Tyfus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 6. okt. 2014, 11:22 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 2.111.67.58 (diskussion | bidrag))
Oversigtskort over udbredelsen af Tyfus. Grøn er høj udbredelse og gul er delvis udbredelse.

Tyfus (lægelatin Febris typhoidea), som er en kraftig blodforgiftning, er den mest alvorlige af salmonellainfektionerne.

Sygdommen skyldes en særlig salmonellabakterie (S. typhi), som overføres gennem forurenet mad og drikke. Den starter for det meste med vedvarende, høj feber, som senere kan ledsages af kraftig diarré. Infektionen kan være livstruende, hvis den ikke behandles med antibiotika. Tyfus er hyppigst i Asien og Afrika.

Under 2. verdenskrig kunne den også findes i Europa, bl.a. de nazityske koncentrationslejre og de russiske Gulaglejre.

Plettyfus

Uddybende Uddybende artikel: Plettyfus

Plettyfus (typhus exanthematicus), også kendt som krigstyfus eller hungertyfus overføres fra menneske til menneske med kropslus. Smitstoffet findes i lusenes afføring og får betydning, hvis det kommer ind i sår. Da lusene bider, og da mennesker naturligt har en tendens til at kradse med neglene på grund af kløe, er forudsætningen for sårdannelser tilstede. Inkubationstiden ligger på en halv snes dage, men kan være kortere. Sygdommen udvikler sig som feber med indtil 40 grader, kulderystelser, opkastninger og hovedsmerter. Efter 4-5 dage begynder der at vise sig udslæt i form af runde, lyserøde pletter på krop, arme og ben. Sygdommen når sit højdepunkt i anden uge, hvor den syge bliver sløv og plages af hallucinationer og angst. Derefter aftager sygdommen, feberen falder, og i løbet af 2-2½ uge er sygdommen overstået. Dødeligheden er 15-20%, er mindre hos børn og unge, men kan nå op til 70-80% for gamle og svage.[1]

En epidemi af plettyfus ramte Vestdanmark i 1659, især egnene omkring Kongeåen, men omfattede hele Østjylland og Fyn med omliggende øer. Den var medbragt af polske hjælpetropper, der var kommet til Jylland for at kæmpe mod de svenske tropper, der havde besat store dele af landet. Polakkerne afbrændte adskillige gårde, hvilket blev opfattet af samtiden som en hærgning, men som måske var et forsøg på at begrænse og bekæmpe sygdommens spredning.[2]

Kendte personer, der er døde af sygdommen

Ukrainsk familie ramt af tyfus i 1921.

Den jødiske pige Anne Frank og hendes storesøster Margot Frank døde begge af tyfus i en tysk koncentrationslejr. Komtesse Agnes Frijs døde af selvsamme sygdom. Og Wilbur Wright som var en af brødrene, som opfandt flyvemaskinen døde også af det. Også den engelske dronning Victorias mand, Prins Albert, døde af tyfus i 1861.

Se også

Litteratur

Aksel Lassen: "Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark"; Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur, nr. 5; Universitetsforlaget i Aarhus 1958

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ http://runeberg.org/img/salmonsen/2/23/0987.pdf Salmonsen
  2. ^ Lassen, især s. 49-54