barfod, Rune Rask og Troels Abrahamsen. I 2008 blev bandet nomineret til "Talent"-prisen ved P3 Guld.

I 2010 udkom deres andet album Howl at the Moon, der er produceret af Sebastian Wolff (Kellermensch). Singlen "All Outta Love" blev P3s Uundgåelige samt fremført i GO' Morgen Danmark[1] i en nedbarberet, halvakustisk version - ligesom singlen "Harder Than You Think" i Det Nye Talkshow - med Anders Lund Madsen[2]. Albummet skaffede bandet fem nomineringer til GAFFA-Prisen 2010[3], nomineringer til "P3 Hittet" og "Guld"-prisen ved P3 Guld 2011[4] samt tre nomineringer til Zulu Awards, hvor de vandt prisen "Årets Nye Danske Navn"[5]. Howl at the Moon modtog i marts 2012 guld for 10.000 solgte eksemplarer.[6]

I 2012 udkom bandets tredje og sidste album Kids & Drunks, der blev søsat med singlen "Lost in the Woods" - bandets tredje P3s Uundgåelige, som også endte med at blive den mest spillede, danske sang på kanalen i 2012[7]. I forbindelse med albummet optrådte bandet bl.a. i Natholdet med både "Lost in the Woods"[8] og "All Outta Love"[9].

Bandet har primært spillet koncerter i Danmark, hvor de bl.a. har optrådt på Roskilde Festival, Smukfest, Northside Festival samt som support for Oasis (Forum, København 2009[10]), AC/DC (Parken, København 2009), Nephew og D-A-D. Deres sidste koncert var på Plænen i Tivoli i september 2013.

Foruden regulære albums udgav bandet også danmarks første bidrag til Record Store Day, da de i april 2011 udgav Record Store Day EP - udgivelsen indeholder bl.a. liveoptagelser, alternative versioner og deres første demo. Til Record Store Day 2012 udgav bandet en 7" vinyl med cover versioner af hhv. Bruce Springsteen's "I'm Going Down" og Johnny Madsens "Akvariefisk". Året efter udgav de ligeledes en 7" vinyl med en live version af sangen "God Save Henri" samt en cover version af The Stooges' sang "Gimme Danger", som bandet Baby in Vain også medvirker på.

I løbet af sommeren 2011 udgav bandet 11 live optagelser fra koncerter på bl.a. Nibe Festival, Skive Festival, Kløften Festival og Wonderfestiwall under titlen Summer Downloads.

I 2013 medvirkede bandet i Royal Unibrews "TAK ROCK!" kampagne, hvor sangen "Traditional 84" blev brugt i reklamefilmen.[11]

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Studiealbum[redigér | redigér wikikode]

  • All Juice, No Fruit (2007)
  • Howl at the Moon (2010)
  • Kids & Drunks (2012)

Remixalbum[redigér | redigér wikikode]

  • All Juice, No Fruit Remixed (2008)

Ep'er[redigér | redigér wikikode]

  • Record Store Day EP (2011)

Singler[redigér | redigér wikikode]

B-sider[redigér | redigér wikikode]

  • Boys Love Girls Love Boys... (2010)

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]