Torben Ebbesen
Torben Ebbesen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 10. juli 1945 (79 år) Haderslev, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi (1968-1975), Københavns Universitet (1973-1975) |
Elev af | Helge Bertram, Richard Mortensen, Palle Nielsen |
Medlem af | Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum (1987-1989) |
Beskæftigelse | Kunstmaler, billedhugger |
Arbejdsgiver | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Eckersberg Medaillen (1991), Thorvaldsen Medaillen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Torben Niels Ebbesen (født 10. juli 1945 i Haderslev) er en dansk billedhugger og maler. Hans installationer i kontrasterende materialer og andre abstrakte værker kan ses på steder i Danmark, Tyskland og Sverige. Han er desuden repræsenteret i samlingerne på flere danske museer,
Tidligt liv og uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Ebbesen begyndte sin kunstneriske uddannelse i 1964 på Kunsthåndværkerskolen i København. I 1967 flyttede han til Italien, hvor han først arbejdede for et reklamebureau, sidenhen turnerede som saxofonist i et soulband. I løbet af det år han var i bandet, forberedte han sig desuden på at komme ind på Det Kongelige Danske Kunstakademii København. Efter sin optagelse her studerede han under Egill Jacobsen, Richard Mortensen samt Palle Nielsen og dimitterede i 1975. [1] [2]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Fra 1976 til 1984 var han medlem af kunstnergruppen Ny Abstraktion, grundlagt af Margrete Sørensen, hvor han blev interesseret i tredimensionel kunst. Sidenløbende studerede han kunsthistorie ved Københavns Universitet, mens han arbejdede som kulturskribent for avisen Information . [2]
I 1970'erne blev han oprindeligt påvirket af de russiske konstruktivistiske malere Vladimir Tatlin og Kazimir Malevich. Derefter blev han mere og mere interesseret i at konstruere installationer af træ, jernstænger, fliser, gummi og andre industrielle materialer. I værket Axis Mundi (1980) udtrykte han det indre "nirvana", mens han forsøgte at skildre individets ydre syn på verden. [1] En rejse til Japan i 1980'erne inspirerede ham til at anvende en mere metafysisk tilgang til sit arbejde i tråd med zenbuddhismen . [3] Dette fremgår af hans Reflektor (2005) i Emdrup. Værket er lavet af spejlglas og ligger på trapperne til et amfiteater, der viser virkningerne af vejr og tid. [2]
Ud over offentlige arbejder i Danmark, Tyskland og Sverige kan Ebbesens værker ses på museer flere steder i Danmark. [4]
Priser
[redigér | rediger kildetekst]- 1991 Eckersberg-medaljen
- 1998 Niels Larsen Stevns Legat
- 1999 Thorvaldsen-medaljen.
Udvalgte offentlige værker
[redigér | rediger kildetekst]- Vandkunsten, Gram Slotspark, 2012
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Torben Ebbesen". Kunstindeks Danmark & Weilbachs Kunstnerkeksikon. Hentet 4. november 2014.
- ^ a b c Lisbeth Bonde. "Portræt - Torben Ebbesen". KunstOnline. Hentet 4. november 2014.
- ^ "Torben Ebbesen". Den Frie Udstilling. Arkiveret fra originalen 17. december 2014. Hentet 4. november 2014.
- ^ "Danske kunstnerbiografier: Torben Ebbesen". KunstOnline. Arkiveret fra originalen 8. september 2014. Hentet 4. november 2014.