Se kilde til Tidlig kristen kunst og arkitektur

[[Fil:Healing of a bleeding women Marcellinus-Peter-Catacomb.jpg|thumb|Jesus helbreder kvinden med blødninger<br />Romerske [[katakombe]]r 300-350<br /><small>{{Bib|Matt|matt|9|20}} – {{Bib|Mark|mark|5|25}} – {{Bib|Lukas|luk|8|43}}</small>]]

'''Tidlig kristen kunst og arkitektur''' (''palæokristen kunst'') er den kunst der blev frembragt af kristne eller under kristent [[mæcenat]] eller [[Patron (beskytter)|beskyttelse]] i kristendommens tidligste periode, engang mellem 260 og 525 – afhængigt af den definition, der anvendes.
I praksis overlevede identificerbar kristen kunst kun fra det 2. århundrede og fremefter.{{sfn|Jensen|2000|p=15–16}}
Senest efter omkring 550 betegnes kristen kunst som [[byzantinsk]] eller anden regional type.{{sfn|Jensen|2000|p=15–16}}<ref>van der Meer, F., 27 bruger vendingen "roughly from 200 to 600" (ca. 'stort set 200-600').</ref>

Det er ikke let at fastlægge begyndelsen på egentlig kristen kunst.
Før år 100 kan kristne have været begrænset i deres mulighed for at fremstille varig kunst af deres situation som forfulgt gruppe; for tilhængere fra lavere sociale lag kan mangel på midler have været afgørende; endelig kan antallet af tilhængere ganske enkelt ikke have været særlig stor.
De [[Det Gamle Testamente|gammeltestamentlige]] restriktioner for fremstilling af udskårne billeder (en afgud eller fetish udskåret i træ eller sten, dvs. afgudsdyrkelse<ref group="note">Se evt. [[:en:Idolatry in Judaism|'Idolatry in Judaism']] {{en sprog}}, afgudsdyrkelse i jødedommen – [[Billedforbud]]</ref>) kan også have afholdt kristne fra at fremstille kunst.
De kan også have fremstillet eller købt [[ikonografi]] med [[hedensk]] baggrund, men givet det kristne betydninger, som de senere gjorde.
Hvis det var tilfældet, ville 'kristen kunst' ikke umiddelbart kunne erkendes som sådan.

Tidlig kristendom brugte de samme kunstneriske udtryksmedier som den omkringliggende hedenske kultur, herunder [[fresko]], [[mosaik]], [[skulptur]] og [[Illumineret manuskript|illuminerede manuskripter]].
Der blev også anvendt romerske stilarter.
Sen klassisk stil indbefattede en proportional gengivelse af menneskets krop og impressionistisk fremstilling af rummet.
Sen klassisk stil ses i tidlige kristne fresker som dem i [[katakombe]]rne i Rom, der omfatter de fleste eksempler på den tidligste kristne kunst.{{sfn|Syndicus|1962|p=10–14}}{{sfn|Syndicus|1962|p=30-32}}{{sfn|Jensen|2000|p=12-15}}

Tidlig kristen kunst og arkitektur overtog og tilpassede romerske motiver og hedenske symboler.
Blandt motiverne var [[påfugl]], vinranke og 'den gode hyrde'.
De tidlige kristne udviklede også deres egen [[ikonografi]], for eksempel var symboler som fisken ([[Fisken som kristent symbol|ikhthus]]) ikke overtaget fra hedensk ikonografi.

Tidlig kristen kunst inddeles i forskningen sædvanligvis i to perioder: før og efter enten [[Milano-ediktet]] fra 313 − 'Kirkens triumf' under [[Konstantin den Store]], 'den konstantinske vending' − eller man bruger [[første koncil i Nikæa]] i [[325]] som markering.
Den tidligere periode bliver kaldt den prækonstantinske eller førnikænske periode og perioden derefter: 'perioden med de første syv [[Økumenisk koncil|økumeniske konciler]]'.{{sfn|Jensen|2000|p=16}}<ref group="note"> 'Den konstantinske vending' se evt. [[:en:Constantinian shift|'Constantinian shift']] {{en sprog}} – Perioden fra [[første koncil i Nikæa|Nikæa i 325]] kaldes [[:en:First seven ecumenical councils|'First seven ecumenical councils']] {{en sprog}}, 'de syv første [[Økumenisk koncil|økumeniske konciler]]' (325-787)</ref>
Afslutningen på perioden med tidlig kristen kunst – som ifølge kunsthistorikere sker i perioden fra 400-tallet til 600-tallet – ligger således en del senere end udgangen af perioden for '[[tidlig kristendom]]' som typisk af teologer og kirkehistorikere placeres under Konstantin, dvs. begyndelsen af 300-tallet (313-325, se evt. om [[Senantikken#Konstantin den Store og kristendommens gennembrud|Konstantin den Store og kristendommens gennembrud]]).

== Symboler ==
{{Se også|Kristne symboler}}

[[Fil:Good shepherd 01 small.jpg|thumb|''Den gode hyrde'' ({{Bib|Joh|joh|10|11}}ff)<br />Priscillakatakomberne<br />Via Salaria, Rom 250-300 ]]

Under [[Kristenforfølgelse#Kristenforfølgelser i Romerriget|Romerrigets forfølgelse af kristne]] var kristen kunst underfundig eller tvetydig med brug af billeddannelser, der deltes med hedensk kultur, men blev givet en særlig betydning for kristne.
Den tidligste overleverede kristne kunst er fra det sene 100-tal til det tidlige 300-tal på gravvæggene for kristne i katakomberne i Rom.
Ud fra litterære kilder kan der godt have været panelikoner, der som næsten alle klassiske malerier er forsvundet.
Oprindeligt var Jesus repræsenteret indirekte ved [[piktogram]]<nowiki />symboler som [[Kristne symboler|''ichthys'']] (fisk), [[påfugl]], [[Agnus Dei|Guds lam]] eller et anker [[Fil:Anchor pictogram.svg|15px]], mens 'Labarum' eller 'Chi-Rho' [[Fil:Labarum.svg|15px]] – X (chi) + P (rho) – var en senere udvikling.

Senere personificerede symboler blev brugt, herunder [[Jonas (profet)|Jonas]] hvis tre dage i fiskens bug fungerer som en præfiguration for intervallet mellem [[Jesu død og opstandelse]], [[Daniel (profet)|Daniel]] i løvekulen ({{Bib|Dan|dan|6|1}}) eller [[Orfeus]] der charmerede dyrene med sin lyre.
Billedet af 'Den gode hyrde', en skægløs yngling i [[pastorale]] omgivelser samlende får, var det mest almindelige af disse billeder, og blev sandsynligvis ikke opfattet som et portræt af [[den historiske Jesus]].{{sfn|Syndicus|1962|p=21-23}}

Disse billeder har en vis lighed med skildringer af [[Arkaisk tid#Kouros og kore|kouros]]-figurer i græsk-romersk kunst.
Det "næsten fuldstændige fravær af det simple, uudsmykkede kors på kristne monumenter i perioden med [[Kristenforfølgelse#Kristenforfølgelser i Romerriget|forfølgelser]]" – undtagen i forklædt form som ankeret, [[Fil:Anchor pictogram.svg|15px]] – er bemærkelsesværdigt.<ref>Marucchi, Orazio. "Archæology of the Cross and Crucifix." The Catholic Encyclopedia. Vol. 4. New York: Robert Appleton Company, 1908. 7 Sept. 2018 [http://www.newadvent.org/cathen/04517a.htm online]</ref>
[[Kors]]et, der symboliserer Jesu henrettelse på et kors, var ikke repræsenteret eksplicit i flere århundreder, muligvis fordi korsfæstelsen var en straf man gav almindelige kriminelle, men også fordi litterære kilder bemærkede, at det var et symbol, der blev opfattet som specifikt kristent, da [[Korsets tegn|korset som tegn]] blev brugt af kristne meget tidligt.

Den udbredte opfattelse at de kristne katakomber var 'hemmelige' eller måtte skjule deres tilknytning, er sandsynligvis forkert. Katakomber var store kommercielle foretagender, der sædvanligvis blev placeret tæt ved større indfaldsveje til byen, og deres eksistens var velkendt.
Den manglende udtrykkelige symbolske karakter af mange tidlige kristne visuelle motiver kan i andre sammenhænge have været af diskretion, men på gravene afspejler de sandsynligvis manglen på andet repertoire af kristen ikonografi.{{sfn|Jensen|2000|p=22}}

[[Duer|Due]]n er et symbol på fred og renhed.
Den kan ses med en [[halo]] eller [[glorie]] eller himmelsk lys.
I et af de tidligste kendte [[Treenigheden|treenighed]]<nowiki />sbilleder – 'Guds trone som et treenighedsbillede', et marmorrelief fra ca. 400 e.Kr. hos ''Stiftung Preußischer Kulturbesitz'', den preussiske kulturarvsstiftelse – repræsenterer duen [[Helligånden]] ({{Bib|Lukas|luk|3|21}}-22)<ref group="note"> [[:en:Hetoimasia|Hetoimasia]] {{en sprog}}, forberedelsen af Kristi trone i overensstemmelse med [[Johannes' Åbenbaring]] ({{Bib|Åb|åb|22|1}}-4) – [[:c:Category:Hetoimasia|(commons)]]
<br />Et billede fra en senere tid (1549) er en [[epitaf]] i museet til [[:de:Dom-Museum (Bremen)|Dom-Museum]], Bremen: [[:c:File:EpitaphDreieinigkeit-BremerDom.jpg|(billede på Commons)]], hvor [[treenigheden]] er fremstillet som nådestol: Gud Fader holder den korsfæstede Jesus; derover Helligånden i form af en due. – <br />
Til treenighedsbilleder og 'nådestol': [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426823 'Treenighed'] af Finn Stefánsson i ''Symbolleksikon'', ''Den Store Danske'' (DenStoreDanske.dk): "... Treenigheden gengives ikonografisk fx som [...] og som [[nådestol]], dvs. Gud Fader med krone på en trone ..." – Se også [[:de:Gnadenstuhl|Gnadenstuhl]] {{de sprog}} / [[:en:Mercy_seat#In_the_New_Testament|'Mercy seat']] i [[Det Nye Testamente|NT]] {{en sprog}} – [https://www.kristendom.dk/kultur/kristne-symboler 'Kristne symboler'] fra Kristendom.dk – {{Bib|Joh|joh|1|32}} har : 'Og Johannes vidnede: "Jeg så Ånden dale ned fra himlen som en due, og den blev over ham. ..."' – [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134000 'Nådestolen'] af Niels Peter Lemche i ''Den Store Danske'', hvor oprindelsen angives at være er [[Det Gamle Testamente|GT]] (om 'sonedækket' {{Bib|2. Mos|2Mos|25|17}}-22 sml. {{Bib|Hebr.|hebr|9|5}})</ref>).
Den svæver over en tom trone (Guds og Lammets trone: {{Bib|Åb|åb|22|1}}-4), der repræsenterer [[Gud Fader|Gud]], i tronen er en [[chlamys]] (let kappe) og [[diadem]], der repræsenterer [[Jesus Kristus i Det Nye Testamente#Guds søn|Sønnen]].
Chi-Rho-monogrammet [[Fil:Labarum.svg|15px]], tilsyneladende første gang brugt af [[Konstantin den Store]], består af de to første tegn i navnet 'Christos' på græsk.

{|
|-valign="top" 
|
<gallery mode=packed widths="180px" heights="180px" caption="Jonas, Orfeus, 'Den gode hyrde' og duen">
Fil:Jonah catacomb.jpg|[[Jonas (profet)|Jonas]] kastes over bord for at tilbringe tre dage i fiskens bug, {{Bib|Jonas' Bog|jon|2|1}}
Fil:DSC00355 - Orfeo (epoca romana) - Foto G. Dall'Orto.jpg|[[Mosaik]]ker som denne, med [[Orfeus]] som motiv, er fundet i mange senromerske privathuse.<ref group="note"> [https://de.wikipedia.org/wiki/Orpheus#Deutung_Orpheus%E2%80%99_in_der_fr%C3%BChchristlichen_Apologetik_und_Kunst Deutung Orpheus’ in der frühchristlichen Apologetik und Kunst] {{de sprog}} ('Orfeus i tidlig kristen [[apologetik]] og kunst')</ref>
File:Good Shepherd 04.jpg|'Den gode hyrde' i Domitilla[[katakombe]]rne syd for [[Via Appia]] i Rom
File:Rom, Domitilla-Katakomben, Steintafel mit Taube und Ölzweig.jpg|Due med olivengren. Domitillakatakomberne
</gallery>
|}

== Kristen kunst før 313 ==
[[Fil:Noah catacombe.jpg|thumb|[[Noa]] i [[Noas ark|arken]]<br />Bedende gestus ([[orant]]<ref group="note" name="orant" />) <br />Fra en romersk [[katakombe]] ]]

[[Fil:Wilpert 060.jpg|thumb|Katakombekammer med (fra top): Orants (med bedende gestus); <br /> Jonas og fisken; <br /> Moses slår vand af klippen (venstre); <br /> [[Noa]] beder i arken;<br /> Kongerne tilbeder Jesusbarnet i stalden. <br /> ca. 200-250<ref group="note" name="orant" /> ]]

Antagelsen at tidlig kristendom generelt var anikonisk – imod religiøse billeder i både teori og praksis til omkring 200<ref group="note">[[:en:Aniconism_in_Christianity#Early_Christianity|Om anikonisme i tidlig kristendom]] {{en sprog}} / [[Billedforbud]]</ref> – er blevet udfordret af Paul Corby Finneys analyse af skriftlige og materielle overleveringer (1994).
Der skelnes i analysen mellem tre forskellige grunde til holdninger, der berører de tidlige kristne:
For det første den holdning at mennesker kunne have en direkte vision af Gud, for det andet at de ikke kunne, og for det tredje, at selv om mennesker kunne se Gud, var det bedste råd ikke at se, og det var strengt forbudt at fremstille hvad de havde set.
Disse grunde havde rødder i græske og nærøstlige hedenske religioner, i antik græsk filosofi, jødisk tradition og [[Det Gamle Testamente]].

Af de tre grunde eller oprindelser konkluderer Finney, at [[Israelitter|Israels]] modvilje mod helligbilleder generelt påvirkede tidlig kristendom betydeligt mindre end den græske filosofiske tradition af usynlig guddommelighed apofatisk defineret (negativt<ref group="note">Vedrørende 'apofati' (negativ teologi) – Se evt. [[:en:Apophatic theology|'Apophatic theology']] {{en sprog}} og negativ teologi – [http://foenix1976.dk/2017/12/11/negativ-teologi-og-apofatisk-fordybelsespraksis/ "Negativ teologi og apofatisk fordybelsespraksis"] af Johannes Aakjær Steenbuch, efteråret 2017. (Foenix1976.dk) </ref>); der lægges således mindre vægt på den jødiske baggrund for de fleste af de første kristne, end de fleste traditionelle vurderinger gør.<ref>Finney, viii–xii, viii og xi citeret –<br /> Det engelske forlæg har: '... This distinguishes three different sources of attitudes affecting early Christians on the issue:<br />
:"first that humans could have a direct vision of God; second that they could not; and, third, that although humans could see God they were best advised not to look, and were strictly forbidden to represent what they had seen". <br />
These derived respectively from Greek and Near Eastern pagan religions, from Ancient Greek philosophy, and from the Jewish tradition and the Old Testament. Of the three, Finney concludes that: <br />
:"overall, Israel's aversion to sacred images influenced early Christianity considerably less than the Greek philosophical tradition of invisible deity apophatically defined",
so placing less emphasis on the Jewish background of most of the first Christians than most traditional accounts. ...'</ref>
Finney vurderer at årsagerne til at kristen kunst ikke er udbredt før 200, intet har at gøre med principiel modvilje mod kunst, med hinsides verdener ([[Engelsk (sprog)|en:]] other-worldliness) eller med antimaterialisme.
Det kan ganske enkelt skyldes at kristne manglede jord og kapital, og at kunst kræver begge.
Så snart de begyndte at erhverve jord og kapital, begyndte kristne at eksperimentere med deres egne karakteristiske kunstformer.<ref>Finney, 108 – Finney suggests that <br />
:"the reasons for the non-appearance of Christian art before 200 have nothing to do with principled aversion to art, with other-worldliness, or with anti-materialism. The truth is simple and mundane: Christians lacked land and capital. Art requires both. As soon as they began to acquire land and capital, Christians began to experiment with their own distinctive forms of art".</ref>

I en kirke i Dura Europos<ref group="note" name="duraeuropas">Dura Europos : en romersk befæstet by ved [[Eufrat]] i den nuværende Syrien – Se evt. også [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67227 "Dura Europos"] i ''Den Store Danske'' af John Lund, Mirjam Gelfer-Jørgensen – [[:en:Dura-Europos church|'Dura-Europos church']] {{en sprog}} </ref>, fra omkring 230-256, som er i den bedste tilstand af de overleverede meget tidlige kirker, er der [[fresko]]<nowiki />malerier af bibelske scener, herunder en figur af Jesus, såvel som Kristus som ''Den gode hyrde''.
Bygningen var et normalt hus, der tilsyneladende blev omdannet til brug som kirke.{{sfn|Weitzmann|1979|p=no. 360}}<ref>Graydon F. Snyder, ''Ante pacem: archaeological evidence of church life before Constantine'', s. 134, Mercer University Press, 2003, [https://books.google.com/books?id=swtI9Cpyl3kC&source=gbs_navlinks_s google books]</ref>

De tidligste kristne malerier i Roms [[katakombe]]r er fra et par årtier før, og de repræsenterer den største del af eksemplerne på kristen kunst fra den prækonstantiske periode med hundredvis af eksempler med udsmykning af grave eller familiers gravkamre.
Mange er enkle symboler, men der er mange malerier med personer, som enten viser [[orant]]er<ref group="note" name="orant">Af latin 'oro' beder – [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=136092 'Orant'] af Hans Jørgen Frederiksen i ''Den Store Danske'' : " ... menneske i en særlig bedestilling ..." – Se evt. også [[:sv:Orant|'Orant']] {{sv sprog}} og [[:c:Category:Orans|'Orans']] (commons)</ref> eller kvindelige bedende figurer, som normalt repræsenterer den afdøde person eller figurer eller letforståelige scener ([[Engelsk (sprog)|en:]] shorthand scenes) fra Bibelen eller kristen historie.

Katakombemaleriernes stil og de mange dekorative elementer er faktisk identiske med katakomberne for andre religiøse grupper, hvad enten konventionelle hedninger følger den antikke [[Romersk religion|romerske religion]] eller det drejer sig om jøder eller tilhængere af de romerske [[Mysteriereligion|mystiske]] religioner.
Kvaliteten af maleriet er lav i forhold til de riges store huse, som indeholder det andet hovedkorpus af malerier overleveret fra perioden, men den kortfattede eller summariske skildring ([[Engelsk (sprog)|en:]] shorthand depiction) af figurer kan have en udtryksfuld charme.{{sfn|Syndicus|1962|p=29-30}}{{sfn|Jensen|2000|p=24}}{{sfn|Beckwith|1979|p=23–24}}

En lignende situation gælder i Dura-Europos<ref group="note" name="duraeuropas" />, hvor kirkens udsmykning er sammenlignelig med stil og kvalitet i [[synagoge]]n (som er større og mere overdådigt malet) og med Beltemplet.
I det mindste på sådanne mindre steder ser det ud til, at de tilgængelige kunstnere blev brugt af alle religiøse grupper.
Det kunne også have været tilfældet, at de malede kamre i katakomberne blev indrettet i lignende stil som de bedste fra de bedre stillede familier, med kristne scener og symboler, der erstatter dem fra mytologi, litteratur, paganisme og erotik, selv om vi mangler beviser til at bekræfte det.{{sfn|Syndicus|1962|p=10–11}}{{sfn|Jensen|2000|p=10-15}}<ref>Balch, 183, 193</ref>

Der findes lignende scener på små stykker [[keramik]] eller glas{{sfn|Weitzmann|1979|p=no. 377}}, dog mindre ofte fra denne prækonstantinske periode.

Der var en præference for, hvad der undertiden kaldes 'korte' ([[Engelsk (sprog)|en:]] abbreviated) fremstillinger; det kunne være små grupper på en til fire figurer der udgjorde et enkelt motiv, som let kunne genkendes som en bestemt hændelse.
Disse vignetter passede til romersk stil for rumdekoration, anbragt i et skema med geometrisk struktur.{{sfn|Weitzmann|1979|p=396}}

{|
|-valign="top" 
|
<gallery mode="packed" widths=190px heights=190px caption="Flere figurer kan udgøre et let genkendeligt motiv">
File:Fiery furnace 01.jpg|'De tre venner i ovnen med flammende ild'<br /><small>Shadrak, Meshak og Abed-Nego</small><br />[[Daniels Bog]] ({{Bib|Dan|dan|3|10}}-30)<br /> Priscillakatakomberne {{sfn|Weitzmann|1979|p=no. 383}} <br />o. 300 ± 
File:Moses striking the rock in the desert.jpg|'Moses slår vand af klippen'<br />[[Fjerde Mosebog]] ({{Bib|4. Mos|4Mos|20|11}})<br /> Prototype for dåb {{sfn|Weitzmann|1979|p=424-425}}
File:XV14 - Roma, Museo civiltà romana - Adorazione dei Magi - sec III dC - Foto Giovanni Dall'Orto 12-Apr-2008.jpg|'Kongerne tilbeder Jesusbarnet'<br /> Låg til katakombebegravelse <br />({{Bib|Matt|matt|2|1}}-12) – 200-tallet
</gallery>
|}

Bibelske scener af figurer reddet fra dødelig fare var meget populære; de repræsenterede – via [[Typologi (Bibelen)|typologi]] – både [[Jesu opstandelse]] og frelsen af den afdødes sjæl. Andre bibelske scener var: [[Jonas (profet)|Jonas]] og 'hvalen' (fisken),{{sfn|Weitzmann|1979|p=no. 365}}<ref>Balch, 41 og kapitel 6</ref> [[Abrahams ofring af Isak]], [[Noa]] der beder i arken (fremstillet med bedende gestus, [[orant]]<ref group="note" name="orant" /> i en stor boks, måske med en due med en gren), Moses slår vand af klippen ({{Bib|4. Mos|4Mos|20|11}}), Daniel i løvekulen ({{Bib|Dan|dan|6|1}}) og "de tre venner i ovnen med flammende ild" ({{Bib|Dan|dan|3|10}}-30). De var alle favoritter, som let kunne afbildes.{{sfn|Syndicus|1962|p=15-18}}{{sfn|Jensen|2000|p=Kapitel 3}}{{sfn|Weitzmann|1979|p=396}}{{sfn|Weitzmann|1979|p=no. 360-407}}{{sfn|Beckwith|1979|p=21-24}}

Gravlæggelse i [[sarkofag]]er for de tidlige kristne var en meget dyrere mulighed; de kunne være lavet af [[marmor]] og være dekoreret med scener i meget høj [[relief]], fremstillet med bor.
Fristående [[statue]]r, der umiskendeligt er kristne, er meget sjældne og aldrig særligt store, da mere almindelige emner som 'den gode hyrde' var symboler, der appellerede til flere religiøse og filosofiske grupper, herunder kristne, og uden at kende baggrunden kan man ikke entydigt knytte dem til kristne.
Typisk er [[skulptur]]er, hvor de forekommer, af ret høj kvalitet.

[[Fil:Clevelandart 1965.237.jpg|thumb|left|upright=.6|En af de små<br /> 'Cleveland-statuetter':<br />[[Jonas (profet)|Jonas]] sluges af havuhyret<br />50.4x15.5x26.9 cm<br /><ref group="note" name="cleveland" />]]

En gruppe, der synes klart kristen, er kendt som 'Cleveland-statuetterne' (''Cleveland Statuettes''<ref group="note" name="cleveland">''Cleveland Statuettes'' fra [[:en:Cleveland Museum of Art|Cleveland Museum of Art]] – På Commons som [[:c:Category:Jonah Marbles|'Jonah Marbles']] – Se evt. også [https://www.thebyzantinelegacy.com/jonah Jonah] hos TheByzantineLegacy.com og [https://fristartmuseum.org/content/uploads/gallery_guides/Medieval_Teacher_Guide.pdf 'Teacher’s Guide']{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} og [http://www.clevelandart.org/art/collection/search?search=jonah (billeder med search=jonah] fra Clevelandart.org</ref>) af [[Jonas (profet)|Jonas]] og 'hvalfisken' {{nobreak|({{Bib|Jon|jon|2|1}})}}{{sfn|Weitzmann|1979|p=no. 362-367}}{{sfn|Weitzmann|1979|p=396}} og består af en gruppe små statuetter ud af ca. 270, herunder to [[Buste (skulptur)|buster]] af et ungt og smukt klædt par fra et ukendt fundsted, muligvis i det moderne Tyrkiet.
De andre figurer fortæller Jonas' historie i fire dele med en ''god hyrde''. Hvordan de blev vist forbliver uklart.{{sfn|Weitzmann|1979|p=410}}

Afbildningen af Jesus var veludviklet ved udgangen af den prækonstantinske periode.
Han blev typisk vist i [[narrativ|fortællende]] scener, med præference for nytestamentlige [[Mirakel|mirakler]] og få scener fra hans [[Jesu lidelse og død|lidelseshistorie]].
Der blev brugt en række forskellige former for fremtræden, herunder figuren med det tynde, lange ansigt med håret delt på midten af hovedet, der senere blev normen.
Men i de tidligste billeder viser mange af dem en slank og korthåret skægløs figur i en kort [[tunika]], som kun kan identificeres ud fra sammenhængen.
I mange billeder med mirakler bærer Jesus en pind eller [[tryllestav]], som han peger på miraklets emne, snarere som en moderne tryllekunstner (selvom tryllestaven er en hel del større).

Helgener ses ganske ofte med [[Peter (apostel)|Peter]] og [[Paulus]], der begge led martyrdøden i Rom, blandt de mest almindelige i katakomberne der.
Begge har allerede fået et særpræg, der blev bevaret gennem den kristne kunsthistorie.
Andre hellige personer kan ikke identificeres, medmindre der er tilføjet en indskrift.
På samme måde kan nogle billeder repræsentere enten [[den sidste nadver]] eller en samtidig [[agape]]<nowiki />fest.

== Kristen arkitektur efter 313 ==
[[Fil:Santa Sabina.JPG|thumb|Santa Sabina, tidlig kristen basilika<br />[[Aventinerhøjen]] i Rom<br />Interiør, 400-tallet]]

I 300-tallet voksede den kristne del af befolkningen fordi den nu blev støttet af staten, og det blev nødvendigt at bygge større bygninger til gudstjenester end de mødesteder de kristne ellers havde brugt, som oftest lå i eller blandt almindelige civile bygninger.

Hedenske templer forblev i brug til deres oprindelige formål nogen tid endnu og blev selv når de var blevet forladt – i hvert fald i Rom – undgået af kristne indtil det 6. og 7. århundrede, hvor nogle af dem blev omdannet til kirker.{{sfn|Syndicus|1962|p=39}}
Andre steder skete det tidligere.
Templer brugt som arkitektoniske forbilleder var uegnede, ikke blot på grund af deres hedenske tilknytning ([[Engelsk (sprog)|en:]] 'pagan associations'), men fordi hedensk kult og ofringer fandt sted udendørs under åben himmel for gudernes øjne, hvorved templet, der husede kultiske figurer og skatte, kom til at fungere som et vinduesløst bagtæppe.

[[Fil:Affresco dell'aspetto antico della basilica costantiniana di san pietro nel IV secolo.jpg|thumb|[[Fresko]] der viser det indre af<br /> [[Konstantin den Store|Konstantins]] [[:en:Old St. Peter's Basilica|Sankt Peters Basilika]]<br /> som den så ud i 300-tallet ]]

Da kejser [[Konstantin den Store|Konstantin]] ønskede at rejse sig et minde om sin fromhed, var [[basilika]]en til rådighed som den velkendte traditionelle arkitektur.
Der var flere variationer af den grundlæggende planudformning af den sekulære basilika, altid en form for rektangulær hal, men den der normalt blev brugt til kirker, havde et [[Kirkeskib (bygningsdel)|midterskib]] med en gang i hver side og en [[apsis]] i den ene ende modsat hoveddøren på den anden.
I&nbsp;–&nbsp;og ofte også foran – apsissen var en hævet platform, hvor [[alter]]et blev placeret og præsterne forrettede kirkelige handlinger.
I sekulære bygninger blev denne plan mere typisk brugt som mindre modtagelsesrum for kejsere, guvernører og de rige end til de store offentlige basilikaer, der fungerede som retssale og andre offentlige formål.{{sfn|Syndicus|1962|p=40}}

Det var det normale mønster, der blev brugt til romerske kirker, og generelt i det [[Vestromerske rige|vestlige imperium]], mens det [[Østromerske rige|østlige imperium]] og [[Africa (romersk provins)|romersk Africa]] var mere eventyrlystne eller dristige ([[Engelsk (sprog)|en:]] adventurous), og deres modeller blev undertiden kopieret i Vesten, for eksempel i [[Milano]].
Alle variationer tillod naturligt lys fra vinduer højt oppe på væggene, en afvigelse fra de vinduesløse helligdomme i templerne for de fleste tidligere religioner, og det forblev et fast træk ved kristen kirkearkitektur.
Udformninger med et stort centralt område skulle blive foretrukket i byzantinsk arkitektur, der tidligt udviklede forskellige typer basilikaer med en kuppel.{{sfn|Syndicus|1962|loc=kapitel II, dækker hele historien om basilikaens brug som kristen kirke.}}

En særlig og kortvarig bygningstype med samme basilikaform var [[gravkapel]]let som ikke var en normal kirke, selv om de overlevende eksempler for længe siden er blevet til egentlige kirker, de tilbød altid begravelses- og mindestjenester,
men det var en bygning opført i den konstantinske periode som en indendørs begravelsesplads på et sted forbundet med tidlige kristne martyrer, som fx en [[katakombe]].
De seks eksempler bygget af Konstantin uden for Roms mure er: Gamle Sankt Peters Basilika; den ældre basilika dedikeret til Sankt [[Agnes]], hvoraf Santa Costanza er det eneste tilbageværende element; San Sebastiano fuori le mura (S. S. uden for murene); San Lorenzo fuori le mura; Santi Marcellino e Pietro al Laterano og en i parken Villa Gordiani.<ref>Webb, Matilda. ''The churches and catacombs of early Christian Rome: a comprehensive guide'', p. 251, 2001, Sussex Academic Press, {{ISBN|1-902210-58-1}}, {{ISBN|978-1-902210-58-2}}, [https://books.google.co.uk/books?id=hUN1K78QMskC&pg=PA249&dq=santa+costanza+rome&hl=en&ei=g2NRTvayJMzD8QOjwNyvBw&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=1&ved=0CEQQ6AEwAA#v=onepage&q=santa%20costanza%20rome&f=false google books]</ref>

Martyrium<ref group="note">Til [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122524 'martyrium'] som bygning : "... opført over en martyrs grav eller henrettelsessted ...". Af Hans Jørgen Frederiksen i ''Den Store Danske'' </ref>
var en bygning opført på et sted med særlig betydning, ofte hvor en [[martyr]] var begravet.
Ingen særlig arkitektonisk form var forbundet med typen, og de var ofte små.
Mange blev senere til kirker eller til [[kapel]]ler i større kirker rejst i tilknytning til dem.
De var med [[dåbskapel]]ler og [[Mausoleum|mausoleer]] ofte af mindre størrelse og egnede sig til arkitektoniske eksperimenter.{{sfn|Syndicus|1962|loc=chapter III}}

Nøglebygninger som ikke alle er bevaret i deres oprindelige form:

Konstantinske basilikaer: <!-- betyder vel 'efter konstantinsk mønster' ? -->
* [[Laterankirken]], San Giovanni in Laterano, Rom
* [[Santa Maria Maggiore]], Basilica Liberiana, Rom
* Gamle Sankt Peters Basilika, Antica basilica di San Pietro in Vaticano
* [[Gravkirken]], Den Hellige Gravs Kirke, Jerusalem
* Fødselskirken, Betlehem
* Sofiakirken, [[Sofia]]

Med centraliseret plan<ref group="note">Fra [[:en:Category:Centralized-plan churches in Italy|Category:Centralized-plan churches in Italy]] : 'A centralized-plan has a 360-degree extremely symmetrical architectural plan. This category also includes shapes such as octagons, squares, or circles. Most Italian churches were built according to a cruciform or basilica shape. This layout was preferred after the Council of
Trent.'<br />
: (Dansk resumé: En centraliseret plan har en 360-graders ekstremt symmetrisk arkitektonisk plan. Den omfatter også figurer som ottekanter ([[oktogon]]), firkanter eller cirkler. De fleste italienske kirker blev bygget med korsform eller med basilikaform. Det blev foretrukket efter [[Tridentinerkoncilet]]) –
Se evt. også [[korskirke]], [[rundkirke]], [[:en:Church_architecture#Characteristics_of_the_early_Christian_church_building| 'Characteristics of the early Christian church building']] {{en sprog}}</ref>:
* Santa Constanza, Rom, bygget som et kejserligt mausoleum ved siden af en begravelseshal, hvoraf en del af muren stadig findes.{{sfn|Syndicus|1962|p=69-70}}
* Sankt Jørgenskirke (Sankt Georgskirken), Sofia

{|
|-valign="top" 
|
<gallery mode=packed widths="170px" heights="170px" caption="To tidlige kirker i Sofia, Bulgarien">
File:Basilica of Hagia Sofia, Bulgaria.jpg|Sankt Sofia kirke, [[Sofia]], Bulgarien, 300-tallet<br /><small>(Type: [[:de:Basilika_(Bautyp)#Kreuzbasilika|'korsbasilika']])</small>
File:StSophiaChurch-Sofia-10.jpg|Det indre af Sankt Sofia kirke, Sofia 
File:StGeorgeRotundaSofia.JPG|Sankt Georgs rotunda, Sofia, 200-300-tallet<br /><small>(Sankt Georg ~ [[Sankt Jørgen]])</small>
File:Church St Georg Rotunda IMG 0547.jpg|Originale romerske og byzantinske fresker i Sankt Georgs rotunda, Sofia<br /><small>(Type: '[[rotunde]]'<nowiki />-kirke)</small> 
</gallery>
|}

== Kristen kunst efter 313 ==
[[Fil:1057 - Roma, Museo d. civiltà Romana - Calco sarcofago Giunio Basso - Foto Giovanni Dall'Orto, 12-Apr-2008.jpg|thumb|Detalje af de centrale sektioner af Junius Bassus' (†359) [[sarkofag]] med ''Traditio Legis'' ('nøgleoverrækkelsen') og 'Indtoget i Jerusalem'<ref group="note">''Traditio Legis'' eller 'nøgleoverrækkelsen'/'overdragelse af nøglemagten' ({{Bib|Matt|matt|16|18}}-19) og 'Indtoget i Jerusalem' ({{Bib|Matt|matt|21|1}}-9) <br /> [[:en:Junius Bassus|Junius Bassus]], 317-359 var bypræfekt i Rom, ''praefectus urbis'' </ref>]]

[[Fil:Catedra de Maximiano.jpg|thumb|Den såkaldte 'Maximiantrone', en biskopstol for Maximian af Ravenna (†556) i [[Ravenna]], som efter 540 var de byzantinske kejseres administrative hovedstad for de italienske provinser og residens for deres guvernør (exarch).]]

Med den endelige legalisering af kristendommen fortsatte de eksisterende stilarter inden for kristen kunst at udvikle sig og indtage en mere monumental og stildannende karakter.
Inden for kort tid påbegyndtes opførelsen af store kristne kirker; størstedelen af den rige elite tilpassede sig kristendommen, og offentlig kristen kunst og kunst for eliten blev mere storslået for at passe til den nye situation.

Selv om lån fra hedensk religiøs kunst til motiver som ''Jomfru Maria med barnet'' var blevet påpeget så langt tilbage som den [[Protestantisme|protestantiske]] reformation, da [[Jean Calvin]] og hans tilhængere brugte dem som en anledning til at fordømme al kristen kunst,
så er den opfattelse – hos Andrés Grabar, Andreas Alföldi, Ernst Kantorowicz og andre kunsthistorikere fra begyndelsen af 1900-tallet – at romerske kejserlige billeder eller billedbrug ([[Engelsk (sprog)|en:]] Roman Imperial imagery) havde en meget større indflydelse, 'blevet universelt accepteret', idet
en bog af Thomas F. Mathews, der i 1994 forsøgte at undergrave denne tese ved i vid udstrækning at benægte indflydelse fra kejserlig ikonografi til fordel for en række andre sekulære og religiøse indflydelser, fik en hård medfart af akademiske bedømmere.<ref>Den bog, der fik en hård medfart af akademiske bedømmere, var: ''The Clash of Gods: A Reinterpretation of Early Christian Art'' af Thomas F. Mathews. Anmeldelt af: W. Eugene Kleinbauer (citeret, fra s. 937), ''Speculum'', Vol. 70, No. 4 (Oct., 1995), s. 937-941, [[:en:Medieval Academy of America|Medieval Academy of America]], [https://www.jstor.org/stable/2865390 JSTOR] – Det digitale bibliotek ''[[JSTOR]]'' har andre anmeldelser med kritik i samme retning: [[:en:Peter Brown (historian)|Peter Brown]], ''The Art Bulletin'', Vol. 77, No. 3 (Sep., 1995), s. 499-502; RW. Eugene Kleinbauer, ''Speculum'', Vol. 70, No. 4 (Oct., 1995), s. 937–941 , Liz James, ''The Burlington Magazine'', Vol. 136, No. 1096 (Jul., 1994), s. 458-459; Annabel Wharton, ''The American Historical Review'', Vol. 100, No. 5 (Dec., 1995), s. 1518-1519 .</ref>

Efterhånden som de mere velhavende tilsluttede sig kristendomen, blev der fremstillet mere komplekse og dyre værker, og den teologiske diskussion blev ligeledes mere kompleks, da der inden for kristendommen opstod konflikter om den rette [[dogmatik]], blandt andet '[[den arianske strid]]' i 300-tallet.
Samtidig kan man finde en meget anden type kunst i de nye offentlige kirker, der nu blev bygget.
Nogle af de bedste overleverede eksempler er dem fra Rom, hvor de sammen med dem fra Konstantinopel og Jesusalem formodentlig er de mest storslåede.
[[Mosaik]]ker blev vigtige, og de overlever langt bedre end [[Fresko|fresker]], selv om de er sårbare over for velmenende restaurering og reparation.
Det synes at have været en nyskabelse i tidlige kristne kirker at udsmykke vægge med mosaikker og bruge dem til 'hellige emner'. Tidligere var mosaikker hovedsagelig blevet brugt til gulve og vægge i haver.
Ved udgangen af perioden havde stilen med guldbaggrund udviklet sig, og den fortsatte med at karakterisere byzantinske billeder og mange i [[tidlig middelalder]] i Vesten.

Med mere plads til rådighed udvikledes i kirkerne fortællende billeder med mange mennesker, og de begynder også at kunne ses i senere malerier i [[katakombe]]rne.
Kontinuerlige rækker af bibelske scener fremstår (ret højt oppe) på kirkens sidevægge.
De bedst bevarede eksempler fra 400-tallet er scener fra Det Gamle Testamente langs [[Kirkeskib (bygningsdel)|skib]]<nowiki />svæggene i [[Santa Maria Maggiore]] i Rom.
De kan sammenlignes med malerier i Dura-Europos – en romersk befæstet by ved [[Eufrat]] i den nuværende Syrien<ref group="note" name="duraeuropas" /> – og kommer sandsynligvis også fra en tabt tradition for både jødiske og kristne [[Miniatur|illustrerede manuskripter]] samt mere generelle romerske forlæg.{{sfn|Syndicus|1962|p=52-54}}{{sfn|Weitzmann|1979|p=366-369}}

De store [[apsis]]ser indeholder billeder i en ikonisk stil (stildannende<ref group="note">Om brug af 'ikonisk' : Se evt. [https://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/svarbase/SV00016969 'ikonisk, ny brug'] fra Sproget.dk af Jørgen Nørby Jensen, 2017 ".. ’som er udtryk for en tendens i tiden; om et symbol i form af en skulptur, en bygning, et køretøj eller lignende’. .."</ref>), som gradvist udviklede sig til at fokusere på en stor figur, eller senere blot en [[Buste (skulptur)|buste]], af Kristus eller senere af [[Jomfru Maria]].
De tidligste apsisser viser en række kompositioner, der er nye symbolske billeder af kristent liv og af kirken.

Ingen panelmalerier eller "[[Græsk-ortodoks ikonografi|ikoner]]"<ref group="note">Vedrørende 'ikoner': Den engelske [[:en:Icon|'Icon']] har afsnit fra før [[Græsk-ortodoks ikonografi]] </ref> fra før 500-tallet har overlevet i noget der ligner original tilstand, men de blev fremstillet og blev vigtigere i hele denne periode.

Skulpturer meget mindre end naturlig størrelse har overlevet i større antal.
De berømteste af et betydeligt antal overleverede tidlige kristne [[sarkofag]]er er måske sarkofagen for Junius Bassus og 'Den dogmatiske sarkofag' fra begyndelsen af 300-tallet ([[Italiensk (sprog)|it:]] ''Sarcofago dogmatico'', referende til [[dogme]]rne fra [[første koncil i Nikæa]] 325).
En række [[elfenben]]<nowiki />sfigurer har overlevet, herunder den komplekse Brescia-kiste, et [[relikviegemme]] fra slutningen af 400-tallet – muligvis fra [[Sankt Ambrosius|Ambrosius]]' bispesæde i [[Milano]], senere sæde for det kejserlige hof – og fra 500-tallet den såkaldte 'Maximiantrone', en biskopstol for Maximian af Ravenna (†556) i [[Ravenna]], som efter 540 var de byzantinske kejseres administrative hovedstad for de italienske provinser og residens for deres guvernør (exarch).

* [[Manuskript]]er
** Itala-fragmentet fra [[Quedlinburg]], Tyskland - Det Gamle Testamente, 5. århundrede (''Itala'' er på 'gammellatin', [[Vetus Latina]])
** Wiener Genesis ([[Første Mosebog]])
** ''Rossano Evangelier'', ([[Tysk (sprog)|ty:]] Codex purpureus Rossanensis (Purpurkodex von Rossano, Gregory-Aland Nr. 042 oder Σ), er et betydeligt illustreret græsk [[evangeliarium]]
** Cotton Genesis ([[Tysk (sprog)|ty:]] ''Codex Cottonianus'' med dele af Første Mosebog)
* Mosaikker fra [[senantikken]] i Italien og tidlige byzantinske mosaikker i Mellemøsten.

=== Guldglas ===
[[Fil:Gold glass Christian plate, 4th century.jpg|thumb|Guldglas med:<br /> [[Sankt Peter]];<br />[[Jomfru Maria]] med bedende gestus ([[orant]]<ref group="note" name="orant" />);<br /> [[Paulus|Sankt Paulus]]<br /> 300-tallet. Formentlig fra katakomberne i Rom ]]

[[Fil:Medallion with a Portrait of Gennadios MET DP325825 (cropped).jpg|thumb|Guldglas[[Medaljon (billede)|medaljon]] af yngling ved navn Gennadios, som var "ypperlig udi den musikalske kunst".<br /> Sandsynligvis fra helleniseret [[Alexandria]], Egypten<br />ca. 250-300. Diameter 4,2 cm]]

Guldglas var en teknik til fastgørelse af et lag guldblade med udsmykning mellem to smeltede lag glas, udviklet inden for hellenistisk glasudsmykning og genoplivet i 200-tallet.
Der er kun få i stort format, langt størstedelen af de omkring 500 overleverede er små 'rondeller', som i denne sammenhæng er de afskårne bunde af beholdere som vinkopper eller vinglas; de blev blandt andet brugt til at markere og dekorere grave i katakomberne i Rom ved at trykke dem ind i [[Mørtel|mørtlen]].
Det store flertal er fra 300-tallet og ind i 400-tallet.
De fleste er kristne, men mange er hedenske og et par jødiske, og de blev formentlig oprindeligt givet som gaver til brylupper eller festlige lejligheder som [[nytår]]et.
Deres [[ikonografi]] er blevet studeret meget, men kunstnerisk er de relativt usofistikerede.{{sfn|Beckwith|1979|p=25-26}}

Deres emner ligner katakombemalerierne, men med en forskellig vægtning, med hyppigere portrættering af – antages det – afdøde.
Udviklingen i det øgede antal billeder af helgener kan spores her.<ref>Grig, throughout ('det hele')</ref>
Den samme teknik begyndte at blive brugt til de små kuber der blev brugt til mosaikker, guld[[Mosaik|'tesseraer']]<ref group="note">'Tessera' : de små 'stumper' (kuber), som mosaikker bygges op med – Se evt. [[:no:Tessera|'Tessera']] {{no sprog}} – [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171180 'Tesserae'] af Mirjam Gelfer-Jørgensen i ''Den Store Danske'' og [https://snl.no/tessera "Tessera"] fra ''Store norske leksikon'' med "Fri gjenbruk" –<br /> Guldglas nævnes i artiklen [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84309 'Glaskunst'] af Karen Slej i ''Den Store Danske'' </ref> for mosaikudsmykning i midten af 1. århundrede i Rom, og ved det 5. århundrede var de blevet standardbaggrunden for religiøse mosaikker.

{|
|-valign="top" 
|
<gallery mode=packed widths="220px" heights="220px" caption="Små afskårne bunde af beholdere med 'guldglas'">
File:Gold glass Resurrection of Lazarus, 4th century.jpg|Opvækkelsen af [[Lazarus]] ({{Bib|Joh|joh|11|1}})<br />Museo Pio Cristiano<br />[[Vatikanet]]<br />300-tallet
File:Jonas et la baleine, verre doré, Louvre.JPG|[[Jonas (profet)|Jonas]] og 'hvalfisken'<br />Diameter 10,5 cm<br />[[Louvre]]<br /> 300-tallet
File:KHM Wien Zwischengoldglas Heilige XIa 37.jpg|To 'hellige'<br />Bundfragment af glaskop<br />[[Kunsthistorisk Museum Wien]]<br />300-tallet
</gallery>
|}

== Se også ==
* [[Maleri#Kristen kunst|Maleriet: Kristen kunst i Romerriget]]
* [[Senantikken#Konstantin den Store og kristendommens gennembrud|Konstantin den Store og kristendommens gennembrud]]
* [[Billedforbud]]

== Noter og referencer ==
Artiklen er en oversættelse af den tilsvarende engelske i [https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Early_Christian_art_and_architecture&oldid=883009410 denne version] fra 12. februar 2019
<!-- NB 'dato=' virker ikke i skabelonen. Erstat først med skabelonen når den er repareret og også viser dato
{{oversættelse|sprog=en|oldid=883009410|titel=Early Christian art and architecture|dato=20190212}} 
-->
;Noter tilkommet under og efter oversættelsen
{{Reflist|group=note|colwidth=40em}}

;Referencer fra det engelske forlæg
{{reflist|colwidth=40em}}

== Litteratur ==
<!-- NB: Denne sektion kaldes 'References' på det engelske forlæg og hører sammen med brugen af skabelonen for korte noter (Skabelon:Sfn) ([[:en:Help:Shortened footnotes]] : The shortened footnote template {{tl|sfn}} creates a short author-date citation in a footnote. For use with 'Forkortede fodnoter'. This template allows you to link inline citation using Harvard citations (a form of short citations using parenthetical references) to their corresponding full bibliographic citations.) -->
* Balch, David L., ''Roman Domestic Art & Early House Churches'' (Wissenschaftliche Untersuchungen zum Neuen Testament Series), 2008, Mohr Siebeck, {{ISBN|3161493834}}, 9783161493836
* {{cite book  |last=Beckwith |first=John |title=Early Christian and Byzantine Art |publisher=Yale University Press |edition=2. |year=1979 |isbn=0140560335 |url=https://books.google.es/books?id=E9zmHgAACAAJ}}
* Finney, Paul Corby, ''The Invisible God: The Earliest Christians on Art'', Oxford University Press, 1997, {{ISBN|0195113810}}, 9780195113815
* Grig, Lucy, "Portraits, Pontiffs and the Christianization of Fourth-Century Rome", ''Papers of the British School at Rome'', Vol. 72, (2004), s.&nbsp;203–230, [https://www.jstor.org/stable/40311081 JSTOR]
* {{note label|LL6||}}{{cite book
 | last = Honour
 | first = Hugh
 | author-link = <!--Hugh Honour-->
 | author2=Fleming, J. |author-link2=<!--John Fleming (art historian)-->
 | year = 2005
 | title = The Visual Arts: A History
 | edition = Seventh
 | publisher = Pearson Prentice Hall
 | location = Upper Saddle River, NJ 
 | isbn = 0-13-193507-0
}}
* {{cite book  |last=Jensen |first=Robin Margaret |title=Understanding Early Christian Art |url=https://archive.org/details/understandingear0000jens |publisher=[[Routledge]] |year=2000 |isbn=0415204542 |<!-- ERROR, se pdf-fil i stedet. – archive-url=https://web.archive.org/web/20131225091228/http://books.google.co.uk/books?id=tW2WJvtr-IgC&printsec=frontcover&dq=Early+Christian+art&hl=en&sa=X&ei=qj6dUJy-BJKV0QWsuoHoCQ&ved=0CC0Q6AEwAA#v=onepage&q=Early%20Christian%20art&f=false |url=https://books.google.co.uk/books?id=tW2WJvtr-IgC&printsec=frontcover&dq=Early+Christian+art&hl=en&sa=X&ei=qj6dUJy-BJKV0QWsuoHoCQ&ved=0CC0Q6AEwAA#v=onepage&q=Early%20Christian%20art&f=false--> |archive-date=25. december 2013}}
: : [https://is.muni.cz/www/216168/Understanding_Early_Christian_Art.pdf ''Understanding Early Christian Art''] som pdf-fil fra Muni.cz (Masaryk-universitetet, Tjekkiet)
* van der Meer, F., ''Early Christian Art'', 1967, Faber and Faber
* {{cite book  |last=Syndicus |first=Eduard |title=Early Christian Art |publisher=Burns & Oates |location=London |year=1962 |oclc=333082 |url=https://archive.org/details/earlychristianar00synd}}
* [http://www.britannica.com/eb/article-9031718/Early-Christian-art "Early Christian art"]. I: ''[[Encyclopædia Britannica]]'' Online.
* {{cite book  |last=Weitzmann |first=Kurt |author-link=<!--Kurt Weitzmann--> |url=http://libmma.contentdm.oclc.org/cdm/ref/collection/p15324coll10/id/156533 |title=Age of spirituality : late antique and early Christian art, third to seventh century |year=1979 |publisher=[[Metropolitan Museum of Art]] |location=New York}}

== Eksterne henvisninger ==
* [[Fil:commons-logo.svg|11px]] [[Wikimedia Commons]] har flere filer relaterede til [[:commons:Category:Paleochristian iconography)|'''Kristen ikonografi''']] – [[:commons:Category:Paleochristian sarcophagi in Rome|'''Kristne sarkofager i Rom''']] – [[:commons:Category:Catacombe di Priscilla |'''Priscilla-katakomberne''']] – [[:commons:Category:Paleochristian golden glasses|'''Guldglas fra tidlig kristendom''']] – [[:commons:Category:Paintings of Jesus Christ as the Good Shepherd|'''Den gode hyrde''']]
* [http://diglit.ub.uni-heidelberg.de/diglit/wilpert1903/0004?sid=0c614290809413cfa81d4de983ae6d88 267 tavler] fra Wilpert, Joseph, red., ''Die Malereien der Katakomben Roms (Tafeln)'' ('Malerier i katakomberne i Rom'), Freiburg im Breisgau, 1903, fra Universitätsbibliothek Heidelberg – (Permalink: https://digi.ub.uni-heidelberg.de/diglit/wilpert1903/0004)
* [http://employees.oneonta.edu/farberas/arth/arth212/early_christian_art.html 'Early Christian art'], introduktion til tidlig kristen kunst fra State University of New York at Oneonta

{{Navboks kunsthistorie|state=uncollapsed}}
{{Navboks kirkearkitektur}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Kristen kunst]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Kirkearkitektur]]