Med 15 deltagende hold, det hidtil højeste antal ved et VM, måtte VM-formatet ændres en smule i forhold til tidligere år. De 15 hold blev inddelt i fire grupper, hvorfra de to bedste i hver gruppe gik videre til mellemrunden, mens resten af holdene måtte tage til takke med at spille om 9.-15.pladsen. I mellemrunden blev der spillet i to nye grupper a fire hold, hvorfra de to bedste i hver gruppe gik videre til finalerunden, der blev afviklet som et gruppespil mellem de fire hold.
Canada vandt endnu en gang verdensmesterskabet. Det var canadiernes 8. VM-titel af ni mulige. Schweiz udnyttede hjemmebanefordelen til at vinde sølvmedaljerne, og dermed også EM-titlen som bedste europæiske hold.
De syv hold, som ikke gik videre til mellemrunden, spillede om 9.-15.pladsen. De syv hold blev inddelt i to grupper, hvorfra vinderne gik videre til kampen om 9.pladsen, mens resten af holdene blev rangeret efter deres placering i gruppekampene.
De otte bedste hold spillede om fire pladser i finalerunden. De to bedste hold fra hver gruppe a fire hold gik videre, mens de resterende fire hold måtte tage til takke med placeringskampe om 5.-8.pladsen.
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
Canada
Schweiz
.svg){kind=small}
Storbritannien
Tjekkoslovakiet
