Uto-aztekiske sprogfamilie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Uto-aztekiske sprog i Nordamerika.
Uto-aztekiske sprog i Mexico.

Den uto-aztekiske sprogfamilie er en nord- og mellemamerikansk sprogfamilie. Den hører til de ældste og største sprogfamilier blandt de oprindelige på det nordamerikanske kontinent, og den omfatter nu ca. 1,8 millioner mennesker, der taler ét eller flere af sprogene. Geografisk dækker sprogfamilien landområder fra USA-delstaten Oregon i nord til Panama i syd.[1]

Nogle af sprogene og deres udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Til den nordligste gren af de uto-aztekiske sprog (Numic-sprogene) hører bl.a. de sprog, der tales af ute, shoshone, comanche og paiute. Her er navnet på folkeslagene ikke altid sammenfaldende med betegnelsen for de enkelte sprog. F.eks. er det nordlige paiutefolks sprog en dialekt af shoshonisk, mens de sydlige paiute taler en coloradodialekt. Hopisproget danner en selvstændig gren, som er det uto-aztekiske sprog, der tales af flest i USA. Derimod er der næsten ikke flere, der taler cahuilla eller luiseño, som bruges af oprindelige folk i Californien.

De sydlige uto-aztekiske sprog omfatter bl.a. sprog, som er hjemmehørende i Arizona og New Mexico og de tilgrænsende områder af Mexico, f.eks. pimask-papagosk og tepehuansk. I Nordmexico kan først og fremmest nævnes yaquisk, mayosk og raramurisk (tarahumara). Nahuatl, hvis centrale gren blev talt af aztekerne, bruges i dag af ca. 1,8 millioner mennesker.[2]

Ordsammenligninger[redigér | redigér wikikode]

Liste over kognate ord i nogle uto-aztekiske sprog
PROTO-UA Hopisprog Nahuatl Huicholsk Comanchisk Papagosk Pimask Yaquisk Mayosk Raramurisk Warijíosk
'Øje' *pusi pūsi iš- hixie pui hehewo vuhi pūsim pūsi busí pusi
'Øre' *naka naqvi nakas- naka naki nahk naka nakam naka nalá nahka-
'Næse' *yaka yaqa yaka- thahk daka yeka yeka aká yahka-
'Mund' *tini moʔa tēn- teni tīpe chini teni tēni tēni riní
'Tand' *tami tama tlam- tame tāma tahtami tatami tamim tami ramé tame-
'Lus' *ʔati atem- ʔate aʔati ete ete ehte
'Fisk' *mutsi mich- musí
'Fugl' *tsūtu tsiro tōtol- tosapiti' churugí chuʔruki
'Måne' *mītsa mūyau mēts- metsa mïa mashath masadi mēcha mēcha micha mecha
'Vand' *pāʔ pāhu ā- ha waʔig bāʔam vāʔa bāʔwí paʔwi
'Ild' *tahi tle- tai taʔi taji tahi naʔi
'Aske' *nasi neš- naxi mahta naposa naposa napisó nahpiso
'Navn' *tekwa tōka- te'ega team tewa riwá tewa
'Sove' *kotsi kochi- kutsi kohsig kosia koche kōche kochí kochi
'Kende' *māti mati mātia machí machi
Se' *tiwa tiwa mātia ritiwá tewa
'Give' *maka maqa maka makia maka māka
'Brænde' *taha tlala tai- taya taya rajá taha-
'Jeg' *naʔa niʔ ni-/no-/na ne ni ni āni/in inepo inapo nijé nē-/ noʔo
'Du' ʔim mo- en am empo empo mujé amo/ mū
'Hvem' *ʔakw hak ak- hakari hedai heri jabē have ābu
'En' *sɨm- sūkya sem xewi sïmï hemako hemak sēun
'To' *wō- lōyom ōme huta waha gohk goka gōi wōyi okuá woka
'Tre' *pahayu pāyom ēyi haika pahi waik baih bikiyá

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Den uto-aztekiske makrofamilie tilhører Mets'ha/Mesikagrenen af den mellem- og sydamerikanske række i det Okhostkisk-gammelindianske sprogområde.

  • Okhostkisk-gammelindianske sprogområde
    • Mellem- og sydamerikanske række
      • K'inago/Tewes-grenen
      • Mets'ha/Mesika-grenen
        • Mets'ha-Isolat (Keres)
        • Nuum/Mesika-Makrofamilie (uto-aztekiske makrofamilie)
          • Nordamerikanske familie
          • Mexikanske familie

Nordlige gren (USA)[redigér | redigér wikikode]

Sydlige gren (Mexico)[redigér | redigér wikikode]

Karaktertræk for de uto-aztekiske sprog[redigér | redigér wikikode]

Verberne står oftest sidst i sætningen. I sprogfamilien er de enkle sproglydsystemer afgørende.[2]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Marianne Mithun (udg.): The Languages of Native America, 2001, ISBN 978-0521298759 side 444-544 (tysk)
  • J. Dayley, Tümpisa (Panamint): Shoshone Grammar, 1989, ISBN 0520097521 (engelsk)
  • Ernst Kausen: Die Sprachfamilien der Welt. Teil 2: Afrika – Indopazifik – Australien – Amerika, 2015, ISBN 3875486560, S. 858–862 og 892-903 (tysk)
  • R. W. Langacker (udg.): Studies in Uto-Aztecan Grammar 4 bd, 1982, ISBN 978-0883120729 (engelsk)
  • Wick R. Miller: Sketch of Shoshone, a Uto-Aztecan Language i Handbook of North American Indians, bd. 17: Languages, udg. af Ives Goddard, 2006, ISBN 978-0874741971 side 693-720 (engelsk)
  • Susan Steele: Uto-Aztecan: An Assessment for Historical and Comparative Linguistics, 1979 (engelsk)

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]