Torsk
Torsk | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Rygstrengsdyr) |
Klasse | Actinopterygii (Strålefinnede fisk) |
Orden | Gadiformes (Torskefisk) |
Familie | Gadidae |
Slægt | Gadus |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Torsken (Gadus) er en slægt inden for dyreriget. Fiskene kan kendes på den aflange krop med de to gatfinner, tre rygfinner, skægtråden, overbiddet og den lange hvide streg langs siden og den gul-grønlige farve med mørke pletter. Kødet er lyst og har en eftertragtet mere neutral smag i forhold til andre fisk, der indeholder mere blod i kødet, hvilket også kan siges om kuller, men torsk smager noget mere neutralt. De kan blive op til 1,8 meter lang og veje cirka 52 kg. Torsk i danske farvande kan blive op til 1,5 meter lange og veje op til 40 kg. Så store torsk fanger man kun på dybt vand. Der rykker torsken ud efterhånden som den kommer op i årene. Torsk kan blive 25 – 30 år gamle, og det er selvfølgelig de færreste torsk, der bliver så store og gamle. Størstedelen af fanget torsk vejer 2-6 kg.
Torsken er en rovfisk. Den lever hovedsageligt af bunddyr og har overbid, så den kan tage bunddyrerne oppefra. Foruden krebsdyr og snegle lever torsken af små fisk, såsom tobis. Torsken selv ædes af hajer.
Torsken er vidt udbredt i det østlige Atlanterhav, i Nordsøen og i de indre danske farvande. Den lever i saltvand og nogle gange i brakvand. Den er en vigtig fangstfisk, som imidlertid er blevet voldsomt overfisket i efterkrigstiden, med stærkt decimerede bestandsstørrelser til følge. Torskens reetablering er vanskeliggjort af det intense industrifiskeri af dele af dens fødegrundlag, navnlig tobis.
Der findes tre arter af ægte torsk:
Arter |
- Atlanterhavstorsk (Gadus morhua)
- Stillehavstorsk (Gadus macrocephalus)
- Grønlandstorsk (Gadus ogac)
Se også
Eksterne links
Kilder