Vandmand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Vandmand (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Vandmand)
Vandmand
Vandmand, januar 2006. Foto: BS Thurner Hof
Vandmand, januar 2006.
Foto: BS Thurner Hof
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Cnidaria (Nældecelledyr)
Klasse Scyphozoa (Store gopler)
Orden Semaeostomeae
Familie Ulmaridae
Slægt Aurelia
Art aurita
Videnskabeligt artsnavn
Aurelia aurita
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Vandmanden (Aurelia aurita) også kaldet øre-gople eller almindelig gople er op til 40 centimeter i diameter, men ofte kun halvt så stor. Den findes langs Danmarks kyster, hvor den i mere beskyttede farvande kan optræde i stort antal.

Vandmandens udvikling fra larve til voksen.

Vandmanden formerer sig ved æg. Ud af disse kommer en lille planula-larve, der efter at have svømmet rundt en tid fæster sig på en sten eller et andet fast underlag og her udvikler sig til en lille, bægerformet polyp. I takt med, at polyppen vokser, dannes ringformede indsnøringer. Herfra afsnøres små vandmænd (kaldet ephyra), der udvikler sig til de vandmænd, vi normalt ser. Larven, som bliver til en polyp, er den ukønnede generation, og den er flerårig. Den kønnede medusegeneration, vandmanden, lever kun et halvt år, fra forår til efterår. I det tidlige forår bliver vandmanden større, og om sommeren er den kønsmoden, så hannernes sædceller befrugter hunnens æg, der sidder på dennes munddele. Æggene bliver siddende på hunnen, til larven er udviklet. Vandmanden lever over det meste af verden i oceaner og langs kyster på steder uden for hård brænding. Føden består af plankton, som fæstner til slim på goplens overflade. Herfra transporteres føden langs radiale fødekanaler med aktiv transport ved hjælp af cilier (små "hår") til munden og ind i et hulrum med fordøjelsesenzymer.

Vandmanden er en gople, og består af 98 % vand.[1] Vandmænd har flere naturlige fjender, heriblandt havskildpadder, eksempelvis læderskildpadden, og klumpfisk. I danske farvande kan fisk godt finde på at spise vandmandens midterstok "manubrium", da den kan have et større indhold af næring end resten af vandmanden.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Vi lukker faktisk lort ud af munden!". Kattegatcentret.dk. Hentet 2016-07-24. 

Kilder/Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]