Rhinen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Rhinen
Flusssystemkarte Rhein 04.jpg
Kort over Rhinen
Udspring Graubünden, Schweiz
Udspringets højde Vorderrhein: ca. 2.600
Hinterrhein: ca. 2.500 m.o.h.
Afvandingsareal 198.735 km²
Afvandingsområde Østrig, Schweiz, Liechtenstein, Frankrig, Tyskland, Holland
Flodens længde 1.234 km
Middelvandføring 2.060 m³/s
Målested: Grænsen Holland-Tyskland
Udmunding Nordsøen 51°58′52″N 4°5′35″E / 51.98111°N 4.09306°Ø / 51.98111; 4.09306 (Rhinens udmunding i North Sea-Rhine)Koordinater: 51°58′52″N 4°5′35″E / 51.98111°N 4.09306°Ø / 51.98111; 4.09306 (Rhinens udmunding i North Sea-Rhine)
Udmundingshøjde 0 m.o.h.

Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee nær ved Oberalppasset, i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper. Floden danner grænse mellem Schweiz og Østrig, senere mellem Schweiz og Liechtenstein og igen mellem Schweiz og Østrig inden den løber ud i Bodensee, hvor den danner grænse mellem Schweiz og Tyskland. Nord for Basel danner Rhinen grænse mellem Frankrig og Tyskland indtil et punkt sydvest for Karlsruhe hvorfra Rhinen løber gennem det tyske Ruhr-distrikt. Øst for Nijmegen løber Rhinen videre ind i Holland for til sidst at løbe ud ved den hollandske Nordsøkyst. Den største by langs Rhinen er Køln med et indbyggertal på 1.024.373 (2012).[1] Rhinen er med sine 1.232 km den 12. længste flod i Europa, kun overgået af floderne Volga, Donau, Uralfloden, Dnepr, Don, Petjora, Kama (flod), Nordlige DvinaVytjegda, Oka, Belaja og Dnestr.

Rhinen er en af verdens mest populære krydstogtfloder. Den største hindring er det 20 meter høje vandfald Rheinfall nær ved Schaffhausen. Der er mange legender om floden. Den mest kendte er beretningen om Lorelei, som druknede sig i kærlighed til sin elskede og blev til en havfrue. Det siges, at hendes sang lokker sømænd i døden og får skibene til at synke. Hendes statue kan ses på en landtange mellem St. Goar og St. Goarshausen omkring 26 km nord for Rüdesheim. Denne strækning er den dybeste og mest vanskelige at passere på Rhinen.

Rhinen og Donau dannede tilsammen det meste af grænsen Limes Germanicus, der adskilte Romerriget fra de germanske stammer fra år 83 til omkring år 260. Siden dengang har Rhinen været en vigtig handelsvej, som gjorde det muligt at transportere gods på lange afstande. De mange borge og fæstningsværker langs med Rhinen vidner om den store betydning som vandvejen havde under Det tysk-romerske Rige.

Navnets oprindelse (Etymologi)[redigér | redigér wikikode]

De mange varianter af navnet Rhinen i de moderne sprog kommer alle fra det Galliske navn Rēnos, der betyder den som flyder. Omkring 1. århundrede f.Kr. lod de græsk-romerske geografer navnet indgå i græsk Ῥῆνος (Rhēnos) og latin Rhenus.[2]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Rhein-Karte2.png

Rhinens længde er siden 1939 blevet opmålt med den særlige målestok "Rhinen-km", som starter ved Rhin-broen i Konstanz (0 km) indtil udløbet ved Hoek van Holland (1.036,2 km). På grund af forskellige kanalprojekter i det 19. og 20. århundrede er flodens længde blevet væsentligt forkortet.[3] Rhinens samlede længde fra udspringet af Rhinen i Alperne gennem Bodensøen og videre til deltaet i Nordsøen er opmålt til 1.232 km af det hollandske "Dutch Rijkswaterstaat" i 2010.[4]

Forløb[redigér | redigér wikikode]

Tomasee i Vorderrhein dalen

Rhinen kan opdeles i sektionerne Rhinens udspring, Vorderrhein, Hinterrhein, Alpenrhein, Bodensøens Obersee, Seerhein, Bodensøens Untersee, Hochrhein, Oberrhein, Mittelrhein, Niederrhein og Rhinen-Maas-Schelde deltaet.

Rhinens udspring[redigér | redigér wikikode]

Rhinens udspringer fra Tomasee

Rhinen starter reelt først når floderne Hinter Rhinen og Vorderrhein løber sammen ved Tamins-Reichenau. Højere oppe findes det omfangsrige net af vandløb, som tilfører vand til Rhinens udspring. Området ligger hovedsageligt i den schweiziske Kanton Graubünden, der spænder fra Gotthardmassiv mod vest over den italienske dal Tessin i syd til Flüelapasset mod øst.

Tomasee nær ved Oberalppasset ved Sedrun i Skt. Gotthard er udspring for Vorderrhein og dermed også for Rhinen.[5] [6] Hinterrhein har sit udspring i Hochtal i Rheinwald som smeltevand fra Rheinwaldhorn Gletcheren.[7]

Vorderrhein i slugten Ruinaulta
Slugt mellem Valendas og Versam
Hinterrhein[redigér | redigér wikikode]

Hinterrhein er 64,9 km lang og er således kortere end Vorderrhein,.[8] men til gengæld har den en større vandmængde 59.6 m³/s.[9] Udspringet ligger i Adula-Alpen (Rheinwaldhorn, Rheinquellhorn, Güferhorn). Den 64 km lange Hinterrhein løber først mod østnordøst og så videre mod nord. Den gennemløber tre dale Rheinwald, Val Schons og Domleschg-Heinzenberg. Mellem dalene passerer den slugtlandskaberne Roffla og Viamala.

Fra syd kommer bifloden Averser Rhein, der gennem Reno di Lei har sit udspring ved søen Lago di Lei som delvist ligger i Italien. Ved Sils løber bifloden Albula til. Den kommer fra øst og har sit udspring ved områderne omkring Albulapass og Julierpass.

Vorderrhein[redigér | redigér wikikode]
Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Vorderrhein.

Vorderrhein løber i østnordøstlig retning og er 75 km lang. Som tidligere nævnt udspringer floden ved Tomasee. Den løber gennem Vorderrheinschlucht. Ved udgangen af slugten ved Reichenau løber Vorderrhein sammen med Hinterrhein til Alpenrhein.

Ved Reichenau flyder Vorderrhein og Hinterrhein sammen til Alpenrhein

Alpenrhein[redigér | redigér wikikode]

Alpenrhein ved Fläsch, kort før Rhinen bliver grænseflod mellem Schweiz og Liechtenstein

Ved Tamins-Reichenau løber Vorderrhein og Hinterrhein sammen til Alpenrhein. Alpenrhein er 90 km lang og falder 203 højde meter fra 599 til 396 meter over havet.[10] Den løber østover forbi Chur, som er hovedby for kanton Graubünden, og videre mod nord, hvor den danner grænseflod med først Liechtenstein og dernæst Østrig, før den til sidst løber gennem Østrig, hvor en 5 km lang kanal leder floden ud i Bodensøen.

Rhinen udleder hvert år op til 3 millioner kubikmeter sediment ud i Bodensøen.[11] For at begrænse følgevirkningerne, så er det nødvendigt konstant at udvinde sten og grus fra søen ved udmundingen.

Alpenrheins delta i Bodensøen

Bodensøen[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Bodensøen.

Bodensøen består af Obersee (Oversøen), Untersee (Undersøen) og den korte kanal Seerhein ved Konstanz, som forbinder Bodensøens to dele. Søens kyster ligger i de to tyske delstater Bayern og Baden-Württemberg, den østrigske delstat Vorarlberg og endelig de to schweiziske kantoner Thurgau og St. Gallen. Rhinens løb gennem Bodensøen er 60 km, når man medregner den korte kanal.

Bodensøen Obersee[redigér | redigér wikikode]

Man kan følge Rhinens kolde grå bjergvand et stykke ind i søen. Det kolde vand løber tæt ved overfladen indtil et sted i søen, som kaldes 'Rheinbrech', hvor det kolde vand synker i dybet. Lidt vest for øen Lindau kan man følge strømmen igen. Afhængig af vandstanden kan man stort set følge strømmen hele vejen gennem søen.

Seerhein[redigér | redigér wikikode]
Seerhein ved Konstanz

Den kun 4,3 km lange flod Seerhein forbinder Obersee med den omkring 22 cm lavere liggende Untersee. [12]

Ved Seerheins begyndelse, i midten af den gamle bro ved Konstanz, ligger Rhinen-km nul, som er udgangspunkt for Rhinen-km afmærkningen til Rhinens udmunding i Nordsøen. Bodensøens vandspejl var under Weichsel-istiden, der sluttede omkring ca. 9.600 f.Kr., omkring ti meter højere og dengang var Bodensøen en stor sammenhængende sø.

Bodensøen Untersee[redigér | redigér wikikode]
Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Untersee.

Søen er omkring 62 km² stor.[12][13] Man kan også følge Rhinens strøm gennem Untersee. Seerhein og Untersee danner grænsen mellem Schweiz og Tysland.

Hochrhein[redigér | redigér wikikode]

Hochrhein

Hochrhein løber fra Rhinens udløb i vestenden af Bodensøen ved Stein am Rhein til det såkaldte Rhin-knæ ved Basel. Undervejs falder vandhøjden fra 395 m til 252 m.

Panorama af Stein am Rhein i sollyset en sen eftermiddag
:Image:2005-05-15 Stein am Rhein.jpg
Panorama af Stein am Rhein i sollyset en sen eftermiddag

Undervejs danner Hochrhein langs hele længden grænsen mellem Schweiz mod syd og Tyskland mod nord.

Vandfaldene Rheinfall ved Schaffhausen (Schweiz).

I nærheden af Schaffhausen ligger vandfaldet Rheinfall, som med en middelvandføring på 373 m³/s er det tredjestørste vandfald i Europa, efter Sarpefossen i Norge og Dettifoss i Island, når man anvender kriteriet Faldenergi.

Ved St. Anna-Loch nær Rheinfelden har Rhinen en dybde på 32 m.

Rhinens løb mod øst med det nye vandkraftværk Rheinfelden

Hochrhein er den sidste del af Rhinen, hvor man i udstrakt grad har bevaret flodens naturlige forløb. Strækningen er derfor præget af talrige strømfald.

Ved den lille schweiziske by Koblenz i Kanton Aargau løber Aare fra syd ud i Rhinen. Aare er kortere men mere vandrig end Rhinen, så herefter mere end fordobles vandmængden[14] i Rhinen på dens videre løb mod nord. I centrum af Basel, som er den første storby langs Rhinen, ligger „Rheinknæet“ og her ender Hochrhein.

Oberrhein[redigér | redigér wikikode]

Oberrhein er 362 km og løber mod nord, undervejs falder højden fra 252 m til 76 m. Den sydligste del af Oberrhein danner grænse mellem den franske delstat Alsace og den tyske delstat Baden-Württemberg. Den nordlige del ligger i Tyskland, hvor den danner grænse mellem delstaten Rheinland-Pfalz på den vestlige side og delstaterne Baden-Württemberg og Hessen mod øst og nord.

Oberrhein dalen havde stor betydning allerede i Antikken og i Middelalderen. I dag er området hjemsted for mange vigtige Industri- og servicevirksomheder, hovedsageligt i bycentrene i Basel, Strassburg, Mannheim og Ludwigshafen. Med placeringen af Europaparlamentet i Strassburg, ligger den ene af de tre europæiske "hovedstæder" således ved Oberrhein.

Oberrhein (i forgrunden) og Grand Canal d'Alsace (bagerst) ved Breisach am Rhein

Landskabet langs Oberrhein er i det 19. århundrede blevet meget forandret gennem flodreguleringsprojekter. Det førte til højere strømhastighed og hermed større bunderosion og det førte videre til at grundvandsspejlet faldt og at dele af flodarmene blev tørlagt.

Frankrig anlagde fra 1932-1959 den 50 km lange Grand Canal d'Alsace (Rheinseitenkanal), mellem Basel og Breisach, som gjorde det muligt for skibe op til 5.000 tons, at sejle fra Basel til Strassburg. Flere steder findes der store vandreservoirer og balancereservoirer, f.eks.Bassin de compensation de Plobsheim i Alsace.

Udsigt fra Mainz over Rhinen ved Eltville og Erbach til Bingen

Mittelrhein[redigér | redigér wikikode]

Mittelrhein løber 159 km fra Bingen til Köln, hovedsageligt i den tyske delstat Rheinland-Pfalz. Rhinen er den længste flod i Tyskland og det er her, at de største bifloder løber til. Neckar, Main og senere Lahn og Mosel bidrager samlet med en middelvandføring på mere end 300 m³/s. Det nordøstlige Frankrig, det meste af Luxembourg og en lille del af Belgien bidrager gennem Mosel til Rhinen. Ved grænsen til Holland flyder 2.290  m³/s vand i en bredde på 400 m.

Ved Bingen er Rhinen 77,4 højdemeter over havet og landskabet skifter karakter. Floden løber nu gennem Oberes Mittelrheintal, en kløft omgivet af skiferbjerge. Kløften er ret dyb og denne del af floden er kendt for sine vinmarker og mere end 40 borge fra middelalderen. Strækningen mellem Rüdesheim og Koblenz kaldes den "Romantiske Rhin" og den blev i 2002 opført på UNESCOs Verdensarvsliste som følge af en unik kombination af geologiske, historiske, kulturelle og industrielle mindesmærker langs ruten.

Ved St. Goarshausen nær ved et skarpt sving på floden ligger Lorelei-klippen. Lorelei druknede sig i kærlighed til sin elskede og blev til en havfrue. Hendes statue kan ses på en landtange. Det siges, at hendes sang lokker sømænd i døden og får skibene til at synke. Her er floden 25 meter dyb. Det er det mest vanskeligste sted at passere på Rhinen.

Sløjfe på Rhinen ved Boppard
En sejltur på Rhinen fra Assmannshausen til Rüdesheim, 2008

Niederrhein[redigér | redigér wikikode]

Mittelrhein bliver til Niederrhein ved Siebengebirge nær Bonn
Niederrhein ved Emmerich


I Bonn nord for Siebengebirge løber Rhinen ud på den Nordtyske Slette. Niederrhein begynder hvor bifloden Sieg løber ud i Rhinen. På dette sted har floden 50 højdemeter over havet. De vigtigste bifloder er Ruhr og Lippe. Niederrein er også blevet rettet ud på samme måde som Oberrhein, men her er digerne trukket længere tilbage, så der er bedre plads til at modstå oversvømmelser. Niederrhein gennemløber kun Nordrhein-Westfalen. Langs denne del af floden er der en stor befolkningstæthed og der er meget industri, især i det sammenvoksede byområde Köln, Düsseldorf og Ruhr. Her flyder Niederrhein gennem Rhein-Ruhr, som er det største byområde i Tyskland. Duisburg er den vigtigste havneby og den er den største flodhavn Europa (Duisburg-Ruhrorter Havn). Den fungerer som forbindelsesled til kysthavnene i Rotterdam, Antwerpen og Amsterdam.

Syd for Duisburg-regionen er landskabet præget af landbrug. Mellem Emmerich og Kleve krydser Emmerich-Rhinen Broen, Tysklands længste hængebro, den mere end 400 meter brede strøm. Nordvest for Emmerich og Kleve når Rhinen frem til den hollandske grænse.

Indtil begyndelsen af 1980-erne var industrien den væsentligste kilde til forureningen af Rhinen. Selv om der findes mange fabrikker langs Rhinen helt til Basel, så er det Niederrhein som har den største del af dem, da floden løber gennem storbyerne Köln, Düsseldorf og Duisburg. Floden Ruhr, der løber ud i Rhinen ved Duisburg, er i dag en ren flod, som et resultat af strengere miljøkontrol og et skifte fra tung til let industri. Endelig har man gennemført en række projekter for at rense forureningen. Ruhr er i dag leverandør af drikkevand. Andre floder som for eksempel Emscher har stadig en høj grad af forurening.

Rhein-Maas–Scheldt Deltaet[redigér | redigér wikikode]

De centrale og nordlige dele af Rhein-Maas–Scheldt Deltaet
Opdelingen af vandet fra Rhine og Mass (Meuse) fordelt på de forskellige deltaarme

Ved grænsen mellem Tyskland og Holland begynder den sidste del af Rhinen, Rhein-Maas–Scheldt Deltaet, som er en betydende naturregion i Holland.[15]

Rhinen bidrager sammen med Maas og Scheldt til Rhein-Maas–Scheldt Deltaet. Resultatet er talrige øer, flodarme og flodarmenavne, som ved første øjekast kan virke forvirrende, specialt da en vandvej, som ser ud til at være en sammenhængende strøm, kan skifte navn op til syv gange, f.eks. Rhine → Bijlands KanaalPannerdens KanaalNederrijnLekNieuwe MaasHet ScheurNieuwe Waterweg (→ Nordsøen). Da Rhinen er den største bidragyder, så anvendes ofte den kortere betegnelse Rhinen Deltaet. Det er imidlertid også navnet på deltaet, hvor Rhinen løber ud i Bodensøen, så derfor er det mere betegnende at kalde det store delta for 'Rhein-Maas Delta', eller 'Rhein-Maas–Scheldt Deltaet', da Scheldt løber ud i det samme delta.

Rhinens delta deles ved Millingen i Waal (to tredjedele af den gennemsnitlige vandmængde) og Nederrijn, og som den anden og virkelige deling (bifurkation), grenen IJssel fra Niederrhein i Arnhem. Dette skaber tre hovedstrømsforløb, men på grund af de mange løbende ændringer, så har det ikke ført til navneændringer i historisk tid:

  • Den nordligste flodarm bevarer navnet Ijssel indtil den møder den tidligere bugt Ijsselmeer, hvorfra den flyder gennem sluser ud i Nordsøen.
Omlægningen af udløbet af Maas 1904: lyseblå er det gamle løb, mørkeblå viser løbet i dag

Indtil St. Elizabeth oversvømmelsen 1421, hvor digerne brød sammen, flød Maas en smule længere mod syd for dens nutidige linie Merwede – Oude Maas mod Nordsøen. Fra 1421 til 1904 flød Maas (Meuse) og Waal allerede sammen ved Gornchem og dannede Merwede. For at skabe bedre beskyttelse mod oversvømmelser, så blev Maas (Meuse) skilt fra Waal med en sluse og blev ledt ud i et nyt løb som blev kaldt "Bergse Mass", og herfra gennem Amer til den tidligere bugt Hollands Diep .

Lukket stormflodssluse Maeslant-barrierenNieuwe Waterweg

Under Weichsel-istiden var så meget vand bundet som is i polaregnene, at havet lå ca. 100 m lavere end i dag, og den sydlige del af Nordsøen var tørlagt. På dette tidspunkt lå udmundingen af Rhinen nord for Doggerbanke, og Themsen var en biflod til Rhinen.[16]

Historisk udvikling af Rhine-Maas-Scheldt Deltaet fra den romerske periode til middelalderen

Bifloder[redigér | redigér wikikode]

Mosels udmunding ved Deutsches Eck i Koblenz

Bifloden Aare er den vandrigeste og den fjerdelængste biflod til Rhinen. Den afvander et stort område af Schweiz og bidrager med 560 m³/s, hvilket er mere end hvad Rhinen selv bidrager med (470 m³/s). De øvrige vandrigeste bifloder er Maas (355 m³/s), Mosel (328 m³/s), Main (225 m³/s) og Neckar (145 m³/s).

Bifloder med middelvandføring på mere end 40 m³/s:

Efter Maas er de længste bifloder Mosel med 544 km (med Moselotte 558 km) og Main med 524 km (med Regnitz 553 km). Bifloder med en længde på mindst 200 km: Neckar, Aare, Lippe, Lahn, Ruhr og Ill (Alsace).

Bifloder med en længde over 200 km:

I tabellen er der medtaget alle bifloder, som har en længde på mindst 60 km eller har en vandstrøm på mindst 20 m³/s.

Skulpturen Rheinorange markerer Ruhrs udløb ved Rhinen-km 780
Rhinen-km side (H/V) Sideflod Længde i km Afvandingsareal i km² vandstrøm (årsgennemsnit) i m³/s Flod sektion
* H Landquart 51 616 25 Alpenrhein
* H Ill (Østrig) 76 1.281 66 Alpenrhein
* H Bregenzer Ach 70 835 46 Obersee
* H Argen 94 639 20 Obersee
* H Schussen 62 782 12 Obersee
0065,00 V Thur 135 1.696 47 Hochrhein
0100,17 H Wutach 90 1.123 16 Hochrhein
0102,20 V Aare 288 17.720 560 Hochrhein
0164,49 V Birs 73 922 15 Hochrhein
0169,30 H Wiese 57,8 453 11,4 Oberrhein
0253,50 H Elz 90 1.481 22 Oberrhein
0298,16 H Kinzig 93 1.406 28 Oberrhein
0311,19 V Ill (Alsace) 217 4.761 54 Oberrhein
0334,50 V Moder 82 1720 17 Oberrhein
0343,95 V Sauer 70 806 4 Oberrhein
0344,45 H Murg 79 617 18 Oberrhein
0355,50 V Lauter 74 382 3 Oberrhein
0370,00 H Pfinz 60 240 2 Oberrhein
0400,20 V Speyerbach 60 596 3 Oberrhein
0428,20 H Neckar 384 13.900 145 Oberrhein
0496,60 H Main 553 27.292 225 Oberrhein
0518,70 V Selz 63 389 1 Oberrhein
0529,10 V Nahe 116 4.067 30 Oberrhein
0585,70 H Lahn 250 5.925 52 Mittelrhein
0592,30 V Mosel 558 28.286 328 Mittelrhein
0610,20 H Wied 102 771 12 Mittelrhein
0629,40 V Ahr 89 900 9 Mittelrhein
0659,35 H Sieg 156 2.857 53 Niederrhein
0703,30 H Wupper 117 827 17 Niederrhein
0735,50 V Erft 103 1.838 16,4 Niederrhein
0780,10 H Ruhr 221 4.485 78 Niederrhein
0797,70 H Emscher 84 775 16 Niederrhein
0814,45 H Lippe 268 4.888 45 Niederrhein
0925,50 V Maas (1904–1970 selvstændig) 874 34.548 355 Delta (Waal, Hollands Diep)
1012,70 V Oude Maas 30 Delta (Nieuwe Maas)
(til IJssel) H Oude Ijssel 80 1.208 9 Delta (IJssel)
(til IJssel) H Berkel 115 849 9 Delta (IJssel)
(til IJssel) H Schipbeek 86 352 4 Delta (IJssel)
(til IJssel) H Vechte 182 5.741 50 Delta (IJssel)

* før Rhinen-km 0 (Konstanz)

Større byer[redigér | redigér wikikode]

Köln er den største by langs Rhinen

Langs med Rhinen er der 20 byer med mere end 100.000 indbyggere.

En hel del er har været bosættelser under Romerriget, såsom Basel, Strasbourg, Mainz, Koblenz, Bonn, [[Köln] ], Neuss, Nijmegen, Utrecht og Leiden. Disse er blandt de store Rhinen byer og alle ligger de på den venstre bred af Rhinen, fra dengang ​​Rhinen var grænsen til det romerske imperium. Blandt de byer, som ligger på Rhinens højre bred, Karlsruhe, Mannheim, Wiesbaden og Düsseldorf, er der bemærkelsesværdigt mange kongelige slotte.

Rhinen-km Bynavn indbyggertal Flod sektion Bykernens placering på (Venstre/Højre) flodbred
167 Basel 172.000 Oberrhein V (hovedsageligt)
294 Straßburg 272.000 Oberrhein V (ligger ved bifloden Ill)
359 Karlsruhe 295.000 Oberrhein H (kun i nærheden af Rhinen)
425 Mannheim 291.000 Oberrhein H
425 Ludwigshafen 159.000 Oberrhein V
499 Mainz 201.000 Oberrhein V
503 Wiesbaden 271.000 Oberrhein H
591 Koblenz 108.000 Mittelrhein V
655 Bonn 308.000 Mittelrhein V
688 Köln 1.014.000 Niederrhein V
699 Leverkusen 159.000 Niederrhein H
740 Neuss 151.000 Niederrhein V
743 Düsseldorf 590.000 Niederrhein H
762 Krefeld 222.000 Niederrhein V
777 Duisburg 487.000 Niederrhein H
884 Nimwegen 166.000 Delta V (Waal)
1000 Rotterdam 616.000 Delta H (Nieuwe Maas)
(Nederrijn) Arnhem 150.000 Delta H (Nederrijn)
(Oude Rijn) Utrecht 322.000 Delta H (Oude Rijn)
(Oude Rijn) Leiden 120.000 Delta H (Oude Rijn)

Mindre byer[redigér | redigér wikikode]

Blandt de betydeligste mindre byer (20.000–100.000 indbyggere) skal nævnes Basels Chur, Konstanz og Schaffhausen, på Oberrhein Kehl, Speyer, Worms og Ingelheim, på Mittelrhein Bingen, Andernach, Neuwied og Königswinter, på Niederrhein Wesseling, Dormagen, Meerbusch, Monheim, Wesel og Emmerich i deltaet Dordrecht, Deventer og Zwolle.

Blandt de betydeligste byer under 20.000 indbyggere er Vaduz, Kreuzlingen, Stein am Rhein, Breisach am Rhein, Rüdesheim og Remagen.

Geologi[redigér | redigér wikikode]

Rhinen opstod i Oligocæn-perioden for omkring 30 millioner år siden, hvor skiferbjergene blev nedbrudt mellem Brohl og Bonn, hvor havet lå på denne tid.

I løbet af de næste par millioner år blev Rhinen langsomt udvidet mod nord i takt med at havet trak sig tilbage.

Rhinen blev gentagne gange omkring 12.000 år f.Kr. ramt af indstrømmende lava fra Eifel. Selv i dag kan det forekomme, at man kan se gasbobler i flodlejet af Rhinen mellem Koblenz og Andernach. Vulkanologer kan ikke udelukke, at der igen kan komme vulkansk aktivitet ved Rhinen.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Højvande[redigér | redigér wikikode]

Højvande i Köln 1970
Højvandsmærke i Koblenz

Langs Oberrhein har de tyske delstater Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz opsat diger for at forhindre oversvømmelser ved højvande. De nybyggede diger ved Ingelheim blev dog oversvømmet d. 16. januar 2011.

Højvandsrekorder
Dato Vandstand0 Noter
0Maxau0 Mainz Köln
Middelværdi
vandstand (MW)
516 cm 301 cm 0321 cm
Maria Magdalene Højvandet 1342[17] Juli 1342 "Det største højvande i historisk tid i Mellemeuropa".[18]
Højvande 1374 01152 cm
med isdække 27. februar 1784 01384 cm[19]
1816 Oversvømmelser af Niederrhein,[20]
som i det følgende år førte til hungersnød
januar 1833 0793 cm 0994 cm
november 1882 0795 cm[21] højeste målte vandstand i Mainz
december 1882 01052 cm
januar 1926 01069 cm[22]
januar 1955 0694 cm
februar 1970 0737 cm 0987 cm[23]
maj 1978 0847 cm 0764 cm 0
februar 1980 841 cm 0685 cm 0931 cm
april 1983 0847 cm 0706 cm 0984 cm
maj 1983 0859 cm 0704 cm 0996 cm
juni 1987 0823 cm 0704 cm
marts 1988 0845 cm 0770 cm 0995 cm
februar 1990 0855 cm 0630 cm 0863 cm
december 1991 0823 cm 0534 cm
december 1993 0749 cm 0677 cm 01063 cm[24]
maj 1994 0834 cm 0506 cm
januar 1995 0845 cm 0703 cm 01069 cm[25]
maj 1999 0884 cm 0672 cm højeste målte vandstand i Oberrhein
maj 2002 0750 cm 0632 cm
august 2007 0858 cm 0533 cm
januar 2011 0736 cm 0649 cm 0891 cm
juni 2013 0870 cm 0682 cm 0765 cm

Lavvande[redigér | redigér wikikode]

Usædvanlig lavvande i Bonn (november 2011)
  • November 2011, vandstand i Koblenz d. 28. november: 0,38 m,[26] i Kaub am 30. November: 0,47 m
  • April/ maj 2011, 90-års laveste maj-vandstand (Köln): 1,25 m,[27] historisk lavvande i Düsseldorf: 1,07 m[28]
  • Sept./okt. 2009 (lavvande i hele Rhinen), vandstand i Koblenz: 0,93 m
  • September 2003 (lavvande i hele Rhinen), historisk lavvande i Kaub: 0,35 m; i Mainz 1,24 m;[29] in Köln 0,80 m[27][30]
  • November 1997, vandstand i Koblenz: 0,87 m
  • Oktober 1985, vandstand i Koblenz: 0,72 m
  • Tørkesommeren 1976: ekstrem tørke med temperaturer op til 38° C., med udtørret land og udtørrede åer, førte til sidst til nødslagtning af kvæg på grund af vandmangel.[31][32]
  • December 1962 Oberrhein vandstand i Mainz: 1,17 m
  • November 1947 Oberrhein, vandstand i Mainz: 1,10 m.[33]
  • Januar 1947, vandstand i Koblenz: 0,43 m

Den lave vandstand i Koblenz den 4. december 2011 førte til fundet af 1,8 ton britisk mine.[34]

Isdække[redigér | redigér wikikode]

Isdække af Rhinen ved Bacharach 1929

Tidligere var det ikke ualmindeligt, at Rhinen frøs helt eller delvist. I vinteren 1783-1784 var der et pludseligt fald i temperaturen, som medførte store ødelæggelser. I 1929 var floden frosset til i næsten hele sin længde. Filmfotografen Georg Dengel fra Wiesbaden lavede en dokumentarfilm Der Rhein in Eisfesseln (Rhinen i islænker).[35] Sidenhen har der været massivt isdække 1947, 1954, 1956 og 1962-63, men disse begivenheder er på grund af den stigende udledning af spildevand, og varme fra det udledte kølevand fra atomkraftværker blevet stadig mere sjældne. I kolde vintre kan der dog opstå isdannelser i det hollandske område på grund af den lavere strømhastighed.

På den tid, hvor der ikke fandtes køleskabe, så blev isen pakket ind i halm og gemt i stenkældre. Når sommeren kom så blev isen solgt. Der var også festligheder, når hele landbyer besøgte hinanden, ved at køre over Rhinens is.

Miljø[redigér | redigér wikikode]

Fauna[redigér | redigér wikikode]

Der findes ikke en fuldstændig oversigt over faunaens udvikling over tid, i og ved Rhinen. Men udretningen af flodløbene, dæmninger og udledninger af kemisk forurening, mere industri og øget befolkningstilvækst har alle bidraget til et fald i biodiversiteten. Siden begyndelsen af ​​1990'erne er det blevet bedre, men samtidig er der indført en række invasive arter som for eksempel ferskvandsmuslinger fra Asien af slægten Corbicula.[36]

Hvirvelløse dyr[redigér | redigér wikikode]

I Niederrhein var der et markant fald i antallet af arter fra 185 til kun 25 i 1971. Siden er det gået bedre og i 2000 var man igen oppe på 130 forskellige arter. Heraf er 20 indførte arter, som har fået en dominerende rolle.

Fisk[redigér | redigér wikikode]

Fisketrappe ved Iffezheim
Karpe bag et kontrolvindue ved Iffezheim fiskepassage

I Rhinen findes 63 fiskearter, kun støren mangler. Alle fiskearter i Rhinen er spiselige. Efter etableringen af fisketrapper udenom stemmeværker (dæmninger) kan også vandrefisk som laks og ørreder nå frem til Oberrhein og dens bifloder, hvor de gyder. Den biologiske mangfoldighed i muslinger, snegle og insekter er steget, og nye invasive arter er naturaliseret.

De største fiskebestande består af: skalle, smelt, esox (geddefamilien), europæisk malle, lampretter, stalling, karpe, døbel, ål, løje, aborre og brasen. Nye invasive arter er: solaborre og sandart og fra Donau broget sortehavskutling og sandkryber.

Vandfugle[redigér | redigér wikikode]

Svane i Rhinen ved Leverkusen/Hitdorf

Rhinen, mellem Bodensøen og udløbet i Nordøen, er et vigtigt raste- og overvintringsområde for vandfugle. Samtidig fungerer den som navigationslinje for trækfuglene.

Vinterbestanden af vandfugle blev i år 2000 optalt til omkring to millioner fugle fordelt på 42 arter. De vigtigste arter var:

Biotoper[redigér | redigér wikikode]

Bræmme af skov ved en afsnøret flodarm af Rhinen i naturbeskyttelsesområdet Taubergießen i Baden-Württemberg

Forurening[redigér | redigér wikikode]

Forurening i Rhinen 1985, 1992 og 2000 (i tons)
Forurenende stof 1985 1992 2000
Ammonium-N2 37.000 16.800 6.800
Bly 550 330 250
Cadmium 9 5,9 5,1
Fosfor (total) 32.000 13.000 13.000
Halogener 4.675 890 1.100
Krom 500 220 150
Kviksølv 6 3,2 1,6
Zink 3.600 1.900 1.400

I følge det tyske nationale Miljøagentur, som foretager målinger af Rhinens vandkvalitet, så er forureningen siden 1960 gradvist faldet i alle årene. Dette skyldes dels det systematiske arbejde med at bygge rensningsanlæg og på den anden side arbejdet med at begrænse udledningen af spildevand og tungmetaller fra de industrielle og kemiske anlæg langs Rhinen.

Mineralminerne i Vogeserne udleder stadig en stor del uanvendelige salte i Rhinen. Byrådet i Amsterdam forsøger at standse disse udledninger gennem en retssag i Strassburg. Selv om der igen lever omkring 63 fiskearter i Rhinen så vil man fortsat arbejde for at begrænse forureningen. Trods den betydelige reduktion af vandforureningen så udledes der stadig for høje mængder af tungmetaller og kemikalier såsom pesticider til Nordsøen. Værdierne i tabellen refererer til målepunktet Bimmen på Niederrhein. Disse tal kommer fra den Internationale Kommission for beskyttelse af Rhinen. Kommissionen blev etableret i 1950.

Den 1. november 1986 brændte 1.300 tons kemikalier ved en storbrand i en lagerbygning, der tilhørte selskabet Sandoz (nu en del af Novartis), i industriområdet Schweizerhalle ved Basel. Branden medførte store udledninger af kemikalier (især fosfater og kviksølvforbindelser), som ødelagde en stor del af dyre- og plantelivet. Efter branden døde dyre- og plantelivet på lange strækninger af Rhinen, men i de følgende måneder og år blev bestanden delvist genoprettet.

Mikroplast[redigér | redigér wikikode]

​​Basel Universitet undersøgte Rhinen for forurening af mikroplast i 2015. De målte koncentrationer var i gennemsnit 892.777 partikler pr. kvadratkilometer, hvilket er den højest målte koncentration i verden. Mellem Basel og Mainz blev der målt 202.900 partikler / km², men i Rhein-Ruhr var tallet ti gange højere med et gennemsnit på 2,3 millioner partikler / km². Den højeste måling var dog ved den hollandske grænse ved Rees, hvor der var 3,9 millioner partikler / km². Samlet set kan man beregne, at Rhinen udleder 191 millioner partikler / km², omkring ti tons om året til Nordsøen.[37]


Drikkevand[redigér | redigér wikikode]

Mange byer udvinder renset drikkevand direkte fra Rhinen. Vandværket Koblenz-Oberwerth forsyner Koblenz, mens vandværket på Rhin-øen Petersaue forsyner Mainz. Holland er især afhængig af drikkevandsudvinding. En anden metode er at anvende et system af injektionsbrønde, hvor vand pumpes ned i de lavere lag og hermed får grundvandet til at stige, og hertil et stort antal indvindingsbrønde, hvor grundvandet pumpes op. Det anvendes på vandværket Schierstein, som forsyner Wiesbaden.

For at kunne reagere hurtigt i tilfælde af ulykker, hvor Rhinen forurenes af farlige stoffer, så er der syv internationale alarm centraler mellem Basel og Arnhem. Ved hjælp af en matematisk simuleringsmodel, så kan de beregne udbredelseshastigheden af en bølge af forurening.

Økonomisk anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Vin og vinkultur[redigér | redigér wikikode]

Vin karakteriser naturen og kulturen ved Rhinen. Landskabsnavne som Rheingau, Rheinhessen eller Kaiserstuhl (Baden) er også navne på vinregioner. Særligt vanskeligt er det at dyrke vinen på de stejle vinmarker ved Mittelrhein. Mange steder var ikke muligt at ændre markerne til maskinbrug. Men da vinen er specielt god på de stejle glatte skråninger, så er det umagen værd, selvom det kræver en større indsats. Vinproduktionen har en stor økonomisk betydning for regionen.

Kraftværker[redigér | redigér wikikode]

Vandkraftværker[redigér | redigér wikikode]

Ved Rhinens udspring ligger magasinkraftværkerne Hinterrhein og Vorderrhein med flere vandreservoirer. Fra Alpenrhein til midt på Oberrhein, er der er mange flodkraftværker .

Stenkulskraftværker[redigér | redigér wikikode]

Kulkraftværket Voerde (Niederrhein)

Kulkraftværkerne forbrænder stenkul og værkerne nedkøles med kølevand fra Rhinen. Ved Oberrhein ligger de store kulkraftværker "Rheinhafen-Dampfkraftwerk Karlsruhe" i Karlsruhe og "Grosskraftwerk Mannheim". På Niederrhein ligger kulkraftværker i Walsum og Voerde og det nu nedlagte kulkraftværk Reisholz (1908-1966), som i 1918 var det største stenkulsfyrede kraftværk i verden.

Atomkraftværker[redigér | redigér wikikode]

Dodewaard (NL)[redigér | redigér wikikode]

Hollands første atomkraftværk Dodewaard (Rhinen-km 900) havde en effekt på 58 MW. Værket er fra 1967 og det blev lukket ned i 1997.

Biblis (D)[redigér | redigér wikikode]

De to reaktorer på det tyske atomkraftværk Biblis (Rhinen-km 455) havde en samlet effekt på 2.525 Megawatt. Opførelsen kostede 10 milliarder kr. og reaktorerne blev sat i drift 1975 og 1977. Vandet fra Rhinen blev brugt til at køle reaktoren ned, men samtidg var der opført to køletårne, som kunne aktiveres, hvis det blev nødvendigt. Efter nedsmeltningen af det japanske atomkraftværk Fukushima den 11. marts 2011, besluttede man en uge senere, d. 18. marts 2011, midlertidig at lukke Biblis i tre måneder. Efterfølgende blev lukningen permanent. Værket er nu ved at blive lukket ned.

Philippsburg (D)[redigér | redigér wikikode]

Atomkraftværket Philippsburg (Rhinen-km 389) blev planlagt 1969 og består af to blokke. Blok 1 med 968 Megawatt blev sat i drift 1980, men blev lukket ned i marts 2011 efter ulykken på Fukushima værket i Japan. Blok 2 med 1.460 Megawatt blev sat i drift 1985 og er fortsat i drift. Reaktoren køles delvist med vand fra Rhinen. Regeringen har planlagt lukning fra 2019 som led i deres beslutning fra 2011 om at blive uafhængige af atomkraftværker.

Mülheim-Kärlich (D)[redigér | redigér wikikode]

Atomkraftværket Mülheim-Kärlich (Rhinen-km 604) blev påbegyndt i 1975. Værket havde en effekt på 1.302 Megawatt og et 162 meter højt køletårn. Det var en 4. generations trykvandsreaktor, hvor moderator og kølemiddel består af almindeligt vand under højt tryk. Det høje tryk gør at vandet ikke koger. Dette er den almindeligste reaktortype i verden. Opførelsen kostede 30 milliarder kr. og det blev sat i drift d. 1. marts 1986, men allerede d. 9. september 1988, efter kun 2½ år blev driften indstillet, fordi byggetilladelsen ikke var lovlig, da man ikke havde taget hensyn til at værket lå i et område med risiko for jordskælv. Sagen blev endelig afgjort 1998 ved højesteretten i Berlin. Værket er nu ved at blive revet ned. Det vil koste 5 milliarder kr. og forventes afsluttet i midten af 2020.

Fessenheim (F)[redigér | redigér wikikode]

Atomkraftværket Fessenheim (Rhinen-km 210) er Frankrigs ældste atomkraftværk, som stadig er i drift. Det ligger på vestsiden af Grand Canal d'Alsace (Rheinseitenkanal) og har to trykvandsreaktorer med en samlet effekt på 1.760 Megawatt. Atomkraftværket har ingen køletårne og er således afhængig af kølevandet fra kanalen. Det medfører en opvarmning af Rhinens vand. I sommeren 2003 måltes en temperaturstigning på 1,7 °C.[38]

Efter François Hollande vandt det franske præsidentvalg 2012, så gav han ordre til at værket i 2016 skulle lukkes.[39]

Leibstadt (CH)[redigér | redigér wikikode]

Atomkraftværk Leibstadt (Rhinen-km 107) ligger ved Waldshut-Tiengen i Schweiz. Den har en reaktor med en effekt på 1.220 Megawatt og et 144 meter højt køletårn. Opførelsen startede 1974 og den blev koblet på nettet d. 15. december 1984. Oprindeligt var det planen at bruge kølevand fra Rhinen, men det forhindrede en domstol, så i stedet blev køletårnet opført. Atomkraftværket er det største i Schweiz.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Kemisk industri langs Rhinen: Chempark i Leverkusen
:Image:Pano-bayer-leverkusen.jpg
Kemisk industri langs Rhinen: Chempark i Leverkusen

Rhinen er på lange strækninger vandvej, som på begge sider har jernbaner og motorveje. Den har derfor spillet en vigtig rolle i opbygningen af industribyerne Köln, Koblenz, Mainz, Ludwigshafen, Mannheim, Karlsruhe, Strasbourg og Basel.

Floden er en billig transportvej for både råvarer og færdigprodukter. Det har været en vigtig konkurrenceparameter for olieraffinaderier, petrokemiske virksomheder, plastindustrien, jernindustrien og kemiske virksomheder. Transportmængden var i 2005 på 236.765 millioner tons.

Trafik[redigér | redigér wikikode]

Rhinen er sejlbar for større skibe fra Basel til udmundingen i deltaet. Fra Breisach til kort før Basel ledes skibstrafikken gennem den franske kanal Grand Canal d'Alsace (Rheinseitenkanal). Fladbundede skibe, som kan passere under Mittlere Brücke i Basel, kan sejle videre til havnen i Rheinfelden. Da regnmængderne i Rhinens afvandingsområde er meget regelmæssige, så er det generelt muligt at sejle året rundt uden problemer på hele strækningen.

På Oberrhein mellem Mannheim og Iffezheim kan det være nødvendigt at tage lods ombord. Ovenfor Rheinfalls er der spærret for skibstrafik ved broen i Neuhausen am Rheinfall for hver vandvej. I sommermånederne kan man sejle fra broen over Rhinen i Schaffhausen og op til Bodensøen. Opstrøms fra Stein am Rhein er Rhinen ikke reguleret og det er derfor vandstanden, der afgør om den er sejlbar.

Skibsfart[redigér | redigér wikikode]

Skibe på Rhinen ved Karlsruhe

Sejlads på Rhinen og dens bifloder har en lang tradition, som blev skabt længe før nutidens vigtige økonomiske og industrielle centre blev forbundet af floden. I dag er Rhinen en af de travleste vandveje i verden.

Efter Wienerkongressen stiftede landene omkring Rhinen, på et møde i Mainz 1816, en kommission, som senere kom til at hedde "Centralkommissionen for sejlads på Rhinen". Opgaven var at udarbejde et fælles regelsæt for sejlads på Rhinen på ruten fra Basel til Nordsøen. Det første regelsæt af ​​31. marts 1831 (Mainzer loven) garanterede fri sejlads til det åbne hav, afskaffede nogle særregler på strækningen mellem Köln og Mainz og endelig blev de tilgrænsende lande forpligtiget til at fjerne hindringer for sejladsen. Fra 1817 rettede man Oberrhein ud, så der blev bedre sejlmuligheder. Det reviderede regelsæt fra ​​17. oktober 1868 (Mannheim-konventionen) fastlagde de stadig gældende principper for sejlads på Rhinen. Samtidig vedtog man, at sejladsen skulle være fritaget for skatter og afgifter. Schweiz, Frankrig, Tyskland, Holland og Belgien er repræsenteret i Centralkommissionen, som siden 1920 har haft hovedsæde i Strasbourg.

De deltagende lande har indarbejdet regelsættet i deres nationale lovgivning.[40] Håndhævelsen af reglerne varetages af de enkelte landes politimyndigheder. I Tyskland ligger ansvaret hos de enkelte delstater, som har deres eget maritime politi.

Tyskland og Frankrig er blevet enige om at samarbejde om udførelsen af de ​​maritime politiopgaver på Oberrhein. Aftalen blev oprettet i 10. november 2000.[41] Det fransk-tyske maritime politi blev oprettet 2012 og har hjemsted i Kehl og lokalkontorer i Gambsheim og Vogelgrun. De har blandede besætninger på patruljefartøjerne.[42]

Tysklands nationale vandveje[redigér | redigér wikikode]

Hele den tyske del af Rhinen er betegnet som en national vandvej (Bundeswasserstraße)[43] Fra Basel til Breisach følger skibstrafikken den franske Grand Canal d'Alsace (Rheinseitenkanal).[44]

Kanalforbindelser[redigér | redigér wikikode]

Rhinen har kanalforbindelser til andre floder.:

Desuden er der nogle urealiserede kanalprojekter i Alperne, som skulle have forbundet Rhinen med floderne Rhône eller Po.

Vandstandsmålinger[redigér | redigér wikikode]

Vandstandsviser i Emmerich am Rhein

Vandstanden måles ved målestationer langs Rhinen og de målte værdier overføres elektronisk til det Tyske Institut for Hydrologi i Koblenz. De vigtigste målestationer, der måler vandstanden på Rhinen, ligger ved Duisburg-Ruhrort, Kaub og Karlsruhe-Maxau. Duisburg er afgørende for ruten til Koblenz og Kaub, mens Karlsruhe-Maxau er vigtig for de sydlige dele af Rhinen. Ved lavvande er vandstandsmålingerne vigtige for at kunne beregne hvor meget last, der kan medbringes. Der beregnes også et fragttillæg ved lavvande. Ved højvande kan broerne være umulige at komme under.

For alle målestationerne er der fastlagt to højvandsmærker I og II. Når vandet når højvandsmærke I, så er der hastighedsbegrænsninger, mens floden lukkes for trafik når højvandsmærke II nås.

Krydsninger af Rhinen[redigér | redigér wikikode]

Broer[redigér | redigér wikikode]

Nibelungenbrücke Worms, vejbro af spændbeton fra 1950'erne, brotårnet er dog fra 1900

Broerne langs Rhinen sætter sit eget præg på floden. Den første bro opførte Julius Cäsar 53 år f.Kr. ved Urmitz. Romerne anvendte materialerne sten eller træ, på samme måde som senere brobyggere i Middelalderen og Tidlig moderne tid. Romertidens broer lå ved Bad Zurzach, Stein am Rhein, Kaiseraugst, Breisach am Rhein, Strasbourg, Mainz, Koblenz og Köln.[45]

I midten af det 19. århundrede var der nedenfor Basel udelukkende Pontonbroer over Rhinen.[46] Broerne kunne åbnes således at skibe og de store tømmerflådninger kunne passere.

Industrialiseringen skabte behov for mere trafik og samtidig kom der nye brobygningsmaterialer og -teknikker. Derfor blev der i anden halvdel af det 19. århundrede og i begyndelsen af det 20. århundrede bygget flere nye broer. Det var først og fremmest jernbanebroen Hohenzollernbrücke i Köln som på grund af sin størrelse og materiale i stål satte nye normer for brobygningen. Men militære aspekter spillede også en rolle, for eksempel Ludendorff Broen mellem Remagen og Erpel som blev anlagt under 1. verdenskrig 1916-19, og som senere spillede en væsentlig rolle for amerikanske styrker under 2. verdenskrig.

I anden halvdel af det 20. århundrede blev der opført talrige vejbroer og motorvejsbroer, som blev bygget i beton. I begyndelsen af det 21. århundrede begyndte man at opføre broer udelukkende for fodgængere og cyklister, som for eksempel Passerelle des Deux Rives mellem Strassburg og Kehl.

Færger[redigér | redigér wikikode]

Udover broerne spillede færger af forskellige størrelser en vigtig rolle. I det 19. århundrede var de fleste færger af typen kabelfærge, som anvendte vandstrømmen i Rhinen som drivkraft. Færgerne var fastgjort med et kabel til et andet kabel, der var spændt ud over Rhinen i stor højde. Ved at dreje båden op mod strømmen, blev den skubbet over til den anden side. I dag er der kun to sådanne færger tilbage ved Basel og ved Plittersdorf nær Rastatt som mest har turistmæssig betydning. Først i det 19. århundrede blev de fleste færger erstattet af først dampfærger og senere af motorfærger.

I Oberes Mittelrheintal findes der ingen broer men kun færger mellem Wiesbaden og Koblenz, en strækning på 80 Rhinen-km. Mellem Neuwied og Bonn er der 40 Rhinen-km, hvor man kun kan krydse Rhinen med færge. På Oberrhein mellem Worms und Mainz er der 50 Rhinen-km uden vejbro, men med to bilfærger.

Færgen ved Gernsheim med vejbroen, der blev ødelagt under 2. verdenskrig

Svævebaner[redigér | redigér wikikode]

Der er to svævebaner over Rhinen. Svævebanen ved Köln går fra byens Zoologiske Have over Rhinen. Den blev bygget 1957 i forbindelse med den årlige nationale haveudstilling.

Svævebanen i Koblenz

I Koblenz blev svævebanen oprettet 2011 i forbindelse med den nationale haveudstilling. Man ønskede både at skabe en attraktion og samtidig at få en miljøvenlig transport mellem parken ved Deutsches Eck og borganlægget Ehrenbreitstein. Med en længde på 890 meter er det den længste tyske svævebane af sin art nord for Alperne. UNESCO optog den "Romantiske Rhin" på Verdensarvslisten i 2002. Svævebanen bragte nu denne godkendelse i fare, men på den 37. samling i World Heritage udvalget i Phnom Penh den 19. juni 2013 besluttedes det at tillade driften af svævebanen frem til 2026.[47]

Havne[redigér | redigér wikikode]

Frihavnen i Mainz (forrest) og Industrihavnen (bagerst til venstre)

Ved Rhinens udmunding ligger Rotterdam Havn, som er en af verdens største. Den har nydt godt af industrialiseringen langs Rhinen, som har medført større godsmængder især fra Ruhr-området. Blandt de syv største flodhavne i Tyskland, ligger de seks langs Rhinen. Duisburg-Ruhrorter Havn er den største flodhavn i Europa. Herefter kommer Köln, Ludwigshafen, Neuss, Mannheim und Karlsruhe.[48] Port Autonome de Strasbourg er den næststørste flodhavn i Frankrig. Havnen i Basel (Schweizerische Rheinhäfen) er det vigtigste knudepunkt for Schweizs import og export af varer og gods.

Afstandsmarkering (Rhinen-km)[redigér | redigér wikikode]

Rhinen-km 500 i havnen i Mainz

Allerede i 1806 begyndte Johann Gottfried Tulla, lederen af anlægsarbejder ved Rhinen i Baden, at tegne et sammenhængende kort over Rhinen. Fra 1826 blev Rhinen rettet ud og forkortet med 81 km mellem Basel og Bingen. Fra 1839 blev der udgivet årlige rapporter om opmålingen. Man opsatte markeringssten for hver ti km i 1863. Men de enkelte strækninger havde hver deres eget udgangspunkt for opmålingen.

Den nugældende afstandsmarkering af Rhinen for Schweiz, Tyskland og Holland trådte i kraft 1. april 1939. Afstanden beregnes fra Rhinen broen i Konstanz og slutter vest for Hoek van Holland ved Rhinen-km 1.036,20. Afstandsmarkeringen anvendes af alle myndigheder.[49]

Fra Rhinen-km 867 ved Millingen i Holland fortsætter kilometerafmærkningen på de tre flodarme Waal, Nederrijn og IJssel.

100-meter-mærket (hektometer) på Rhinen nær Karlsruhe (Rhinen-km 373,2)
Afstandssten (Myriameterstein) 36 (fra 1863) i Rüdesheim am Rhein

De enkelte lande har opsat afstandsmarkeringer for hver Rhinen-km. På de hollandske ruter anvendes plader med hvide tal på en sort baggrund på begge flodsider, men kun for hver hele kilometer. I Tyskland har man suppleret markering af de halve Rhinen-km med fire hektometer markeringer til hver side. For at undgå at man skal flytte alle disse markeringer, hver gang der sker en ændring i flodens løb, så har man aftalt en afvigelsesliste. F.eks. er flodløbet nu 400 meter kortere mellem Rhinen-km 22 og 23 ved Stein am Rhein, og 365 meter kortere mellem Rhinen-km 436 og 437 ved Roxheim og endelig er floden 475 m kortere mellem Rhinen-km 529 og 530 ved Bingen. I alt er floden således 1,25 km kortere and Rhinen-km angiver ved flodens udmunding.


„Kurzer Kilometer“ (en markering fra en tidligere opmåling) ved Rüdesheim. Til højre ses et 500-meter mærke.

Tømmerflåder[redigér | redigér wikikode]

En tømmerflåde passerer broen ved Koblenz. Udsnit af et maleri af Johann Adolf Lasinsky, 1828

Indtil midten af ​​det 20. århundrede var der regelmæssigt tømmerflådning af brænde og tømmer, hovedsageligt fra Schwarzwald. Ved Koblenz var tømmerflåderne op til 400 meter lange og op til 80 meter brede og bemandet med op til 500 flådedrenge. Syd for Koblenz var tømmerflåderne mindre. Jernbanens indtog og stigningen i skibsfarten betød at tømmerflådningen blev sjældnere indtil den 1967 blev helt indstillet.

Der var også tømmerflåder fra Kanton Graubünden til Bodensøen. Fra 1291 blev Alpenrhein betragtet som en hovedfærdselsåre, som alle kunne benytte.[50] Handelsrejsende anvendte flåder til at transportere de varer som de solgte undervejs, for det meste var det brænde eller forarbejdet træ[51]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Parkanlægget ved Koblenz med slotstrappen foran Ærkebispeslottet i Koblenz (Kurfürstliches Schloss)

Parker[redigér | redigér wikikode]

Langs Rhinens bredder ligger en række parkanlæg. Den første tyske kejserinde Augusta af Sachsen-Weimar-Eisenach, gift med kejser Wilhelm 1. af Tyskland anlagde 1856 en park ved Rhinens bred i Koblenz. Senere blev parken udvidet til en længde på 3,5 km. Parken blev 2011 grundigt restaureret i forbindelse med den nationale tyske haveudstilling. I Bingen anlagdes ligeledes et parkanlæg 2008 i forbindelse med en haveudstilling. I Köln anlagde man 1957 tilsvarende parkanlæg af samme årsag. Bonn inddrog enge og landbrugsjord og anlagte et 160 ha parkanlæg da de afholdt haveudstillingen 1979. I dag fungerer det som et rekreativt område og bruges til store begivenheder såsom udendørs koncerter, festivaler og loppemarkeder.

Romantik[redigér | redigér wikikode]

Den romantiske del af Rhinen i Kulturlandskabet Mittelrhein ved floden Rhinen, udsigt til Burg Katz, i baggrunden ses Lorelei

Rhinens legender omfatter riddere, drager, ensomme jomfruer på høje klipper (Lorelei), hensynsløse skippere i forulykkede skibe samt flittige [[Dværg (mytologi)| dværge] ] og nisser. Der indgår endvidere et par sange samt nogle slotte, som for eksempel Stolzenfels Slot i Koblenz eller Haut Koenigsbourg i Alsace. En af de mest berømte legender er Nibelungenlied, et heltekvad, som handler om ødelæggelsen af burgundernes første kongedømme omkring Worms, fremkaldt af den romerske hærfører Aëtius i 436.

Der er en lang række sange som forbindes med den romantiske Rhinen. Repertoiret spænder fra drikkeviser som „Einmal am Rhein“ af lyrikeren Willi Ostermann og patriotiske sange fra det 19. århundrede (som for eksempel „Zwischen Frankreich und dem Böhmerwald“ af August Heinrich Hoffmann von Fallersleben, kendt fra "Sur, Sur, Sur, lille bi omkring") til den nationalistiske "Die Wacht am Rhein" af Max Schneckenburger. Blandt de mest berømte Rhinen sange er Lorelei sangen "Ich weiß nicht, was soll es bedeuten" (Jeg ved ikke, hvad det skal betyde) af Heinrich Heine.

På grund af dens betydning i forhold til andre tyske floder, så er Rhinen også blevet forgudet med tilnavnet "Far Rhinen".

UNESCOs Verdensarvsliste[redigér | redigér wikikode]

Kulturlandskabet Mittelrhein ved floden Rhinen som er Rhindalen mellem Bingen/ am Rhein|Rüdesheim og Koblenz blev medtaget på listen over UNESCOs Verdensarvsliste den 27. juni 2002.[52] Området strækker sig over en længde på 67 km langs Rhinens løb gennem skiferbjergene.

Diverse[redigér | redigér wikikode]

  • Namedyer Werth, en halvø i Rhinen ved Andernach, finder man Geysir Andernach, som er den højeste [koldtvandsgeyser]] i verden.
  • I 1966 svømmede en hvidhval op gennem Rhinen til Bonn, hvor den vendte om og fortsatte tilbage ud i Nordsøen. Turen tog en måneds tid og hvalen fik sit eget kælenavn "Rhinens Moby Dick.
  • På et skilt ved Rhinens udspring ved Tomasee stod der fejlagtigt at Rhinen havde en længde på 1.320 km og ikke 1230 km. Formodentlig en tastfejl, da skiltet blev lavet. Det betød imidlertid, at der i årtier stod en forkert længde (1.320 km) på Rhinen i leksika, lærebøger og officielle opslagsbøger[53][4]
  • Klaus Pechstein fra Linz am Rhein svømmede 1969 gennem hele Rhinen, fra kilderne i Schweiz til Nordsøen i tiden 260 timer (30 dage). Ernst Bromeis fra Schweiz mislykkedes, da han 2012 forsøgte at slå rekorden.[54]
  • Kemiprofessor Andreas Fath fra Furtwanger svømmede 2014 fra Rhinens udspring til Nordsøen for at få opmærksomhed og støtte til sit arbejde med at begrænse forureningen af Rhinen.[55]
  • I juli 2010 tilbagelagde schweizeren Corrado Filipponi den 1.161 km lange strækning fra Chur til Rhinens udmunding ved Hoek van Holland med en kajak på rekordtiden 7 dage, 10 timer og 16 minutter.[56]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Folketælling i Köln fra 9. maj 2011, www.it.nrw.de
  2. ^ Rhinen var ikke kendt under Hellenismen. Den nævnes af Cicero, In Pisonem 33.81 og Strabon (1.4.3) skrev de, at landene "ved Rhinens udmunding" skulle betragtes som ukendte. Se også "Rhine". Online Etymology Dictionary (Douglas Harper). November 2001. Hentet 10. februar 2009. 
  3. ^ Det væsentligste arbejde med at at rette floden ud er sket ved Oberrhein, planlagt af Johann Gottfried Tulla, og fuldført i årene 1817–1876.
  4. ^ a b Rhinen er kortede end man troede - Fejlen blev videreført gennem hundrede år (tysk) Hentet 3. august 2016.
  5. ^ Landeskarte der Schweiz, Blatt 1232 Oberalppass, 1:25 000, Bundesamt für Landestopographie, Ausgabe 2005.
  6. ^ http://www.myswitzerland.com/de/die-wiege-des-rheins.html Rhinens udspring (Schweiziske Turistkontor)
  7. ^ interaktivt Atlas over SchweizLandestopografie
  8. ^ Bundesamt für Landestopographie : Topographische Flussanalysen im Quellgebiet des Rheins (PDF; 2,8 MB), Bern 2011
  9. ^ Hydrologischer Atlas der Schweiz 2002, Tab. 5.4 Natürliche Abflüsse 1961-1980 (natural discharges) (se kortet)
  10. ^ Rhinen og dens kilder (hentet 7. august 2016)
  11. ^ Sedimentaflejring
  12. ^ a b Gestalt und Funktionen des Bodensees und seines Einzugsgebietes. In: Internationale Gewässerschutzkommission für den Bodensee (Hrsg.): Der Bodensee: Zustand – Fakten – Perspektiven. 1. Auflage. Bregenz 2004, ISBN 3-902290-04-8, S. 8–11 (PDF; 1,1 MB)
  13. ^ Schreiner, Albert (1992), Explanation of the sheet Hegau and Western Lake Constance, third edition, Freiburg / Stuttgart 1992 (1:50,000 Geological Map of Baden-Württemberg)
  14. ^ Hydrologisches Jahrbuch der Schweiz 2008, PDF, 37975 KB
  15. ^ NL/NRW/NDS: Internationaler bewirtschaftungsplan Deltarhein, 2009–2015
  16. ^ Martin Stock, Hans-Heiner Bergmann, Herbert Zucchi: Watt. Lebensraum zwischen Land und Meer. Heide 2007, S. 20 f.
  17. ^ BAfG: [1]
  18. ^ Tetzlaff, G., Börngen, M., Mudelsee, M. & A. Raabe (2002): Das Jahrtausendhochwasser von 1342 am Main aus meteorologisch-hydrologischer Sicht. - Wasser & Boden 54 (10): 41-49, Berlin [2]
  19. ^ BAfG: Ishøjvandet 1784
  20. ^ Hans-Heinrich Bass: Hungerkrisen in Preussen während der ersten Hälfte des 19. Jahrhunderts. Scripta Mercaturae Verlag, St. Katharinen 1991, S. 161 ff.
  21. ^ BAfG: Højvande i Rhinen i november, december 1882 og januar 1883
  22. ^ Højvande i Rhinen i December 1925 / januar 1926
  23. ^ BAfG: Højvande i Rhinen i februar 1970
  24. ^ BAfG: Juleaftenshøjvande 1993
  25. ^ BAfG: Højvande i Rhinen i januar og februar 1995
  26. ^ bafg.de
  27. ^ a b dapd-nrw, 10. maj 2011: Rekordlav vandstand i Rhinen ved Köln. I: koeln.de (3. nov. 2011)
  28. ^ Vandstanden i april 2014 (hentet 3. august 2016).
  29. ^ Historisk lavvande i Mainz: Verkehrsrundschau.de
  30. ^ Historisk lavvande i Köln: steb-koeln.de, Köln vandstandsmyndighed (3. November 2011)
  31. ^ Klimaet gennem årene i juli måned (hentet 3. august 2016).
  32. ^ www.chr-khr.org (83 Seiten)(PDF; 32 MB)
  33. ^ Mainz lavvande 1947
  34. ^ epd: Bombenadvent in Koblenz. In: badische-zeitung.de, Panorama, 2. december 2011 (4. december 2011)
  35. ^ Der Rhein in Eisfesseln beim KULTURTAGE Stadtteilfestival. In: Wiesbadener Tagblatt. 20. Juli 2009.
  36. ^ Bruno Streit: Zur Ökologie der Tierwelt im Rhein. (= Verhandlungen der Naturforschenden Gesellschaft Basel. Band 102). 1992, S. 323–342.
  37. ^ Thomas Mani, Armin Hauk, Ulrich Walter, Patricia Burkhardt-Holm: Microplastics profile along the Rhine River. In: Scientific Reports. 5, 2015, S. 17988, doi:10.1038/srep17988.
  38. ^ Wasser, Grundwasser, Trinkwasser, Wasserverschmutzung und Rhein. BUND, Regionalverband Südlicher Oberrhein, hovedartikel
  39. ^ Bärbel Nückles, badische-zeitung.de, 11. März 2013: Fessenheim-Abwickler: „Akw schließen, bevor sie zu alt werden“ (11. marts 2013)
  40. ^ For eksempel De tyske regler fra 19. December 1994, senest ændret 22. oktober 2014
  41. ^ Vereinbarung von Vittel vom 10. November 2000; Gesetz zu dem Abkommen vom 10. November 2000 zwischen der Regierung der Bundesrepublik Deutschland und der Regierung der Französischen Republik über die Zusammenarbeit bei der Wahrnehmung schifffahrtspolizeilicher Aufgaben auf dem deutsch-französischen Rheinabschnitt (Skabelon:BGBl)
  42. ^ Gregor Wenda: Polizeiarbeit ohne Grenzen. In: Öffentliche Sicherheit. 5-6/14, S. 49–52 (Das Magazin des Bundesministeriums für Inneres der Republik Österreich)
  43. ^ Verzeichnis E, Lfd. Nr. 46 der Chronik, Wasser- und Schifffahrtsverwaltung des Bundes
  44. ^ Kort over Tysklands nationale vandveje (Bundeswasserstraßen)
  45. ^ Johannes Hoops: Reallexikon der Germanischen Altertumskunde Band 24, S. 531.
  46. ^ Vgl. Heinrich Meidinger: Die deutschen Ströme in ihren Verkehrs- und Handels-Verhältnissen, mit statistischen Uebersichten: Abt. 2: Der Rhein, Leipzig: Fleischer 1853, S. 14–16..
  47. ^ Svævebanen kan blive indtil 2026 (hentet 3. august 2016.
  48. ^ Statistisches Bundesamt: Statistisches Jahrbuch 2012, S. 590 (PDF online)
  49. ^ Wasser- und Schifffahrtsdirektion Südwest: Kompendium der Wasser- und Schifffahrtsdirektion Südwest. Organisatorische und technische Daten, Binnenschifffahrt, Aufgaben, Wasserstraßen. Eigenverlag, Mainz juni 2007.
  50. ^ Rhein i "Historischen Lexikon der Schweiz"
  51. ^ Flösserei im Historischen Lexikon der Schweiz
  52. ^ UNESCOs Verdensarvsliste nr. 1066
  53. ^ En banal fejl Hentet 3. august 2016.
  54. ^ Stuttgarter Zeitung.de, 31. maj 2012: Der vergessene Rheinbezwinger (1. Juni 2012)
  55. ^ Rhein-Neckar-Zeitung, 24. August 2014, rnz.de: Rheinschwimmer Fath am Ziel. (5. September 2014)
  56. ^ 21-jähriger Weltrekord auf Rhein geknackt Blick.ch, 22. oktober 2010, abgerufen am 7. maj 2013.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Rhinen på Den store danske – Gyldendals åbne encyklopædi