Finlands uafhængighedsdag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Uafhængighedsdag (Finland))
Gå til: navigation, søg
Finlands uafhængighedsdag (finsk: Suomen itsenäisyyspäivä, svensk: Finlands självständighetsdag)
Finnish Independence day 2015 01.JPG
Studenteroptog i 2015
Dato 6. december
Type Nationaldag, flagdag
Fejres Finland
Tilknyttet Finland Finlands uafhængighed af Rusland
År 1919 -

Finlands uafhængighedsdag fejres den 6. december. Dagen regnes for Finlands nationaldag og er flagdag. Den 6. december 1917 erklærede Finland sig uafhængigt af Rusland.

Blandt de tilbagevendende festligheder på denne dag findes den økumeniske festgudstjeneste i Helsingfors, der transmitteres direkte i tv, og andre gudstjenester landet over samt militærparader, koncerter, fester arrangeret af kommunerne, studenterforeningernes faneoptog til soldatergravene om aftenen samt præsidentens kur, hvor Finlands præsident modtager et stort antal kendte finner i sin residens og desuden udenlandske statsborgere, som i årets løb har gjort noget særligt for Finland. Mange finner sætter to levende lys i vinduerne om aftenen. Præsidentens kur udsendes i tv og har altid høje seertal.

På uafhængighedsdagen uddeler præsidenten offentlige hæderstegn, og Finlands forsvar forfremmer officerer.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]