Utilladelig spillemåde (fodbold)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nærkamp om bolden

Utilladelig spillemåde i fodbold referer til forseelser, som dommeren anser for utilladelige. Reglen er beskrevet i fodboldlovens §12.[1]

Typer af forseelser[redigér | redigér wikikode]

Hvis man overtræder reglerne for tilladt spillemåde, tildeles modstanderne enten et frispark, der enten kan være direkte eller indirekte efter overtrædelsens karakter.

Forseelser til direkte frispark[redigér | redigér wikikode]

Der dømmes direkte frispark, hvis en spiller begår en af nedenstående forseelser mod en modspiller på en måde, der er satset, hensynsløs eller med unødig stor kraft:

  • Angriber med skulderen
  • Springer på
  • Sparker eller forsøger at sparke
  • Puffer
  • Slår eller forsøger at slå (omfatter også at nikke en skalle)
  • Tackler eller angriber med en anden del af kroppen
  • Spænder ben eller forsøger at spænde ben.[2]

Hvis en forseelse medfører fysisk kontakt, er straffen et direkte frispark eller straffespark.

Der dømmes direkte frispark til modspillerne, hvis en spiller begår én af følgende forseelser:

  • Forsætligt spiller bolden med hånd eller arm (dette gælder ikke målmanden inden for eget straffesparksfelt).
  • Holder en modspiller.
  • Bremser en modspiller med fysisk kontakt
  • Spytter efter en modspiller.[3]

Hvis en spiller begår en forseelse til direkte frispark i eget straffesparksfelt, dømmes straffespark.

Spille bolden med hånd eller arm[redigér | redigér wikikode]

Det at spille bolden med hånd eller arm indebærer en forsætlig handling for den spiller, hvis arm får kontakt med bolden.

Følgende kriterier skal dommeren gøre sig betragtninger om:

  • Håndens bevægelse mod bolden – eller boldens bevægelse mod hånden
  • Afstanden mellem spilleren og bolden (kommer bolden hurtigt eller uventet ?)
  • Håndens position alene betyder ikke nødvendigvis, at der foreligger en forseelse
  • Det er også en forseelse at spille bolden med en genstand, som holdes i hånden (f.eks. tøj, benskinne)
  • Det er også en forseelse at ramme bolden med en genstand, som kastes (f.eks. støvle, benskinne).[3]

Forseelser til indirekte frispark[redigér | redigér wikikode]

Der dømmes indirekte frispark til modspillerne, hvis en spiller begår en af følgende forseelser:

  • Spiller på en måde, som er farlig
  • Spærrer vejen for en modspiller uden fysisk kontakt
  • Ved ord eller handling protesterer ved brug af fornærmende, hånende eller upassende sprog og / eller tegn, eller andre verbale forseelser
  • Forhindrer målmanden i at frigøre bolden til spil fra hænderne, eller sparker / forsøger at sparke til bolden, når målmanden er i færd med at frigøre den til spil
  • Begår nogen anden forseelse, som ikke er nævnt i loven, og for hvilken dommeren standser spillet for at advare eller udvise en spiller.[3]

Forseelser til indirekte frispark begået af målmanden[redigér | redigér wikikode]

Der dømmes indirekte frispark til modspillerne, hvis målmanden begår en af følgende forseelser i eget straffesparksfelt:

  • Har kontrol over bolden med hænderne i mere end 6 sekunder, før han frigør den til spil[a]
  • Rører bolden med hænderne
    • efter at have frigjort den til spil, men før den har rørt en anden spiller
    • efter at den forsætligt med foden er sparket til ham af en medspiller
    • efter at have modtaget bolden direkte fra et indkast, udført af en medspiller.[4]

Målmanden må ikke angribes af en modspiller, når målmanden har bolden under kontrol.

Personlig straf[redigér | redigér wikikode]

Gult og rødt kort bruges til at signalere personlige straffe

Dommeren kan advare eller udvise en spiller ved at vise enten det gule kort eller det røde kort.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Fodboldloven anfører endvidere i "Internationale afgørelser og danske fortolkninger", at "Ånden bag bestemmelsen er, at bolden skal frigives til spil så hurtigt som muligt, og de 6 sekunder skal derfor betragtes som en rettesnor fra det øjeblik, hvor målmanden har bolden under kontrol og er i stand til at skille sig af med den (Fodboldloven 2017/2018, side 105).

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]