Tyske mulatbørn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Tyske mulatbørn er børn af tyske kvinder og sorte amerikanske soldater (også kaldt Mischlingkinder (blandingsbarn), Negermischling (negerblanding), bisatcungeskinder (besætningsbarn), amikinder (amerikansk barn), afrodeutcher (afro-tysker) og brown babies).

Efter anden verdenskrig var interrace forhold stadig ulovligt i mange stater i USA, men de udsendte sorte måtte gerne være sammen med hvide. Det var langt fra velset at få blandetrace barn i Tyskland, selvom den nazistiske ideologi om racerenhed var slut. I Sydtyskland blev de mere ildeset da de var født udenfor ægteskab og katolicismen var mere udbredt.

I løbet af de 10 første år blev der født ca. 5000 mulatbørn. Et andet studie viser at der blev født op mod 100.000 børn af tyske kvinder og udenlandske soldater, men hvor mange af dem er mulatbørn, siger studiet ikke noget om. Mødre blev kaldt ting som: 'Negerhure’ eller 'ami-flittchen'

Det amerikanske militær gjorde hvad de kunne for at adskille denne slag familie før de kunne etablere sig, ved at enten flytte soldaterne til en anden tysk base eller flytte dem hjem. Mulat Børnene blev sendt til udlandet pga “deres besynderlige race”, som tyskerne mente ikke at kunne integreres ind i det tyske samfund. Man så mulatbørn som dummere og havde et større temperament end andre. Det var også fremhævet at de blev mødt med fjendtlighed i Vesttyskland, så de kunne ikke blive lykkelige i tyskland, og var endda i fare der. Der var historier om at de kvinder der var mor til mulatbørn ikke fik rationsmerker, så de måtte sulte. Da det første mulatbarn nåede skolealderen blev der sat projekter i gang for at bekæmpe racisme og tage afstand til nazismen i Tyskland.

Der blev adopteret mange mulatbørn til Danmark, fordi at der var meget lang kø til adoptere danske børn, fordi at ugifte kvinder beholdte deres børn mere. Det var blevet mere moralsk accepteret at være ene mor og på grund af velfærdsstaten var det også blevet nemmere. Der var en meget streng udelukkelses proces så dem der kasseret ved dansk adoptivbarn kunne få et mulatbarn. De danske adoptiv fik plejetilladelse hentede børnene hjem og derefter søgte om adoption tilladelse. Nogle så det som en humanitær hjælp til mulatbørn, andre ville tage afstand fra nazisterne.

1950-1970 blev der adopteret ca. 3000 mulatbørn til Danmark (mange var illegale så der er ingen god Statistik) Der var stor risiko for at mulatbørnene endte i dårlige hjem på grund af den illegale proces.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
  • Amalie Kønigsfeldt, Amalie Linde og Mathilde Hørmand-Pallesen: "Tusinder af tyske mulatbørn blev adopteret illegalt til Danmark" i politiken, d 31. aug. 2013
  • Lisbeth Quass: "Tusindvis af tyske mulatbørn blev adopteret illegalt til Danmark" i Berlingske, d 1. sep. 2013
  • Amalie Kønigsfeldt, Amalie Linde og Mathilde Hørmand-Pallesen: "Adoption har haft store psykiske konsekvenser for tyske mulatbørn" i politiken, d 2. sep. 2013
  • Amalie Kønigsfeldt, Amalie Linde og Mathilde Hørmand-Pallesen: børneimporten. Kristeligt Dagblads, 2013