Strålefinnede fisk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Strålefinnede fisk
Jordanella floridae (fra USGS)
Jordanella floridae (fra USGS)
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukaryota
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Rygstrengsdyr)
Underrække Vertebrata (Hvirveldyr)
Infrarække Gnathostomata (Kæbebærende hvirveldyr)
Klasse Osteichthyes (Benfisk)
Underklasse Actinopterygii (Strålefinnede fisk)
Hjælp til læsning af taksobokse

De strålefinnede fisk (Actinopterygii) er en underklasse under hvirveldyrene og dækker 96 % af alle nulevende fiskearter. Gruppen dækker vidt forskellige fisk i farve, form og adfærd. Ål, laks og søheste er med i gruppen. Navnet kommer af at alle fiskene har finner, som stråler ud fra skelettet i modsætning til de kvastfinnede fisk, hvor musklerne sidder i finnerne. Tilsammen udgør de overgruppen benfisk sammen med lungefisk og de blå fisk. Som en gruppe spiller de strålefinnede fisk en stor rolle i økosystemerne i både ferskvand og saltvand, både som rovdyr og byttedyr.[1]

Oversigt[redigér | rediger kildetekst]

Actinopterygii placeres normalt under hvirveldyr [2], sammen med forældretaksonen Osteichthyes (benfisk) som en overgruppe. I nogle tilfælde listes Osteichthyes ikke som en overgruppe, men som en gruppe, mens Actinopterygii listes som en undergruppe.

Som gruppe er de strålefinnede fisk også vidt forskellige. Størrelsen varierer kraftigt fra den mindre undergruppe Paedocypris til den kæmpe klumpfisk. Fællestrækkene er bl.a. parrede finner, som afstives af en række benstråler. Det indre skelet består næsten udelukkende af benvæv og hvirvelsøjlen er helt forbenet.[3]

Hypsospondylus-fossil

Diversitet[redigér | rediger kildetekst]

De strålefinnede fisk er yderst forskellige i form, farve, levested, adfærd m.m. De kan leve næsten alle steder i havet, og nogle af arterne kan også leve uden for vandet et stykke tid, plus dybder ned til 7.000 m. Actinopterygia kan svømme, kravle, svæve og være immobile.[1]

Fossiler[redigér | rediger kildetekst]

De tidligst kendte fossiler er Andreolepis hedei, som går 420 mio. år tilbage (sent i Silur). Denne mikrovertebrat er fundet i Rusland, Sverige og Estland.[4] Selv om Actinopterygia også eksisterede i Devon, var de ikke dominerende i ferskvand før i Karbon, da de begyndte at invadere havene.[1]

Klassifikation[redigér | rediger kildetekst]

I følge Tree of Live web project: Teleostei og Lars Skipper: alverdens fisk Arkiveret 5. august 2003 hos Wayback Machine er der følgende gruppering:

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Jonna 2004
  2. ^ ITIS 1999; Jonna 2004; Nelson 1994
  3. ^ Klassebeskrivelse fugleognatur.dk.
  4. ^ PD 2008

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  • Froese, R., and D. Pauly, eds.. 2006. Fishbase Fishbase.org Retrieved May 30, 2008.
  • Integrated Taxonomic Information System (ITIS). 1999. Actinopterygii ITIS Taxonomic Serial No.: 161061. Retrieved May 30, 2008.
  • Integrated Taxonomic Information System (ITIS). 2004. Neopterygii ITIS Taxonomic Serial No.: 553120. Retrieved May 30, 2008.
  • Johnson, G. D., and E. O. Wiley. 2006. Percomorpha Tree of Life. Retrieved May 30, 2008.
  • Jonna, R. 2004. Actinopterygii Animal Diversity Web. Retrieved May 30, 2008.
  • Lundberg, J. G. 2006. Actinopterygii. The ray-finned fishes Tree of Life' Version 07 August 2006 (temporary). Retrieved May 30, 2008.
  • Nelson, J. S. 2006. Fishes of the World. John Wiley & Sons. ISBN 0-471-25031-7.
  • Nelson, J. S. 1994. Fishes of the World, 3rd ed. New York: John Wiley & Sons.] ISBN 0-471-54713-1.
  • Paleontology Database (PD). 2008. Andreolepis Paleontology Database. Retrieved May 30, 2008.
Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information: