Flagdage er mærkedage, som markeres ved udbredt flagning, typisk med nationalflaget. I mange lande sker dette kun på nationaldagen og evt. på en særlig "flagets dag", men i Norden er der tradition for at have en længere række flagdage.
Det kræver tilladelse fra politiet at flage med udenlandsk flag, og der skal som udgangspunkt samtidig flages med et mindst lige så stort Dannebrog på en mindst lige så fornem placering. Er der kun én flagstang kan man få tilladelse til kun at flage med det fremmede flag. De nordiske landes flag, EU-flaget og FN-flaget kræver dog ikke tilladelse og må frit flages med.[1]
I Danmark er der officielle flagdage, flagdage som militæret bruger samt flagdage som ikke er officielle, men som anbefales af Danmarks-Samfundet, der er rådgivende organisation vedrørende flagregler.
Herudover kan private flage ved særlige festligheder, som fx fødselsdage.
Der er ikke i Danmark vedtaget en speciel 'flaglov'. Brugen af flaget er baseret på gamle forordninger og enkelte cirkulærer.
Den 11. marts 2016 blev det offentliggjort at der fremover vil blive flaget med det grønlandske flag på Grønlands nationaldag 21. juni, samt med Færøernes på Færøernes nationaldag 29. juli, fra de 534 statslige flagstænger i Danmark.[2]
^ abcdefPå de nordiske national- og flagdage bliver der, udover det færøske flag på Tinganes, flaget ved Bakkapakhuset med det pågældende nordiske flag.
