Dagbladet Information

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dagbladet Information
Sankt Annæ Passage - Dagbladet Information.jpg
Dagbladet Information i Sankt Annæ Passage
Generelle informationer
Type Dagblad
Hovedsæde Danmark København, Danmark
Grundlagt 5. maj 1945; 71 år siden (1945-05-05)
Redaktør Rune Lykkeberg
Politik Uafhængig
Format Tabloid
Andet
Cvr-nummer 63058416
Websted www.information.dk

Dagbladet Information er en af de aviser, som i 1945 opstod i forlængelse af modstandsbevægelsens illegale presse. Avisen blev grundlagt af modstandsmanden, journalist Børge Outze den 5. maj 1945 i den nazistiske avis Fædrelandets tidligere lokaler og trykkeri i Store Kongensgade, hvor Information stadig holder til.

Information har overlevet mange kriser af økonomisk art, men læserindsamlinger, støtte fra private, institutioner og staten har reddet bladet. En række markante journalister og skribenter har tegnet og tegner avisen, der til forskellige tider lægger særlig stor vægt på udvalgte emner inden for inden- og udenrigspolitik, uddannelse, ligestilling og kultur m.m.. Bladet er præget af de individualister, der med deres særlige kompetencer, præferencer og personlige blik på stofområderne skriver i den.

Information angiver under bladhovedet – nu på bagsiden - at det er en avis ”UAFHÆNGIG AF PARTIPOLITISKE OG ØKONOMISKE INTERESSER”. Som erklæret mål er her et fristed for ”det frie Ord”, med læserdebat i spalterne åben for alle slags meninger og er sammen med de lange, ræsonnerende ledere med personlig signatur en avis med en helt særlig profil.

Begyndelsen[redigér | redigér wikikode]

Befrielsesnatten mellem den 4. og 5. maj 1945 trængte modstandsgruppen bag Det illegale nyhedsbureau Information ind i nazistiske Fædrelandets bladbygning i St. Kongensgade i København og besatte redaktionen og trykkeriet. Flere af de 66 frihedskæmpere havde i over et døgn opholdt sig i sidegaderne, hvor de ventede på signal til aktionen, som anført af Informations grundlægger Børge Outze sprængte dørene med maskinpistolerne løftet.

Fædrelandets medarbejdere var flygtet, men tilbage i byen hærgede nazistiske restgrupper, blandt andre snigskytter, som fra genbo-ejendommen skød tværs over gaden ind gennem redaktionens vinduer. Den første udgave af avisen Information – to sider i broadsheet format – blev skrevet af medarbejdere liggende på gulvet, i ly under vinduerne. Det var fra samme kontor, Børge Outze stilede en af sine første lederartikler til det nærliggende Amalienborg for ”det hørte med til godt naboskab at fortælle Kongehuset, at der var kommet nye lejere i St. Kongensgade nr. 40”. Kong Christian X kvitterede ved at udfylde en af bladets første abonnementskuponer. Og Information var retmæssig lejer, for måneder før aktionen havde Outzes nære allierede, landsretssagfører Henning Sally fra modstandsgruppen Ringen, sørget for de juridiske formaliteter, bl. a. lejekontrakten.

Det havde andre modstandsgrupper med lignende dagbladsplaner i Fædrelandets bygning ikke. Dansk Samlings gruppe var allerede i St. Kongensgade på befrielsesnatten, og de to modstandsaviser blev enige om at dele Fædrelandets tekniske faciliteter. Dansk Samlings Morgenbladet udkom, som navnet siger, om morgenen, Information udkom i begyndelsen som eftermiddagsavis. Morgenbladets liv blev kort, Informations oprindelige ambition var at bestå frem til det første frie valg efter krigen. I dag, trekvart århundrede senere, lever avisen i bedste velgående. Det kaldes i branchen et bladmirakel.

Formålet[redigér | redigér wikikode]

I Informations formålsparagraf (1945) hedder det bl. a.: ”Selskabets formål er at udgive dagbladet ”Information”, således som dette hidtil har været udgivet af den selvejende institution af samme navn, altså uafhængigt af alle politiske partier og økonomiske særinteresser. ”Information” må derfor aldrig af politiske eller økonomiske tryk bringes til at skrive mod dets egen overbevisning eller fortie forhold, som det selv mener bør offentliggøres og skal således forblive tro mod sin oprindelse som modstandsbevægelsens organ under besættelsen (…) ”Information” skal ved at informere om begivenheder i Danmark og i udlandet om disses baggrund og sammenhæng arbejde for demokrati og frihed og for forståelse og samfølelse mellem mennesker og samfund, herunder også for demokrati og samarbejde på ”Information”s egen arbejdsplads.”

Journalistikken[redigér | redigér wikikode]

Information med den karakteristiske røde prik over i´et, designet inden Befrielsen, var den borgerlige modstandsbevægelses avis. Den kommunistiske pendant, som også havde kig på Fædrelandets bygning, flyttede med dagbladet Land og Folk ind i DKPs bygning lige om hjørnet i Dr. Tværgade. Information bevarede fra første dag sin uafhængighed af partipolitik, også da lederen af den socialdemokratisk orienterede Ringen, medlem af Frihedsrådet og af Befrielsesregeringen Frode Jakobsen overlod selskabet bag avisen Ringens overskydende kapital. Og også senere, da bladet kom tæt på tidl. finansminister og senere OECD-generalsekretær Thorkil Kristensen, som i 1960 brød med Venstre og en overgang overvejede ny partidannelse.[Kilde mangler]

Inspireret af britisk dagspresse introducerede Information læserbrevene i Danmark. De gamle aviser bragte nu og da indlæg, men kun fra meningsfæller. Information åbnede for den frie debat. Ligeledes efter britisk mønster blev avisens lederartikler signeret, Børge Outzes signatur, lille o, og medredaktøren Erik Seidenfadens lille s, fik nærmest kultstatus hos læserne. De signerede ledere betød også, at øvrige lederskribenter kunne boltre sig frit. I flere tilfælde førte det til modstridende synspunkter i samme dags forside- og bagsideleder, f. eks. under EF/EU-debatten fra begyndelsen af 1970´erne. Men først, når signaturen lille o havde sat sit aftryk, var det bladets ”officielle” linje.[Kilde mangler]

Holdningsskiftet fra borgerlig modstandsavis til centrum-venstre opinionen begyndte langsomt i 60´erne med en række især yngre medarbejderes tætte dækning af bl. a. atommarcherne fra Holbæk til København, slumstormerne og mange andre græsrodsbegivenheder kulminerende med studenteroprøret i 1968 og Kvindebevægelsen i 1970'erne, hvor Information spillede en central rolle.[Kilde mangler]Børge Outze og Erik Seidenfaden var fra NATO-medlemskabet i 1948 stærke tilhængere af forsvarsalliancen. Seidenfaden forlod bladet i 1965, og Outzes overordnede synspunkt var, at medarbejderne uanset hans egne meninger tegnede den daglige avis. Først en halv snes år efter den ”gryende bladrevolution” i St. Kongensgade 40 førte optrapningen af Vietnamkrigen og det USA-støttede militærkup i Chile 11. september 1973 til det endelige kursskifte, signeret lille o

Det er fortsat journalisterne, som dagligt præger avisens retning, her illustreret med emner, hvis behandling har givet en række medarbejdere Cavlingprisen:

  • Leif Blædel: Samfundskritisk journalistik, især i radio- og tv-anmeldelser (1970)
  • Torgny Møller: Ulykken på Lindø-værftet med perspektiv for behandling af arbejdsmiljøet generelt (1971)
  • Hanne Dam: Fornyelse af journalistikken om kvindepolitiske emner (1980)
  • Alex Frank Larsen: LSD-behandlingen af patienter, som førte til loven om erstatning til LSD-ofre (1986)
  • Charlotte Aagaard og Jørgen Steen Nielsen: Kritiske artikler om Danmarks deltagelse i Irakkrigen (2003)
  • Ulrik Dahlin og Anton Geist: Afdækning af statsløsesagen (2011)

Overgangen til medarbejdereje i 1970 (se afsnittet Medarbejderdemokratiet) påvirkede i den følgende snes år Informations indre liv, men ikke spalterne, for medarbejderdemokratiet var en naturlig fortsættelse af bladets tradition for uafhængighed med plads til frie ord. I de følgende årtier gik det op og ned for avisen, som i 70´erne tangerede et oplag på 40.000 eksemplarer. I dag er Information solidt placeret i mediebilledet og har med tidligere chefredaktør Christian Jensen, administrerende direktør Mette Davidsen-Nielsen og den årlige pressestøtte fået et løft, både kvalitativt og kvantitativt. 13. juni 2016 tiltrådte Christian Jensen som ny chefredaktør på Politiken efter godt fem resultatrige år på Information. Pr. 1. august 2016 tiltræder Rune Lykkeberg som ny chefredaktør på Information[1][2] Troels Behrendt Jørgensen er indtil da konstitueret som chefredaktør.

Christian Jensen og Mette Davidsen-Nielsen under en af Informations endagsbusture til Folkemødet 2015.

I de senere mange år har samarbejde på tværs af redaktioner og på tværs af husets øvrige afdelinger har været en afgørende forudsætning for de resultater, Information opnåede i perioden med Mette Davidsen-Nielsen som administrerende direktør og Christian Jensen som ansvarshavende chefredaktør. De to arbejdede tæt sammen om såvel redaktionelle som kommercielle tiltag, hvilket medvirkede til at skabe en ny form for aktivisme og projektsamarbejde internt og ekstern omkring vigtige nicheområder som uddannelse og den grønne omstilling. Bladhuset er blevet åbnet ved at invitere til læserarrangementer, afholde åbne redaktionsmøder og lade eksterne - bl.a. et hold flygtninge - skrive avisen for en dag.[Kilde mangler]

Information har fået endnu en genrejsning med den undersøgende og magtkritiske journalistik, hvor avisen indtog en førerposition i arbejdet med tidens store lækagesager. Information havde priviligeret adgang til såvel Wikileaks-dokumenterne som NSA-lækagen. Med tværredaktionelle grupper af journalister og IT-eksperter lykkedes det at omsætte et yderst kompliceret researchmateriale til artikelserier, der satte såvel international dagsorden som faglig standard.[Kilde mangler]

Hver fredag udkommer avisen med 2. sektionen Kultur og om lørdagen med Litteratur/Moderne Tider. Og selv om Information ikke er en omnibusavis, betyder de elektroniske mediers daglige nyhedsstrøm og avisens udvidelse med korte nyhedstelegrammer, at bladet ikke i samme grad som tidligere er en supplementsavis. Også på den måde er Information i dag for mange læsere en enestående avis.[Kilde mangler]

Information samarbejder redaktionelt med den britiske avis The Guardian og dens søndagsavis The Observer.[Kilde mangler]

Økonomien[redigér | redigér wikikode]

I tiden op til Befrielsen havde flere erhvervsfolk i modstandsbevægelsen lovet at skyde startkapital i det nye dagblad. Uden deres tilsagn ville initiativtagerne næppe have vovet eksperimentet. Men løfterne holdt ikke. Ifølge Børge Outze overlevede Information kun, fordi der gik måneder, inden medarbejderne forstod, at den ”cigarkasse”, som de havde sat deres lid til, var tom. I mellemtiden var abonnenterne og løssalgskøberne begyndt at fylde i regnskabet. Ved udgangen af første år lå oplaget på knap 25.000 eksemplarer, heraf 9.300 abonnementer; senere steg abonnementstallet, mens løssalget faldt.

”Uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser” stod der i mange år under bladhovedet. Med en beskeden annonceportefølje var den nye avis først og fremmest afhængig af læserne. De betalte produktionsomkostningerne, så Information var dyrere end de omnibusaviser, bladet ofte supplerede. Læserne viste også deres offervilje ved de legendariske pengeindsamlinger, som reddede avisen gennem flere økonomiske kriser. Men i 1969 var bunden nået, læsernes offervilje rakte ikke længere, og Information blev for 800.000 kr. overtaget af forlæggeren Palle Fogtdal, hvis forlagshus bl. a. udgav magasinerne Bo Bedre og Eva. Efter godt et år overlod Fogtdal sin aktiemajoritet til Informations medarbejdere til kurs 10, dvs for 80.000 kr. Det skete efter et møde med Børge Outze og Torben Krogh, der var blevet chefredaktør som 26-årig og i øvrigt årtier senere deltog i endnu en vellykket redningsaktion for bladet.

Medarbejderdemokratiet[redigér | redigér wikikode]

Begunstiget af tidsånden med blandt andre Knud Vilby som chefredaktør og Steffen Gulmann som adm. direktør gik det i 70´erne godt for medarbejderejede Information; både oplaget og annonceindtægterne steg til uvante højder. Palle Fogtdals betingelse for at overdrage aktiekapitalen til medarbejderne var, at alle – uanset hvor i Huset de arbejdede – fik samme indflydelse. Dermed blev Information et enestående eksempel på medarbejderindflydelse, som midt i den hjemlige debat om økonomisk demokrati også vakte international opmærksomhed. I begyndelsen var intentionen lige løn til alle, men faglige rettigheder og markedsmekanismen betød, at ligelønsprincippet aldrig blev knæsat. I 1990 ophørte princippet om ligeløn ved overgangen til almindeligt A/S.

Efter to årtier med medarbejderdemokratiet, som ofte slog gnister med hyppige redaktørskift, meldte nye vanskeligheder sig. Det blev i 1990 nødvendigt med en aktieudvidelse på 12 mio. kr. og dermed overgang til en mere traditionel virksomhedsstruktur. Men læsernes interesse for avisens ve og vel var intakt, den fulgte med, og i 1992 fandt den sidste læserindsamling sted med et flot resultat på 2,5 mio. kr. Alligevel var udsigterne dystre frem mod årtusindskiftet, indtil det lykkedes den adm. direktør Henrik Bo Nielsen sammen med flere andre at vinde forståelse for en offentlig bevilling på 30 mio. kr. til hver af de to ”nicheaviser” Information og Kristeligt Dagblad. Abonnementsindtægterne er dog fortsat hovedindtægtskilden for dagbladet og med det brede medieforlig har Information fra 2014 årligt modtaget ca. 25 mio. kr. i pressestøtte.

Vennerne[redigér | redigér wikikode]

Det historisk tætte forhold mellem Information og læserne blev formaliseret med dannelsen af foreningen Informations Venner i 1951. Første formand var skuespilleren Clara Pontoppidan med forfatteren Martin A. Hansen som næstformand. I den første bestyrelse sad også tidligere minister Per Federspiel, forfatteren Karl Bjarnhof og generalsekretær Børge Lindegaard Olsen.

Ligesom avisen har Informations Venner haft sine op og nedture. I dag er foreningen med ca. 350 medlemmer meget aktiv som arrangør af læsermøder med bl. a. bladets medarbejdere, rundvisninger på avisen, økonomiske tilskud til reportagerejser, støtte til forlagets bogudgivelser og hjælp med praktiske opgaver. Aktiviteterne kan følges på Informations Venner's hjemmeside.

Venneforeningen har en aktiepost på nominelt 944.325 kr. (10. juni 2015). Det er ca. 7,5 pct. af aktiekapitalen i Dagbladet Information og giver foreningen mange stemmer på bladets generalforsamling.

Foreningens formand er Leila Krogh.

Chefredaktører på Information[redigér | redigér wikikode]

Direktører[redigér | redigér wikikode]

Bestyrelsesformænd[redigér | redigér wikikode]


Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Erik Lund: Fire millioner frie ord: det illegale nyhedsbureau "Information" august 1943 – maj 1945, Århus, 1970.[4]
  • Erik Lund & Inge Primstad (red.): På nært hold af Information 1943-1993, Informations Forlag & Informations Venner, 1993. ISBN 87-984125-1-5.
  • Erik Lund og Jakob Nielsen: Journalisten der snød Gestapo – Historien om Børge Outze og den illegale presse (Informations Forlag 2008). ISBN 9788775144747.
  • Ole Lange & Alex Frank Larsen: OUTZE, en biografi (Informations Forlag 2010). ISBN 9788775142033.
  • J.B. Holmgård, Palle Koch, Erik Lund: Børge Outzes journalistik 1-3 (Informations Forlag 1980 og 1981). ISBN 8787498952.
  • Mads Lange: Dagbladet Information 1945-70. En historie om uafhængighed, pengemangel og økonomisk letsind (Historiespeciale RUC 1996)
  • Erik Nørgaard: Gyldne tider. I skyggen af Outze og Seidenfaden (Gyldendal 2006 ). ISBN 8702043947.
  • Børge Outze og Erik Seidenfaden: Spidser (I kommission hos Gyldendal 1948).
  • Børge Outze: Sådan begyndte det – Fra illegalt nyhedsbureau til uafhængig avis, Fogtdals Bøger, 1970. ISBN 87-427-7766-6.
  • Informations Venner har listen over den fag- og skønlitteratur, som omhandler avisen
  • Informations arkiv befinder sig på Mediemuseet i Odense (Klik på "Mediehistoriske Samlinger", klik på "Søg", klik på "Arkivalier", Skriv 01135* i feltet "Arkivnummer". NB Stjernen er vigtig.)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Nielsen, Jakob (28. april). "Christian Jensen bliver ny chefredaktør på Politiken". Politiken. Arkiveret fra originalen 4. maj 2016. Hentet 4. maj 2016. 
  2. ^ Information (28. april 2016). "Christian Jensen stopper som chefredaktør på Information" (på dansk). Pressemeddelelse. Hentet 4. maj 2016. Arkiveret fra originalen den 29. april 2016.
  3. ^ a b c I perioden 1995-2001 havde avisen flere samtidige chefredaktører
  4. ^ Anmeldelse i Historisk Tidsskrift, bind 12. række, 6 (1973) - 1-2 ved historikeren Aage Trommer