Rhinen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Rhin, som er det franske ord for Rhinen
Rhinen
Flusssystemkarte Rhein 04.jpg
Kort over Rhinen
Udspring Graubünden, Schweiz
Udspringets højde Vorderrhein: ca. 2.600
Hinterrhein: ca. 2.500 m.o.h.
Afvandingsareal 198.735 km²
Afvandingsområde Østrig, Schweiz, Liechtenstein, Frankrig, Tyskland, Holland
Flodens længde 1.234 km
Middelvandføring 2.060 m³/s
Målested: Grænsen Holland-Tyskland
Udmunding Nordsøen
Udmundingshøjde 0 m.o.h.

Rhinen (tysk: Rhein, fransk: Rhin, hollandsk: Rijn) er en flod, der udspringer i de schweiziske Alper, løber igennem Bodensøen og har sin udmunding ved den hollandske Nordsøkyst. Floden er med sine 1.234 km Vesteuropas længste.[1]

Navnet Rhinen kommer af oldkeltisk Renos der betyder den som flyder.

Floden kommer fra de schweiziske alper, passerer Bodensøen og løber fra Basel nord over gennem Tyskland. Mellem Wiesbaden og Rüdesheim ligger den smalle og maleriske Rheingau, kendt for Riesling-vinen. Rhinland betegner regionen, som ligger mellem Trier/Koblenz og tyske del af Belgien.

Enkelte af byerne langs floden er tvillingbyer med naboen tværs over for. Dette viser sig ofte i navnet, som enten ligner, men med forskellig forstavelse, eller bindestreg-navne, hvor floden står for bindestregen.

Rhinen udmunder i Nederlandene i et vidtstrakt deltaområde, og er sejlbar til Basel. Der er den en vigtig europæisk trafikåre. Mange kanaler er knyttede til denne indre vandvej. Floden er sårbar for forurenninger. Rhinen strømmer ud i Nordsøen.

Rhinen og Donau dannede det meste af den nordlige grænse i Romerriget, og siden de dage har Rhinen været en vigtig transportåre, hvorpå varer blev fragtede langt ind i kontinentet. Floden har mange gange været grundlaget for regionale og internationale landegrænser. De mange slotte og præhistoriske fæstninger, som ligger langs floden, vidner om, at den længe har været en vigtig vandvej. Flodtrafikken kunne stoppes på disse steder, normalt for at kræve told, af staten, som kontrollerede den del af floden.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Rhingdalen (Ruinaulta) i Graubünden i Schweiz.

Schweiz[redigér | redigér wikikode]

Rhinens udspring ligger i de schweiziske Alper i Graubünden, og floden kaldes Alpenrhein/Rhinen, hvor de to første bifloder, Vorderrhein og Hinterrhein løber sammen. Vorderrhein, som regnes som Rhinens fjerneste kilde, har sit udspring fra Tumasøen nær Oberalppasset og passerer det imponerende Ruinaulta-område. Hinterrhein har sit udspring fra Paradiesgletsjeren nær Rheinquellhorn ved den sydlige grænse af Schweiz. En anden biflod har sit udspring i Val di Lei i Italien. Begge disse floder mødes ved Reichenau, i Graubünden. Fra Reichenau løber Rhinen nord over som Alpenrhein, passerer Chur og danner grænse med Liechtenstein og så Østrig, før den løber ud i Bodensøen. Videre fra Bodensøen løber den vest over som Hochrhein og passerer Rheinfall. Her møder den floden Aare, og vandføringen fordobles til næsten 1.000 kubikmeter per sekund. Den danner grænse mod Tyskland før den vender nord over ved Basel.

Rhinen lige nedenfor Bodensøen

Tyskland og Frankrig[redigér | redigér wikikode]

Marksburg nær Koblenz blev bygget i 1231
Rhinen med kemisk industri ved Wesseling nær Köln.

Efter Basel, som Øvre Rhinen, danner floden den sydlige del af grænsen mellem Tyskland og Frankrig i en bred dal, før den går indad i Tyskland ved Rheinstetten, nær Karlsruhe.

Med over 1.000 kilometer er Rhinen den længste flod i Tyskland, og det er her, at Rhinen har de fleste af sine bifloder, blandt andre Neckar, Main og senere Mosel, som bidrager med en vandføring på over 300 kubikmeter per sekund.

Mellem Bingen og Bonn, som Middelrhinen, løber Rhinen gennem Rhinkløften (på tysk: die Rheinecke), med Lorelei-klippen. Denne kløft er ganske dyb, og området er kendt for de mange slotte og vingårde, som ligger her. Området er på UNESCOs Verdensarvliste og er kendt som "det romantiske Rhinen" med mere end 40 slotte og fæstninger fra middelalderen og mange smukke vinlandsbyer. Rhinen strømmer derfra hovedsagelig mod nord, fra øst til vest før Bingen.

Selv, om der findes megen industri langs Rhinen helt op til Schweiz, er det langs Nedre Rhinen, i Ruhrområdet at størstedelen ligger, idet floden strømmer gennem storbyer som Köln, Düsseldorf og Duisburg. Ruhr, som strømmer ud i Rhinen nær Duisburg er overraskende ren med tanke på industrien, som ligger langs bredden af floden, og bliver brugt som drikkevand. Den bidrager med yderligere 70 kubikmeter vand per sekund. Andre floder fra Ruhrområdet, og særlig Emscher, fører derimod forurenet vand med sig. Når den nærmer sig den nederlandske grænse, har Rhinen en middelvandføring på 2.290 kubikmeter per sekund og en bredde på mere end 300 meter.

Nederlandene[redigér | redigér wikikode]

Rhinen vender så vest over og strømmer ind i Nederlandene, hvor den sammen med floderne Maas og Schelde danner et stort floddelta. Den krydser grænsen til Nederlandene ved Spijk, og nær Nijmegen og Arnhem er Rhinen på sit bredeste, men floden deler sig så i tre dele: Waal, Nederrijn ("Nedre Rhinen") og IJssel.

Herfra bliver situationen mer kompliceret, efter som navnet Rhinen ikke længere bruges på nogen af floderne. Det meste af vandet fra floden (to tredjedele) strømmer videre vest over gennem Waal og så, via Merwede og Nieuwe Merwede, strømmer den ind i Maas, gennem Hollandsch Diep og Haringvliet og ud i Nordsøen. Beneden-Merwede forgrener sig nær Hardinxveld-Giessendam og fortsætter som Noord. Denne del af floden slår sig sammen med Lek nær landsbyen Kinderdijk og danner floden Nieuwe Maas, som så strømmer forbi Rotterdam og via Het Scheur og Nieuwe Waterweg til Nordsøen. Oude Maas forgrener sig nær Dordrecht, og længere ned møder den Nieuwe Maas og danner Het Scheur.

Den sidste tredjedel af vandet strømmer gennem Pannerdens Kanaal og fordeler sig i IJssel og Nederrijn. IJssel fører en niendedel af vandvolumet nord over og ind i IJsselmeer (en tidligere bugt), mens Nederrijn strømmer vest over parallelt med Waal og fører omtrent to niendedele af strømmen. Ved Wijk bij Duurstede ændrer Nederrijn så navn til Lek. Den strømmer videre vest over og strømmer tilbage igen i Noord og Nieuwe Maas og så ud i Nordsøen.

Navnet Rhinen bliver herfra brugt for mindre floder længere mod nord, som i romertiden sammen dannede hovedfloden Rhinen. Selv, om de har samme navn, indeholder disse floder ikke længere vand fra Rhinen, men bliver brugt for at føre vand bort fra de omkringliggende landområder og digelandskabet. Fra Wijk bij Duurstede, den gamle nordlige del af Rhinen, bliver floden kaldt Kromme Rijn ("Den krumme Rhinen"), og efter Utrecht først Leidse Rijn ("Rhinen i Leiden") og så Oude Rijn ("Gamle Rhinen"). Den sidste del strømmer vest over og ud i en sluse ved Katwijk, og så ud i Nordsøen.

Store byer[redigér | redigér wikikode]

Basel, Strasbourg, Karlsruhe, Mannheim, Ludwigshafen, Wiesbaden, Mainz, Koblenz, Bonn, Köln, Düsseldorf, Neuss, Krefeld, Duisburg, Arnhem (Nederrijn), Nijmegen (Waal), Utrecht (Kromme Rijn), Rotterdam (Nieuwe Maas).

Mindre byer[redigér | redigér wikikode]

Konstanz, Schaffhausen, Breisach, Speyer, Worms, Bingen, Rüdesheim, Neuwied, Andernach, Bad Honnef, Königswinter, Niederkassel, Wesseling, Dormagen, Zons, Monheim, Wesel, Xanten, Emmerich, Zutphen (IJssel), Deventer (IJssel), Zwolle (IJssel), Kampen (IJssel).

Bifloder[redigér | redigér wikikode]

Vorderrhein.

Bifloder fra udspring til munding:

Kanaler[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Rhinen på Den store danske – Gyldendals åbne encyklopædi

Noter[redigér | redigér wikikode]


Vandløb Stub
Denne artikel om et vandløb eller en er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi
Odczyt z laty.svg Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.