Udslæt
Udslæt, i medicinsk fagsprog kendt under den generelle betegnelse eksantem (fra latin: exanthema), opstår ofte som en rødmen på huden og ledsages typisk af kløe.[1] Tilstanden kan udløses af en række forskellige faktorer, herunder i forbindelse med infektioner, irritation, en slags eksem, allergi eller som en direkte reaktion på noget, man har rørt ved.
Klinisk kan et hududslæt antage mange forskellige former og bestå af maculae (pletter), papler (små knuder), vesikler (små blærer), bullae (større blærer), urtikarielle kvadler samt pustler (pusfyldte blærer). Hvis der tillige træder blod ud igennem hudens karvægge, taler man i stedet om purpura, hvilket for eksempel kan vise sig som petekkier (punktformede blødninger) eller ekkymoser (større blodudtrædninger).[1]
Selvom udslæt ofte fremstår rødt, skelnes der strengt medicinsk mellem et egentligt hududslæt og hyperæmiske pletter i huden (hudrødme eller erytem), idet et rent erytem ikke i sig selv klassificeres som et udslæt. Rent diagnostisk kan man let skelne blødninger fra et erytem ved hjælp af den kliniske metode vitropression: Ved et fysisk tryk på huden med for eksempel en glasspatel vil blødningerne bevare deres farve, hvorimod et erytem vil afbleges under trykket.[1]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Levin, Klaus; Nørgaard, Jan Rytter (2015). "eksantem". I Toft, Martin (red.). Medicinske fagudtryk: en klinisk ordbog med kommentarer (4 udgave). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 207. ISBN 9788717042056. OCLC 901512451.
 | Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |