Tiamin
| Tiamin | |
|---|---|
 | |
| Generel information | |
| Systematisk navn: | |
| Andre navne: | Vitamin B1 |
| Molekylformel: | C12H17N4OS |
| Molvægt: | 266,4 g/mol |
| CAS nummer: | [59-43-8] |
| Fysiske egenskaber | |
| Smeltepunkt: | 248-250 °C |
| Kogepunkt: | °C |
| Massefylde: | g/cm³ |
| Opløselighed i vand: | g/100 ml |
| Surhedsgrad (pKa): | |
| Sikkerhed | |
| Flammepunkt: | °C |
| R/S sætninger: | R: S:22-24/25 |
| Diverse | |
| E-nummer | intet e-nummer |
Thiamin, også skrevet tiamin eller vitamin B1, er et vandopløseligt vitamin og en farveløs kemisk forbindelse, der er nødvendig for kroppens energiomsætning og for normal funktion af især nervesystemet. Vitaminet kaldes undertiden nervevitaminet, fordi væv med høj afhængighed af aerob metabolisme, navnlig hjernen og det øvrige nervesystem, er særligt følsomme over for mangel. Thiamin blev opdaget af den japanske videnskabsmand Umetaro Suzuki, som under undersøgelser af ris påviste et stof i risskallen med forebyggende og helbredende virkning mod bl.a. beriberi.
Egenskaber og funktion
[redigér | rediger kildetekst]Thiamin er opløseligt i vand og uopløseligt i alkohol. Stoffet påvirkes ved opvarmning. I kroppen omdannes thiamin ved fosforylering til thiaminpyrofosfat (TPP), som er vitaminets biologisk aktive form. TPP indeholder en reaktiv kulstofgruppe, som kan binde α-ketosyrer og deres derivater, og fungerer som prostetisk gruppe i en række enzymkomplekser, især sådanne der katalyserer oxidativ decarboxylering af α-ketosyrer. Det indgår desuden i transketolasereaktionen i pentosefosfatvejen.[1]
Thiamin er dermed centralt for omsætningen af kroppens aerobe brændselsmolekyler, idet den fuldstændige oxidation til CO2 forløber via acetyl-CoA og citratcyklus. Ved thiaminmangel nedsættes aktiviteten i de pågældende dehydrogenase-enzymkomplekser, hvorved deres substrater ophobes i blod og urin. Samtidig reduceres kroppens evne til at danne energi ved aerob metabolisme. Anaerob glykolyse kan derimod fortsætte relativt uændret, og der kan derfor ophobes laktat.[1]
Mangeltilstande
[redigér | rediger kildetekst]Kroppens depoter af thiamin er små, og mangelsymptomer kan derfor optræde allerede få dage efter ophør af tilførsel. Tidlige symptomer skyldes især nedsat energidannelse i nervesystemet og viser sig som træthed og neurologiske symptomer. Blandt de hyppigste er perifer neuropati med prikken, kriblen og nedsat følsomhed i huden, især i ekstremiteterne, samt psykiske symptomer som søvnløshed, hukommelsesbesvær, angst og depression. Ved alvorlig mangel kan der opstå neuromuskulære forstyrrelser og i sidste ende hjertestop.[1]
Svær thiaminmangel kan føre til beriberi, men også til Wernicke-Korsakoffs syndrom. Den akutte fase, Wernickes encefalopati, er kendetegnet ved forvirring, øjenlammelse (oftalmoplegi), ufrivillige øjenbevægelser (nystagmus), svigtende finmotorisk koordination og bredsporet, usikker gang (ataksi) samt svækkelse af korttidshukommelsen. Tilstanden er i princippet reversibel, men kræver hurtig behandling med thiamin. Ubehandlet kan den udvikle sig til Korsakoffs syndrom eller Korsakoffs psykose, en kronisk tilstand med irreversibel hjerneskade, karakteriseret ved svære hukommelsesforstyrrelser, konfabulation og konfusion eller delirium.[1] Både Wernickes encefalopati og Korsakoffs syndrom ses især hos patienter med kronisk alkoholoverforbrug.
Risikogrupper og fødeemner
[redigér | rediger kildetekst]Thiaminmangel ses især hos kroniske alkoholmisbrugere og ældre. Alkohol øger risikoen, fordi ethanol hæmmer tarmens optagelse af thiamin. Lettere mangel kan desuden forekomme hos sportsudøvere, da vitaminet udskilles med sveden.[1]
Thiamin findes især i fuldkornsprodukter, kød og mælkeprodukter, men også i nødder og grøntsager. Vitaminet kan ødelægges ved kogning, lys og sulfitter, som ofte anvendes som antioxidationsmiddel ved konservering af fødevarer. Det kan desuden inaktiveres af polyfenoler, bl.a. tanniner i te, og af koffein i bl.a. kaffe, dog uden påvist klinisk relevant effekt. I rå fisk findes enzymet thiaminase, som nedbryder thiamin.[1]
Historisk betydning
[redigér | rediger kildetekst]Thiamins ernæringsmæssige betydning blev især tydelig gennem sygdommen beriberi, som optrådte i befolkninger med ensidig kost baseret på polerede ris. Ved polering fjernes riskornenes ydre lag, hvor en væsentlig del af thiaminet findes. Senere indførtes bl.a. parboiling, hvor ris damp- og trykbehandles, så flere vitaminer trænger fra skaldelene ind i selve kornet.[1]
Eksterne links med dansk indhold
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 6 7 Landt, Jannik; Grave, Michael (2025). Biokemi. Illustreret af Birgitte Lerche (4. udgave). København: FADL's Forlag. s. 427-29. ISBN 9788776250331. OCLC 1547690734.
 | Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |