Tyrafeltet
Tyrafeltet er et producerende gas- og oliefelt, der ligger i den danske del af Nordsøen, 200 km fra Jyllands vestkyst. Feltet blev fundet i år 1968 og sat i drift i 1984. Kapaciteten er 2,8 mia m3 naturgas om året.[1]
Der er 22 gasproduktionsbrønde og 29 olieproduktionsbrønde og 18 gasinjektionsbrønde. Gassen leveres i rør til Danmark og Holland. Reservoiret ligger på en dybde af 2.000 m i kalksten fra Danien og Øvre Kridttid, og er det største i Danmark.
Det blev bestyret af Mærsk Oil, der havde investeret omkring 33,94 mia. kr. i feltet.[kilde mangler]
Indtil nu[hvornår?] er der produceret 27,407 mio. m3 olie og 90,994 mia. Nm3 gas samt 46,630 mio. m3 vand. Der er injiceret 36,514 mia. Nm3 gas.[forklar yderligere hvilken gas sendes tilbage?]
Produktionen havde sænket havbunden med 5 meter, så der var fare for at bølger kunne skade platformen i storm.[2] Det var planlagt at feltet lukkes i 2019-2023 mens det ombygges,[3] 50.000 ton platforme genbruges i Frederikshavn.[4] men tekniske vanskeligheder forsinkede projektet.
Lukningen afbrød også gasledningen fra Nordsøen til Danmark, så det meste fossilgas måtte importeres via Tyskland, og dermed steg Danmarks forbrug af flydende gas (LNG) via Holland, og russisk gas.[5] En dansk modtageterminal for LNG blev afvist som for dyr.[2]
Danske politikere ønskede feltet genåbnet tidligere pga. høj gaspris i 2021 og 2022, men operatøren Total E&P afviste at det er teknisk muligt.[6] Grundet tekniske problemer i 2022 var åbningen i første omgang udskudt til vinteren 2023/2024. Hovedplatformen nåede ikke at blive færdig inden den blev fragtet fra Batam (en) i Indonesien i september 2022.[7][8] Det store kranskib Sleipner er det eneste skib der kan løfte så stor vægt. Herefter blev platformen færdiggjort.[9] Genopbygningen af Tyra-feltet kostede 27 milliarder kroner.[10] Gasproduktionen åbnede gradvist fra marts 2024, og i starten af 2025 meldte operatøren at feltet er tilbage i almindelig drift og kan producere mere end Danmarks gasforbrug, et par milliarder kubikmeter naturgas om året.[11] Anlægget har egen energiforsyning (3 gasturbiner, i alt 90 MW) til bl.a at rense den rå gas og komprimere til 100 bar til udgangsrørene. Rørene til land har gas til at forsyne 37.000 husstande i et år. Der er også hospital, motionsrum m.v.[1] Besætningen flyves mellem land og platform i helikoptere af modellen AgustaWestland 189.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Heide, Henrik (12. december 2025). "Tyrafeltet genopstår som våben i Europas kamp for at blive fri af Putins gas". Ingeniøren.
- 1 2 "Gasforsyningen under genopbygning af Tyra-gasfeltets anlæg i 2019-2023". energinet.dk. Arkiveret fra originalen 6. august 2022.
- ↑ "Tyra2". Arkiveret fra originalen 18. marts 2025. Hentet 2. marts 2025.
- ↑ "Vupti: Tyra løftet væk på 12 sekunder". Energy Supply DK. 3. august 2020. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2020.
- ↑ FALKENGAARD, MATHIAS JULIUS (17. april 2020). "Danmark er historisk afhængig af russisk gas". energiwatch.dk. Arkiveret fra originalen 2. februar 2022.
- ↑ "Hurtigere genåbning af Tyra er ikke muligt". energiwatch.dk. 25. februar 2022. Arkiveret fra originalen 25. februar 2022.
- ↑ "Gas fra Tyra-feltet kommer først igen til næste vinter". energiwatch.dk. 3. august 2022. Arkiveret fra originalen 3. august 2022.
- ↑ "Opstart af Tyra-feltet forsinket". Energy Supply DK. 3. august 2022. Arkiveret fra originalen 4. august 2022.
- ↑ Pedersen, Maria Berg Badstue (4. august 2022). "Søger med lys og lygte: Virksomhed mangler 500 medarbejdere i Esbjerg". Energy Supply DK.
- ↑ "Tyra II fejret ved officiel indvielse". www.maritimedanmark.dk. 7. oktober 2025.
- ↑ Tyra-feltet er tilbage i fuld drift Arkiveret 19. marts 2025 hos Wayback Machine 28. februar 2025