Ulrik Carl Ahlefeldt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ulrik Carl greve (von) Ahlefeldt (27. november 170412. november 1758 i Vordingborg) var en dansk officer, bror til Frederik, Vilhelm Carl og Conrad Vilhelm Ahlefeldt.

Ahlefeldt, greve til Langeland m. m., var næstældste søn af Carl Ahlefeldt. Han blev sekondløjtnant i Garden til Fods 1726 og avancerede efterhånden til oberstløjtnant ved Livregimentet til Hest (1732). Som sådan gjorde han tjeneste i året 1734 som generaladjudant hos general Joachim Mørner, da denne førte et dansk hjælpekorps på 6000 mand til Rhinen i Den polske Arvefølgekrig. Korpset fik ordre til at vende hjem i slutningen af 1735 uden at have taget del i krigen. Samme år var han blevet udnævnt til kammerherre. 1738 blev han oberst og var nu chef for 3. jyske Rytteriregiment, indtil han 1747 blev generalmajor og 1755 generalløjtnant i rytteriet. 1741 blev han Ridder af Dannebrog. Han døde ugift i Vordingborg 12. november 1758.

Kilder[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.