Verdensmesterskaberne i tennis på hardcourt i 1923 var det syvende og sidste VM i tennis på hardcourt, som på det tidspunkt i tennishistorien i praksis betød grusbaner. Mesterskaberne blev arrangeret af Fédération Française de Tennis, og det blev spillet i Stade Français i bydelen Saint-Cloud i Paris, Frankrig i perioden 19. - 27. maj 1923. Der blev spillet om fem mesterskabstitler: herresingle, damesingle, herredouble, damedouble og mixed double, og titlerne var officielt anerkendt som verdensmesterskaber af International Lawn Tennis Federation.
Verdensmesterskabet i herresingle blev vundet af amerikaneren Bill Johnson, som i finalen besejrede Belgiens Jean Washer med 4–6, 6–2, 6–2, 4–6, 6–3. Suzanne Lenglen vandt sin fjerde VM-titel i damesingle på hardcourt, da hun i finalen vandt med 6–3, 6–3 over Kitty McKane fra Storbritannien. Lenglen vandt endvidere VM-titlen i mixed double sammen med Henri Cochet efter finalesejr på 6–2, 10–8 over Kitty McKane og John Gilbert, og hun var også i finalen i damedouble, hvor hun sammen med Germaine Golding tabte til McKane og Geraldine Beamish med 6–2, 6–3. Sluttelig vandt det franske par Jacques Brugnon og Marcel Dupont herredoubletitlen, eftersom de vandt over Umberto de Morpurgo og Leonce Aslangul med 10–12, 3–6, 6–2, 6–3, 6–4 i finalen.
Dette var som nævnt sidste udgave af mesterskabet. Året efter var den olympiske tennisturnering i Paris årets største grusturnering, og derefter afskaffede International Lawn Tennis Federation verdensmesterskabsbegrebet i tennis. Efter at de franske tennismesterskaber blev konverteret fra et nationalt til et internationalt mesterskab, og da USA samtidig meldte sig ind i ILTF, valgte forbundet nemlig at erstatte verdensmesterskaberne med fire såkaldte "major championships": de australasiatiske mesterskaber, de franske mesterskaber, Wimbledon-mesterskaberne og de amerikanske mesterskaber. Mesterskaberne var dog fortsat forbeholdt amatørspillere.
Række
|
Mester
|
Finalist
|
Resultat
|
Herresingle
|
Bill Johnston
|
Jean Washer
|
4–6, 6–2, 6–2, 4–6, 6–3
|
Damesingle
|
Suzanne Lenglen
|
Kitty McKane
|
6–3, 6–3
|
Herredouble
|
Jacques Brugnon Marcel Dupont
|
Umberto de Morpurgo Leonce Aslangul
|
10–12, 3–6, 6–2, 6–3, 6–4
|
Damedouble
|
Geraldine Beamish Kitty McKane
|
Germaine Golding Suzanne Lenglen
|
6–2, 6–3
|
Mixed double
|
Suzanne Lenglen Henri Cochet
|
Kitty McKane John Gilbert
|
6–2, 10–8
|
Herresingleturneringen havde deltagelse af 70 spillere, og mesterskabet blev vundet af amerikaneren Bill Johnston, som i finalen besejrede Jean Washer fra Belgien med 4–6, 6–2, 6–2, 4–6, 6–3, og som dermed vandt det første af sine to verdensmesterskaber i karrieren.
Damesingleturneringen havde deltagelse af 38 spillere, og for tredje gang i træk og fjerde gang i alt blev mesterskabet vundet af Suzanne Lenglen fra Frankrig, som i finalen besejrede briten Kitty McKane med 6–3, 6–3.
Herredoubleturneringen blev vundet af franskmændene Jacques Brugnon og Marcel Dupont, som dermed begge vandt det eneste verdensmesterskab i deres karrierer. Det franske par vandt i finalen med 10–12, 3–6, 6–2, 6–3, 6–4 over et par bestående af italieneren Umberto de Morpurgo og fransk-armeneren Leonce Aslangul. Det var femte hardcourt-VM i træk, at herredoubletitlen blev vundet af et fransk par.
Nedenstående resultater er (sandsynligvis) ukomplette.[1]
Runde
|
Vinder
|
Taber
|
Resultat
|
1. runde
|
Albarran Féret
|
Brame Hillyard Athar-Ali Fyzee
|
w.o.
|
Jacques Brugnon Marcel Dupont
|
Jose de Verda André Casanova
|
6-3, 6-3, 6-4
|
Kick van Lennep Arthur Diemer Kool
|
Edouard Thurneyssen Blanc
|
w.o.
|
Robert Champlin Lefébure
|
Ali-Hassan Fyzee Nicolae Mişu
|
w.o.
|
Maurice v.d. Bemden Maas van der Feen
|
Donald Greig Stanley Doust
|
w.o.
|
Erik Tegner Erik Worm
|
André Gobert Jean Borotra
|
w.o.
|
Charles Aeschlimann Pablo Debran
|
Max Decugis Brian Norton
|
w.o.
|
Bill Johnston Clifton Herd
|
Jacques Samazeuilh Jean Francois Blanchy
|
w.o.
|
R. Barbas Pierre Canivet
|
Clemente Serventi G.L.A. Brian
|
6-0, 6-3, 6-4
|
Ladislav Zemla Sláva Ardelt-Robětín
|
Roger Danet Pierre Hirsch
|
5-7, 5-7, 6-1, 6-4, 6-4
|
Henri Cochet René Lacoste
|
Placido Gaslini C. Strazza
|
6-1, 6-2, 6-2
|
Manuel de Gomar Eduardo Flaquer
|
Chancerel Poulin
|
6-4, 6-2, 6-2
|
Sune Malmström F. Leighton-Crawford
|
Georges Watson Jean Washer
|
2-6, 10-8, 4-6, 9-7, 6-2
|
2. runde
|
John Gilbert John Wheatley
|
Couitéas Paul Féret
|
w.o.
|
Bill Johnston Clifton Herd
|
Giovanni Balbi Cesare Colombo
|
7-5, 6-2, 6-3
|
Henri Cochet René Lacoste
|
Robert Champlin Lefébure
|
6-1, 6-4, 6-1
|
R. Barbas Pierre Canivet
|
Ladislav Zemla Sláva Ardelt-Robětín
|
6-4, 10-8, 6-4
|
Manuel de Gomar Eduardo Flaquer
|
Charles Aeschlimann Pablo Debran
|
7-5, 6-1, 6-3
|
Leonce Aslangul Umberto de Morpurgo
|
Sune Malmström F. Leighton-Crawford
|
6-3, 7-5, 7-9, 6-4
|
Maurice v.d. Bemden Maas van der Feen
|
Erik Tegner Erik Worm
|
6-4, 4-6, 5-7, 6-2, 6-1
|
Jacques Brugnon Marcel Dupont
|
Kick van Lennep Arthur Diemer Kool
|
5-7, 3-6, 7-5, 6-3, 6-3
|
Kvartfinaler
|
Manuel de Gomar Eduardo Flaquer
|
Bill Johnston Clifton Herd
|
6-4, 6-4, 6-3
|
Henri Cochet René Lacoste
|
R. Barbas Pierre Canivet
|
6-3, 8-6, 6-4
|
Jacques Brugnon Marcel Dupont
|
John Gilbert John Wheatley
|
6-4, 4-6, 3-6, 6-4, 6-1
|
Leonce Aslangul Umberto de Morpurgo
|
Maurice v.d. Bemden Maas van der Feen
|
4-6, 6-4, 6-1 (?)
|
Semifinaler
|
Jacques Brugnon Marcel Dupont
|
Henri Cochet René Lacoste
|
2-6, 8-6, 6-4, 8-6
|
Leonce Aslangul Umberto de Morpurgo
|
Manuel de Gomar Eduardo Flaquer
|
6-8, 10-8, 6-8, 6-4, 7-5
|
Finale
|
Jacques Brugnon Marcel Dupont
|
Leonce Aslangul Umberto de Morpurgo
|
10-12, 3-6, 6-2, 6-3, 6-4
|
Verdensmesterskabet i damedouble blev vundet af Storbritanniens Kitty McKane og Geraldine Beamish efter finalesejr på 6–2, 6–3 over franskmændene Suzanne Lenglen og Germaine Golding, og de sikrede dermed det første britiske verdensmesterskab på hardcourt siden 1920.
1. runde
|
|
Kvartfinaler
|
|
Semifinaler
|
|
Finale
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
Mme Canivet
|
Mme de Rauch
|
|
1
|
2
|
|
|
|
|
|
w
|
o
|
|
|
|
|
0
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mme Florand
|
Mlle Lecaron
|
|
6
|
4
|
3
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
3
|
4
|
|
|
|
|
|
|
2
|
0
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
2
|
4
|
|
|
|
6
|
5
|
6
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
2
|
7
|
4
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
|
2
|
3
|
|
|
|
3
|
2
|
|
|
|
|
|
w
|
o
|
|
|
|
Mme Delageniere
|
Miss Lammin
|
|
w
|
o
|
|
|
|
Mme Delageniere
|
Miss Lammin
|
|
|
|
|
|
|
?
|
?
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3
|
1
|
|
|
|
2
|
2
|
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
2
|
2
|
|
|
|
1
|
1
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
Suzanne Lenglen og Henri Cochet fra Frankrig vandt VM-titlen i mixed double efter finalesejr på 6–2, 10–8 over Kitty McKane og John Gilbert fra Storbritannien. Lenglen og Cochet var forsvarende mestre, og det var endda tredje år i træk, at Lenglen vandt titlen, eftersom hun også triumferede ved VM i 1921 sammen med Max Decugis.
1. runde
|
|
2. runde
|
|
Kvartfinaler
|
|
Semifinaler og finale
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
1
|
3
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
w
|
o
|
|
|
|
|
4
|
0
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
w
|
o
|
|
|
|
|
|
|
1
|
2
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2
|
4
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
w
|
o
|
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
6
|
7
|
|
|
|
|
|
|
1
|
1
|
|
|
|
|
4
|
5
|
|
|
|
|
|
1
|
6
|
6
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
6
|
3
|
3
|
|
|
|
3
|
0
|
|
|
|
|
|
|
7
|
3
|
|
|
|
6
|
4
|
7
|
|
|
|
|
|
9
|
6
|
|
|
|
|
3
|
6
|
5
|
|
|
|
|
1
|
6
|
6
|
|
|
1
|
3
|
|
|
|
|
6
|
3
|
8
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
6
|
10
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
2
|
8
|
|
|
|
|
4
|
0
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
w
|
o
|
|
|
|
|
2
|
1
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1
|
7
|
6
|
|
|
|
3
|
1
|
|
|
|
|
|
|
6
|
5
|
3
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
3
|
6
|
|
|
|
w
|
o
|
|
|
|
|
6
|
8
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
5
|
6
|
4
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
|
7
|
4
|
6
|
|
|
|
2
|
0
|
|
|
|
|
|
6
|
4
|
6
|
|
|
|
6
|
4
|
|
|
|
|
2
|
6
|
1
|
|
|
|
8
|
6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3
|
3
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
|
3
|
3
|
|
|
|
2
|
4
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|
|
|
6
|
6
|
|
|