Tobak

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 23. feb. 2015, 16:16 af Nico (diskussion | bidrag) Nico (diskussion | bidrag) (genindsætter noget af det slettede)
Tobak
Almindelig Tobak (Nicotiana tabacum).
Almindelig Tobak (Nicotiana tabacum).
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Solanales (Natskyggeordenen)
Familie Solanaceae (Natskyggefamilien)
Slægt Nicotiana
Hjælp til læsning af taksobokse

Tobak (Nicotiana) er en planteslægt med ca. 70 arter, udbredt i Australien, Polynesien og især i Sydamerika. Det er urter eller buske med store, spredte, hele blade. Blomsterne sidder i toppe med tragtformede eller fladkravede kroner. Planterne indeholder nikotin. Ordet "tobak" kommer fra guarani (Paraguay) eller taino-arawakisk (Haiti) og betyder 'tobakspibe', eller 'rulletobaksblade'. De tørrede blade af tobaksplanten bliver lavet til tobaksvarer.

Her nævnes kun de arter, som har betydning i Danmark.

Vækstforhold

Tobaksplanten er en plante, som kan gro mange steder. Den tåler både stærk varme og meget lidt nedbør. Det er f.eks. grunden til, at den kan gro i Afrika. Dyrkningen stiller heller ikke de store krav til jordbunden, men trives dog bedst i det subtropiske og det tropiske klimabælte.

Dyrkningsforløbet

Tobaksfrøene bliver plantet i overfladen af jorden. I starten af vækstforløbet bliver planterne gødet meget, da de har det med at udpine jorden. Længere henne i vækstforløbet sulter man planten for næringsstoffet nitrogen for at opnå bedre smag. Når planterne har nået en bestemt højde, plantes de ud på markerne. Her gror de skud, som til sidst bliver til blade. Tobakshøst kræver meget arbejdskraft, fordi de øverste og nederste blade ikke bliver modne på samme tid. Tit bliver tobakken høstet ved håndkraft, men man kan også bruge en ”tobakshøster”, som egentlig bare er en vogn, der bliver trukket efter en traktor.

Plante til produkt

Kort efter høsten bliver bladene overført til en ”tobakslade”, hvor de bliver tørret. Det kan gøres på mange forskellige måder. Der er bl.a. ildtørring, røgtørring og lufttørring. Hver metode giver sin smag og aroma. Efter tørring bliver det lagt på lager, hvor det bliver sorteret efter kvalitet. Derefter bliver de sendt på tobaksauktion, hvor den rå tobak bliver solgt. Den rå tobak kan forarbejdes til mange forskellige produkter.

Efterbehandling

Den rå tobak bruges til mange ting. Bedst kendt er nok cigaretter og cigarer, men der er også mange andre produkter. Fælles for dem alle er, at de indeholder mange stoffer, som ved indtagelse kan være farlige for mennesker, heriblandt kan nævnes stoffer såsom tjære og nikotin; Sidstnævnte er stærkt vanedannende.

Arter


Søsterprojekter med yderligere information: